Performance

 

Performance er mundtlighedsdidaktikken tekstbegreb. At performe I mundtlighedsdidaktikken betyder at fremføre noget – at nogen viser noget til nogle andre. Men tale og handlinger har det med at forsvinde I tid og rum, og derfor kan det være svært at fastholde en faglighed omkring det mundtlige sprog og de fremførelser vi viser hinanden og gør sammen mundtligt. Når vi indfører performance som tekst, kan undersøge teksten, fx når vi gerne vil give respons på faglige oplæg og kvalificere dem, eller når vi undersøger hvordan folk på internettet eller medierne kommunikerer med hinanden, så kan vi med performancebegrebet aftale hvornår performancen, vi kigger på, begynder, og hvornår den slutter. Dvs performancebegrebet hjælper os til at få øje og øre på al den mundtlighed som ellers forsvinder mellem os. Vi kan optage en performance for at nærstudere optagelsen, men vi kan også lytte og se (og evt notere) hvad der foregår I en performance. Måske behøver at øve sig I at lytte og se for at kunne beskrive og kvalificere detaljerne I en performance sammen. At have en mundtlig tekst at arbejde med når man gerne vil udvikle dedn faglige mundtlighed inden for et fag eller en profession, er en hjælp, og performancebegrebet spiller tæt sammen med forestillingerne om Eksperimentariet og Præsentationsrummet. 

 

Performance betyder også at mennesker og deres kroppe er involveret. Performance som produkt adskiller sig i pædagogisk praksis fra andre produkter som elever og kursister afleverer, fx videofilm, skriftlige opgaver, elevpoducerede animationsfilm eller plakater, der alle fastholdes i andre modaliteter end talens lyd og kropslig gestik. Nogen gør performance med krop, stemme, rummets muligheder, kommunikationen med tilhørerne osv. Det er hele skabelsen af situationen, der gøres, og denne situationelle skaben er et unikt øjeblik, der ikke lader sig gentage, et øjeblik, der kan undersøges gennem rammer, regler og afprøvninger, som klassen eller holdet samarbejder om. Det handler ikke om, at elever/kursister skal være skuespillere eller kunstnere, men om at læreren rammesætter mulighed for, at eleven kan bruge sig selv og komme til udtryk. Det handler om at blive hørt og komme gennem til verden, om at skabe et rum og en kontakt med tilhørerne. At performe er en situeret og kropslig erfaring. 

 

Når klassen eller holdet undersøger mundtlige performances, er disse blevet til tekstbidder af mundtlighed, som klassen analyserer. 

Definition: En performance er en afgrænset enhed af en kropslig-lydlig realisering af mening. 

At der skal være tale om en afgrænset enhed betyder, at vi kan ’klippe den ud’ på forskellige måder. Vi kan klippe den fra YouTube, nyhedsmedier eller fra klassens egne performances, blot skal vi være enige om, hvornår den starter, og hvornår den slutter. 

 

Når den defineres som kropslig-lydlig, er det, fordi performeren skal investere sig selv, være kropsligt til stede og arbejde med udtrykket i situationen (det gælder også et klip fra YouTube). 

 

En realisering af mening er udtryk for, at der er meget, der kan give mening i talesproget. Det er ikke til at forudsige, præcist hvad der gør det. En rynken på næsen, et skift i talerens blikretning eller et langsomt tonefald prosodisk kan være altafgørende. Det er ikke til at forudsige, hvad sådanne små detaljer gør ved tolkningen, og det er blandt andet det, der gør observationer af og eksperimenter med talesproget interessante (sammendrag Høegh 2018: 160-163). 

 

Læs mere om eksperimentariet, præsentationsrummet og performance i Høegh, T. (2018) Mundtlighed og fagdidaktik. Akademisk Forlag.