Skip to main content
Ældrevelfærd og alkohol - en vanskelig cocktail

 

Herunder findes en samlet liste over værktøjer som er udviklet i forbindelse med projektet. For at komme videre til  værktøjet skal du klikke på linket.

Værktøj 1:  Få mere ud af indflytningssamtalen

Med en vellykket indflytningssamtale kan du få vigtige praktiske informationer om den ældre og indlede et trygt og tillidsfuldt forhold til den nye beboer og hans/hendes pårørende. Men du kan også med fordel benytte lejligheden til at få mere nuanceret viden om den ældre, som kan få stor betydning, når du skal hjælpe den nye beboer til at have det godt i sit nye hjem.

Værktøj 2: Ledsagetekst til video om indflytningssamtalen

Med en god indflytningssamtale kan man få vigtig information om den nye beboer. Et solidt kendskab til den ældre er afgørende for at kunne hjælpe ham eller hende til at få det godt i sit nye hjem. Viden om medicin og helbred er selvfølgelig afgørende, men viden om personen og hans eller hendes liv er også vigtigt. Samtidig giver samtalen mulighed for at få skabt et godt første indtryk. 

Videoklippet ’indflytningssamtalen’ er ikke en opskrift på den gode samtale, men et værktøj til i fællesskab at reflektere over, hvad der gør en indflytningssamtale god. 

 

Værktøj 3: Vignetter: Situationer i ældreplejen

Her finder du en række små beskrivelser af typiske – mere eller mindre vanskelige – situationer fra ældreplejen. De kan give stof til eftertanke og diskussion om hvordan man bedst aflæser og handler i situationen, så man imødekommer den ældres behov og fremmer den ældres velbefindende. Den praksis, der er beskrevet, er ikke nødvendigvis den bedste – men heller ikke nødvendigvis forkert.

Værktøj 4: Refleksionsvideoer (bemærk indholdsmæssigt overlap med Vignetter)

Her finder du tre korte videoer med eksempler på typiske situationer fra ældreplejen. De er ment som oplæg til eftertanke og diskussion – om hvordan man bedst aflæser og handler i situationen, så man imødekommer den ældres behov og styrker den ældres velbefindende. Det, du ser i videoerne, er ikke nødvendigvis den allerbedste måde at gøre det på.

Ankomstsamtale

Ensomhed

Alkohol

 

Værktøj 5: Guide til eksistentielle samtaler med ældre

Dette er et redskab til at give dig et nuanceret billede af, hvem den ældre er som person. Værktøjet indeholder praktiske tips, forslag til eksistentielle samtale-temaer og spørgsmål. Formål: Disse forslag til samtale-temaer og spørgsmål er ikke en opskrift, du skal følge slavisk. Det afgørende er, at spørgsmålene hjælper dig til at få samtalen om de vigtige ting i livet i gang.

 

Værktøj 6: En spørgsmålsdrevet tilgang til kognitivt velfungerende borgere med plejebehov

Dette er en guide til at tale med ikke-demente borgere i ældreplejen. Tilgangen lægger op til en åben samtale med den kognitivt og intellektuelt stærke borger. Formål: Ved at spørge ind til det du ikke ved og det du måske ikke forstår, opbygger du og borgeren forståelse og tillid mellem jer. Den kognitivt og intellektuelt stærke borger vil føle sig mødt og I vil bygge en relation til hinanden. Diversitet: Der er stor forskel på ældre menneskers behov. Når du igennem samtale møder borgeren, der hvor hun er, tager du højde for dette og forebygger ensomhed. (link til video? Til internet om cue-cards?). 

Værktøj 7: Udarbejdelse af en Alkoholpolitik på hver institution/hos de forskellige aktører
Det anbefales, at alle plejecentret og afdelinger, der leverer støtte til borgeren i hjemmet, udarbejder en alkoholpolitik. Der er udarbejdet en liste som er tænkt som en vejledning i forbindelse med udarbejdelse af politikken – en vejledning til at sikre, at politikken forholder sig til de væsentligste områder på ældreområdet. Det vigtigste er processen, dvs at områderne drøftes i personalegruppen og at der skabes enighed om, hvordan man som ansat reagerer, så alle arbejder ud fra samme grundlag. Målet er, at den enkelte medarbejder ikke føler sig alene, når hun/han skal vurdere, hvad der er bedst i situationen. 


Værktøj 8: Problemer med overforbrug af alkohol, medicin eller rusmidler

Til støtte i tilfælde hvor en borgeren indtager alkohol eller rusmidler på en måde, der giver problemer, eller når borgeren indtager mere medicin end ordineret. Alkohol er et opløsningsmiddel, og mange diagnoser skyldes eller forværres på grund af alkohol. Som ældre er man sårbar overfor at få skader på grund af alkohol. Alkohol interagerer desuden med meget medicin, enten ved at forringe eller forstærke virkningen af medicinen, eller ved at medicinen forstærker virkningen af alkohol.



 

 

Sidst opdateret: 21.02.2024