Skip to main content
DA / EN

Kim Ebensgaard Jensen

Lektor
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet

Telefon: +45 35 33 38 02
Email: ebensgaard@hum.ku.dk
Webside: https://engerom.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/545923

Kim Ebensgaard Jensen er lektor i engelsk sprogvidenskab ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU med speciale i grammatik, kognition og korpuslingvistik. Han er uddannet cand.mag. i engelsk fra SDU og har også en EMA-grad i lingvistik fra SDU og University of Manchester. I 2007 opnåede han en ph.d.-grad fra SDU med en afhandling om den engelske progressive verbalkonstruktion.

Han har bidraget med forskning indenfor felterne kognitiv lingvistik, konstruktionsgrammatik, kulturlingvistik, kognitiv sociolingvistik og korpuslingvistik og har (med)forfattet publikationer om grammatiske konstruktioner, deres strukturer, brugsmønstre og betydninger – herunder semantiske, pragmatiske og sociale betydninger. I forlængelse af interessen i spændingsfeltet mellem det kognitive og det sociale, beskæftiger han sig derudover med det ofte komplekse samspil mellem sproget (herunder grammatikken), verdenssyn, kognition og kultur og har en særlig interesse i, hvordan sproglig kommunikation i online kontekster afspejler og påvirker verdenssyn. Han har i denne forbindelse (med)forfattet publikationer om bl.a.

  • incelsprog

  • QAnonsprog

  • diskurser om depression i blogposter

  • æresbegrebet og køn i pakistansk engelsk

  • hadtale og kulturel dannelse ifbm. sproglige klichéer

Han er medlem af forskningsgrupperne Norm, Variation, Sprogforandring og Dark Arts Research Group og leder forskningsgruppen Digital Cultures and Languages, som alle er forankrede på KU.

Portræt af Kim Ebensgaard Jensen