Skip to main content

Eksperimentarie i dialoger

Eksperimentarie-dialog eller Eksperimentarie-rummet er et mundtligt arbejdsrum i klassedialogen som tydelig rammesætning for at nu undersøger eleverne et fænomen, og de undersøger forskellige mulige måder at beskrive dette fænomen på. Det vil sige at her er undersøgelsen, nysgerrigheden og selve det at forsøge sig med bidrag i højsædet, ikke at man nødvendigvis rammer det nøjagtige faglige udtryk endnu:  

Definition: Eksperimentariet er et særligt lyd-øverum og afprøvende arbejdsrum, der giver plads til ufærdige sprogformer, tolkninger og meninger. Disse ufærdige former undersøges i detaljen i eksperimentariet*. 

Eksperimentariet er i begyndelsen ritualiseret som undersøgende dialog af læreren men efterhånden genkender og opretholder eleverne selv dialogkulturen. Vi sammenligner eksperimentariets undersøgende tale med skrivedidaktikkens tænkeskrivninger*. Afprøvende tale er processuel og i familie med vores tanker, som formentlig lyder som spredte ufærdige sætninger, selvafbrydende, afprøvende ideer og nye måder at formulere sig på, inklusiv andres ideer og udtale*. Undersøgende tale afprøver alternative udgaver og hypoteser.  

Formålet med denne ufærdige tale er at klassen vænner sig til at det er eleverne selv der skaber læring, og at de kan opbygge viden ved at lytte til hinanden, reflektere over komplekse problemstillinger sammen og ved at videretænke og kritisk undersøge løsninger. Når de har brug for eksakt viden og fakta, kan de fx også sammen overveje hvor de skal finde denne viden, om dét de finder er lødigt og velunderbygget osv. I eksperimentariet findes friheden til at sige noget sludder, kritisk undersøge det og blive klogere sammen. 

Navnet eksperimentariet er blot en ramme at forstå arbejdet med den undersøgende dialog i. For at der kan eksperimenteres i læringsfællesskabet, sættes rammer som efterhånden skaber en lærings- og undervisningskultur der både sikrer fagligheden og giver eleverne plads til at være undersøgende og eksperimenterende risikotagere i læreprocessen. Det kræver tydelig klasseledelse, og at læreren selv er model for spørgende adfærd, åbenhed for videre refleksioner og kritisk undersøgelse uden at korrekse og udstikke egne svar og løsninger der oftest afholder eleverne fra selv at forsøge sig. Det behøver de jo ikke hvis læreren alligevel svarer undersøgelsen. 

Eksperimentariet spiller tæt sammen med forestillingen om præsentationsrummet fordi det er vigtigt for eleverne/kursisterne/studerende at vide hvornår de overgår fra eksperimentariets undersøgelse og mulige vrøvl videre til den anden dialog-form, præsenterende tale, hvor formålet er at blive sikker på definitioner og korrekte faglige former, og hvor den individuelle elev eller gruppe tager ansvar for korrekte formuleringer i forhold til vedtagne faglige definitioner. 

*Læs mere om eksperimentariet, præsentationsrummet og performance i Høegh, T. (2018) Mundtlighed og fagdidaktik. Akademisk Forlag. 

Sidst opdateret: 29.08.2021