Seks kommuner går sammen om at styrke klimaresiliensen

Klimaforandringer stiller nye krav til den måde, vi dyrker og forvalter vores arealer på. Mere ekstremt vejr og ændrede nedbørsmønstre øger behovet for dyrkningssystemer, der kan håndtere forandringer og samtidig bevare deres funktion over tid.

Men hvordan kan kommunerne bidrage til den udvikling?

Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da repræsentanter fra Thisted, Odsherred, Samsø, Aarhus, Aalborg og Varde Kommune i løbet af sommeren mødtes til en heldagsworkshop på Peters Gartneri ved Malling som en del af LIFE ACT.

Målet var at skabe en fælles forståelse af klimaresiliens og undersøge, hvordan kommunerne konkret kan understøtte udviklingen af mere klimaresiliente dyrkningssystemer.

- Klimaresiliens handler om at arbejde forebyggende – ikke først, når krisen har ramt. Samtidig skal vi tænke sociale og økonomiske systemer ind i lige så høj grad som de økologiske, Cæcilie Kramer, projektleder og klimakoordinator, Thisted Kommune

Hvad vil det sige at være klimaresilient?

Forud for workshoppen havde Thisted Kommune analyseret de deltagende kommuners udgangspunkter. Analysen viste både fælles udfordringer og betydelige forskelle i kommunernes forudsætninger og erfaringer.

Det gjorde selve forståelsen af klimaresiliens til et naturligt sted at begynde.

Deltagerne diskuterede blandt andet forskellen mellem resiliens og robusthed. For handler klimaresiliens alene om at gøre eksisterende systemer bedre i stand til at modstå klimaforandringer – eller kan det også kræve, at systemerne grundlæggende forandres?

Diskussionerne pegede på behovet for en bred tilgang. Klimaresiliens handler ikke kun om natur, jord og vand, men også om de økonomiske og sociale forhold, som løsningerne skal fungere inden for.

Kommunerne kan ikke gøre det alene

Et centralt spørgsmål på dagen var, hvilken rolle kommunerne skal spille.

Kommunerne kan blandt andet agere som myndighed, facilitator og igangsætter, men mulighederne og rammerne varierer fra kommune til kommune.

Fælles var erkendelsen af, at arbejdet kræver samarbejde. Hvis dyrkningssystemerne skal blive mere klimaresiliente, skal kommunerne spille sammen med blandt andre lodsejere, landbrug, rådgivere, virksomheder, vidensinstitutioner og fonde.

Fra diskussion til jord under neglene

Peters Gartneri dannede ikke kun rammen om workshoppen. Deltagerne fik også mulighed for at opleve nogle af problemstillingerne i praksis.

På en markvandring fortalte Peter fra Peters Gartneri om stedets udvikling, den økonomiske model og samarbejdet med Aarhus Kommune, som ejer jorden.

En spade blev stukket i jorden, og deltagerne kunne selv undersøge jordens struktur. Det blev afsæt for diskussioner om sammenhængen mellem jordens sundhed, frugtbarhed og evne til at holde på vand.

Deltagerne så også eksempler på jordprøveanalyser og diskuterede, hvordan udviklingen kan måles og dokumenteres – og hvor lang tid der kan gå, før ændringer i dyrkningspraksis kan aflæses i jorden.

Erfaringerne skal kunne bruges af andre

Workshoppen er en del af et længere samarbejde i LIFE ACT, og ambitionen er, at erfaringerne skal omsættes til værktøjer, som kan anvendes i den kommunale virkelighed.

Arbejdet peger foreløbigt mod tre leverancer: et casekatalog med erfaringer fra kommunale initiativer og samarbejder, en organisatorisk drejebog og et muligt handlingskatalog med konkrete tilgange til arbejdet med klimaresiliens.

De seks kommuner fortsætter arbejdet efter sommerferien, hvor indholdet i de kommende leverancer skal konkretiseres.

- Vi gik fra workshoppen med en stor tiltro til projektet og muligheden for at finde et fælles ståsted. Selvom kommunerne har forskellige ressourcer og udgangspunkter, oplevede vi, at vi kan komme i mål med arbejdspakken sammen, siger Cæcilie Kramer, projektleder og klimakoordinator, Thisted Kommune

Målet er, at kommunernes forskellige erfaringer kan omsættes til fælles viden og konkrete redskaber, som kan styrke arbejdet med klimaresiliens – også uden for de seks deltagende kommuner.