Skip to main content
DA / EN
DA / EN

Søg

© Dalgas

© Dalgas

ENHANCE

ENHANCE

Kulstofkredsløbet i Søholt Storskov

Store dele af Danmarks areal er drænet for at sikre en effektiv transport af vand væk fra dyrkede marker. Vandet fra markerne, som løber gennem drænsystemerne, transporterer store mængder af næringsstoffer, især fosfor og kvælstof. Disse næringsstoffer ender i vores vandløb, søer og i havet, hvor de medvirker til algeopblomstringer og dårlig økologisk tilstand. Fjernelsen af vandet fra de dyrkede områder betyder en øget nedbrydning af organisk materiale som blade og tørv i jorden og højere frigivelse af kuldioxid (CO2) til atmosfæren.

I Søholt Storskov er Aage V. Jensen Naturfond i fuld gang med at genskabe den naturlige vandbevægelse i jorden. Ved at fjerne kilometervis af gamle drænrør får vandet atter frit løb, nye vådområder opstår, og de naturlige svingninger i områdets vandstand hen over året vender tilbage. Men hvad sker der, når drænene fjernes og vandet kommer igen? Hvordan påvirkes tilbageholdelsen af kulstof og næringsstoffer i jordene? Hvilken betydning har det for udledninger af kuldioxid og metan (CH4)? Hvordan påvirker vandet områderne længere nede i systemet? Og hvad skal vi gøre for at opnå de bedste resultater med henblik på tilbageholdelse af næringsstoffer og kulstof, drivhusgasfrigivelse og biodiversitet? Disse spørgsmål undersøger en gruppe forskere fra Syddansk Universitet i projektet ’ENHANCE’, støttet af Aage V. Jensen Naturfond.

Projekt ’ENHANCE’ har til formål at undersøge fire fokusområder inden for forskellige naturtyper, der findes i området. Du kan læse mere om dem her.


Kulstof er en af byggestenene for alt liv. Det optages af planter direkte fra luften (gennem fotosyntese) og indtages af mennesker og dyr igennem føde. Når organismer dør, og bladene falder af træerne, får jorden tilført en masse kulstof. Dette kulstof vil enten ligge hen og blive lagret i jorden, blive optaget af levende organismer eller blive nedbrudt og frigivet til atmosfæren i form af drivhusgasser, såsom kuldioxid eller metan. Forholdet mellem mængden af kulstof, som hhv. lagres og frigives til atmosfæren, afhænger af forskellige faktorer i jorden, og her er især vandmængden væsentlig. Vi ved, at ved vådlagte jorde vil meget af kulstoffet blive lagret i jorden (ligesom det er tilfældet i moser), men vi mangler tal på, hvor meget der kan lagres i forskellige naturtyper, og svar på, hvordan vi kan skabe de bedste forhold, så mest muligt kulstof kan lagres.
Når planter og andet organisk materiale nedbrydes, udledes der drivhusgasser til atmosfæren. Men om gasserne udledes som kuldioxid, metan eller lattergas (N2O), afhænger af mange parametre, herunder områdernes vandmætning. Ved vådlægning af jorde påvirkes de relative mængder af de tre gasser, og vi vil forvente en øget metanfrigivelse. Dette skal dog ses i lyset af, at meget mere kulstof også lagres i de nu våde områder. Dette er også derfor, at vi i andre områder har set en positiv effekt på klimaregnskabet i forbindelse med vådlægning af jorder. Vi vil her undersøge, hvilken betydning vådlægningen har på de forskellige økosystemer, vi finder i Søholt Storskov.
Længe har holdningen været, at vandet skal væk fra marken. Nu får jorderne i Søholt Storskov i stedet lov til at holde på vandet i længere tid, inden meget af det ender i Røgbølle Sø. Vi følger vandets rejse fra land til sø ved målinger af vandets bevægelse og kemiske sammensætning på forskellige steder gennem landskabet. Dette er interessant, fordi jorden fungerer som et kaffefilter, der både tilbageholder store partikler, men også renser vandet på sin vej, så færre næringsstoffer udledes til Røgbølle Sø. Men at omdanne jorderne til et filter tager dog tid, og med vores undersøgelser vil vi kortlægge, hvordan dette naturlige filter udvikler sig og bedst tilbageholder næringsstoffer over tid.
Når jorderne får lov at stå våde hen, bliver de i højere grad i stand til at tilbageholde kulstof og næringsstoffer. Dette forventer vi vil have en positiv betydning for vandkvaliteten i Røgbølle Sø, idet søen vil modtage vand med lavere kulstof- og næringsstofindhold fra de omkringliggende jorde. Dette er dog ikke undersøgt før i så stor skala. Vi følger derfor ændringerne i søens vandkvalitet og drivhusgasfrigivelse før, under og efter vådlægningen af de omkringliggende jorde samt hvilke effekter dette har på vandplante- og fiskesamfundet.

Dronefoto taget over Aage V. Jensen Naturfonds område. I baggrunden ses Røgbølle Sø, og i forgrunden ses nogle af områder, hvor den naturlige hydrologi er blevet genskabt, hvilket har resulteret i, at flere søer og damme er opstået. Foto © Dalgas.

En af de nyoprettede damme, som vi følger nøje. Her måler vi både på næringskoncentrationer, kulstof og drivhusgasfrigivelse i takt med, at området er blevet mere vådt.

Søholt Storskov, hvor de gamle drænrør er blevet fjernet eller hævet, og vandet atter får lov at fylde åer og skovbund. Dette billede er taget i november 2025, inden skoven blev helt dækket med vand.

Søholt Storskov denne gang i december 2025, hvor man kan se, at vandet står højere end måneden før. Blot en måned senere var der sjapvand i skoven.

Vi vil i projektet undersøge, hvordan genopretningen af den naturlige hydrologi påvirker kulstofbudgettet. Her har vi lagt underlag ud for at indsamle det kulstof, som tilføres jorden fra træerne.

Kulstoffet, som transporteres videre fra jorderne, ender i sidste ende i Røgbølle Sø. Vi undersøger derfor, hvordan søen ændrer sig i takt med, at hydrologien genoprettes. Her måles der på drivhusgasserne kuldioxid (CO₂) og metan (CH₄) på søen.

Foruden at kigge på de kemiske forhold undersøger vi også, hvilken effekt genopretningen af den naturlige hydrologi har på de biologiske forhold, som fisk og planter. Her er vi i gang med en standardiseret fiskeundersøgelse, som giver os indsigt i, hvordan bestanden udvikler sig.

Sidst opdateret: 06.02.2026