Physics Club er målrettet gymnasieelever og handler denne gang om to af fysikkens store mysterier:
- Hvordan kan vi forstå og kontrollere lys?
- Hvordan kan vi opdage det usynlige mørke stof, der udgør det meste af universet?
Vi skal høre to foredrag
Fysikken bag lys – hvorfor er himlen er blå, og hvorfor er internettet hurtigere end en sms?
Line Jelver, postdoc ved forskningscentret POLIMA, SDU, fortæller om lysets hemmeligheder – fra de grundlæggende fysiske love til den nyeste nanoteknologiske forskninger, der kan styre og indfange lys. Undervejs ser vi, hvordan denne viden kan bruges til alt fra lynhurtige computere til nye typer af kræftbehandling.
Making the invisible visible: unveiling the nature of dark matter
Manuel Meyer, lektor på Fysik, SDU, fortæller om det mystiske mørke stof, som universet er fyldt af. Det mørke stof er fem gange mere udbredt end alt det stof, vi selv er lavet af – og alligevel kender vi ikke dets natur.
I foredraget fortæller Manuel, hvordan forskere bruger banebrydende teknologi som kvantesensorer til at forsøge at gøre mørkt stof “synligt” i laboratoriet. Målet er at finde helt nye fundamentale byggesten i naturen. Foredraget er på engelsk.
I løbet af aftenen holder vi en pause, hvor vi serverer sandwich og laver nogle deomstrationsforsøg.
Program
(med mulighed for små ændringer)
| Kl. 16.45-17.00 | Ankomst til lokale U300 |
| 17.00-17.45 | Foredrag ved Line Jelver |
| 17.45-18.00 | Pause med sandwich, spørgsmål og demonstrationsforsøg |
| 18.00-18.45 | Foredrag ved Manuel Meyer |
| 18.45-19.15 | Præsentation af vores andre fysik-tilbud for gymnaiseelever |
| 19.15-19.30 | Evalueringer og tak for i aften |
Invitationen til arrangementet finder du her
Tilmelding
Du tilmelder en gruppe, dig selv eller din klasse ved at skrive til Sophie Lund Wagner på sowag21@student.sdu.dk.
I emnefeltet skriver du: "Physics Club, 26. november, tilmelding".
I mailen skriver du navn, antal, gymnasium/tilhørsforhold og evt. ønsker til mad (fx vegetar, allergi).
Sidste tilmelding den 15. november 2025 kl. 12:00.
