Baggrund/erfaring:
Jeg er kandidat i folkesundhedsvidenskab og har en ph.d. i epidemiologi og folkesundhed fra Københavns Universitet (2019). I mit ph.d.-projekt undersøgte jeg risikofaktorer i graviditeten for cerebral parese hos barnet ved hjælp af data fra store danske og norske fødselskohorter samt registerdata. Siden da har jeg primært arbejdet med registerbaserede epidemiologiske studier.
Forskningsinteresser:
Min forskning fokuserer på tidlige determinanter for børns sundhed med særlig vægt på neuroudvikling. Jeg undersøger, hvordan eksponeringer under graviditet, fødsel og i den tidlige barndom hænger sammen med senere neurologiske og udviklingsmæssige udfald, herunder cerebral parese. Gennem registerbaserede epidemiologiske studier belyser jeg sygdomsårsager, sårbare udviklingsperioder og muligheder for tidlig forebyggelse.
