Skip to main content
Årsmøde 2018

Årsmøde 2018

Den 24. september afholdes det 5. årsmøde i Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi (DSSØ). 

Årsmødet arrangeres af Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på SDU.

Find SDU her
Find Lokale 100 her 

Formålet med etableringen af DSSØ er at fremme viden om og indsigt i sundhedsøkonomiske problemstillinger, som er relevante for det danske sundhedsvæsen i såvel administrative og politiske som videnskabelige sammenhænge. DSSØ skal skabe et netværk af og et inspirationsforum for alle med interesse i anvendelsen af økonomisk teori og metode i sundhedsvæsenet. Gennem årlige møder er det hensigten at skabe kontakt mellem personer, som beskæftiger sig med sundhedsøkonomi i forsknings- og analysemiljøer, staten, regioner, kommuner og private virksomheder.

Årsmødet er henvendt til alle med interesse i anvendt sundhedsøkonomi, og mødets program kommer til at bestå af præsentationer og diskussioner af metoder, videnskabelige resultater og problemstillinger vedrørende sundhedsøkonomi og -politik med relevans for det danske sundhedsvæsen. Årsmødet vil som udgangspunkt være på dansk, men oplæg kan også være på engelsk.

Sidst opdateret: 20.12.2023