Skip to main content
DA / EN

Kathrin Maurer

Professor
Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet

Telefon: +45 65 50 33 35
Email: kamau@sdu.dk
Webside: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/kamau/

Kathrin Maurer (ph.d.; dr.phil.) er professor i kultur og teknologi ved Syddansk Universitet (Odense, DK). Før hun kom til Danmark, har hun studeret og arbejdet i USA i mange år (Columbia University, University of Arizona). Med en faglig baggrund i tysk litteratur har hendes seneste forskningsinteresser ført hende tættere på studier af teknologi i billedkunst, litteratur og kultur.

Hun har været leder af forskningsprojekter om droneovervågning, visuel kultur samt AI og kreativitet (Danmarks Frie Forskningsfond, Velux Fonden), og hun har etableret Center for Kultur og Teknologi ved SDU. Hun har udgivet monografien The Sensorium of the Drone and Communities (MIT Press, 2023) og har redigeret en række antologier og temanummer om kulturelle forestillinger om droner, krigsbilleder samt æstetik og maskinsyn.

I det aktuelle projekt “I en splittet tid: Polarisering i Danmark og Norden” undersøger hun, hvordan æstetiske domæner kan producere ny viden om konstruktive og destruktive dynamikker i polarisering. Hun analyserer visuel kunst, der forholder sig til polarisering og ekstremisme. Dermed fokuserer hun på nordisk samtidskunst, men inddrager også international aktivistisk kunst.

I undersøgelsen af de kunstneriske værker stiller hun blandt andet følgende spørgsmål: Hvordan kan kunst fremme et demokratisk offentligt forum? Hvilke æstetiske teknikker anvendes, og hvilken rolle spiller ny teknologi (fx maskinlæring og digitalisering) i værkerne?

Portræt af Kathrin Maurer