Forfatter: Julie Marie Isager (jmi@hum.ku.dk)
Det danske uddannelsessystem har en lang tradition for at udprøve elever og studerendes kompetencer mundtligt. Det er internationalt en sjælden eksamensform før ph.d.-forsvaret, men den findes dog også i Norge. I Danmark har mundtlige eksaminer fandtes på gymnasieniveau siden 1848, og da den også praktiseres i grundskolen, har stort set alle danskere prøvet at deltage i en mundtlig eksamen hvorimod den kan være helt fremmed for elever fra andre landes uddannelsessystemer. Det betyder at mange danske voksne har erfaringer med hvordan det kan være at deltage i eksamensdialoger.
Mundtlige eksaminer foregår almindeligvis ved at eleven/den studerende/eksaminanden giver et mundtligt oplæg i en bestemt tidsramme, hvorefter eksaminator og censor stiller spørgsmål, som eksaminanden ikke kan forberede sig på. Mundtlige eksaminer kan dog som dialoger gennemføres på mange måder. Det betyder at både elever og bedømmere kommer til at tone den mundtlige eksamensform når de indgår i den. Kvalitetsindikatorerne er relevante fokuspunkter for de involverede. Skal eleven fx genskabe lærerens faglige sti fra præsentationsrummet? Eller være undersøgende som i eksperimentariet? Eleverne ser frem mod den mundtlige eksamen ved at navigere for at klare sig til eksamen og tager højde for undervisningens ytringshistorik.
Mundtlige eksamen kan bruges som et relevant fokus i undervisning i mundtlighed og dens mangeartede funktioner. Vi har i Danmark ikke nogen stærk tradition for at diskutere eksaminernes formål eller de nærmere intentioner med hvad der egentlig bedømmes ved mundtlige eksaminer, og det gør den til et oplagt diskussionsemne for de lærere og elever der praktiserer den sammen. Eksaminerne kunne på mange måder tænkes at efterligne den dagligdags undervisning, men der er visse afgørende forskelle. Mundtlige eksaminer er ’omvendt undervisning’ hvor eleven nu skal tale som fagperson ved at henvende sig til bedømmerne som må antages at have bred viden og erfaring med at begå sig i faget. Det er på en og samme gang elevens opgave at tale som ligeværdig ved at give sin selvstændige forståelse af emnet, og på den anden side skal denne ligeværdige selvstændige forståelse karakterbedømmes ud fra faglige normer som eleven forventes at være insocialiseret i undervejs i undervisningen.
Bedømmerne har brug for både at kunne lytte med et ganske bestemt formål – at kunne vurdere elevpræstationen præcist efterfølgende – og at kunne indgå i eksamensinteraktion med eleven på en måde så eleven kan vise sin bedste faglige præstation. Og dette skal ske hurtigt for mundtlige eksaminer skal almindeligvis gennemføres på ca. 20 minutter.
Læs mere om mundtlige eksaminer i Isager (2021): ”Hvis du vakler, er der ridser i lakken” – Mundtlige danske studentereksaminer fra elevperspektiv, ph.d.-afhandling