Skip to main content
Mundtlighed og dialog

Fire kritiske samtaletyper: kritisk undersøgende, debatterende, associerende og kreative samtaletyper

Den kritiske samtale er et overbegreb, der kan komme til udtryk i form af fire forskellige samtaletyper, som alle indeholder konstruktive kritiske elementer. De fire samtaletyper er: den kritisk undersøgende, debatterende, associerende og kreative samtale.

Forfatter: Eva Dam-Christensen (edch@ucsyd.dk )

De fire samtaletyper kan sige noget om samtalens indhold og samtalens funktion. Samtalens indhold viser sig i måderne, de samtalende besvarer hinandens udsagn på, og samtalens funktion kom til udtryk i, hvad de samtalende kan med hinandens udsagn, og hvilken betydning det kan få for den fortsatte samtale. De fire samtaletyper er 1) kritisk undersøgende, 2) associerende, 3) debatterende og 4) kritisk kreativ samtaletype. De fire forskellige typer af kritiske samtaler kan være med til at sætte gang i elevernes refleksioner i forskellig grad. 

Den kritiske samtale som et overbegreb for de fire samtaletyper:

1. En kritisk undersøgende samtale er en uafsluttet samtale, den er på vej et sted hen. De samtalende forholder sig spørgende, granskende, med nysgerrighed efter og interesse for at forstå hinandens udsagn og er på den måde også kritiske. De undersøgende udsagn viser også de samtalendes opmærksomhed overfor hinandens udsagn.

2. En kritisk debatterende samtale har disputerende kendetegn (Mercer, 1995), men ikke på en konkurrerende måde, hvor det handler om at få ret. De samtalende bliver engagerede i hinandens udsagn og mener ofte noget andet end den foregående taler. Samtalens udsagn er kendetegnede ved at være korte, der er en høj grad af dynamik, de samtalende stiller mange spørgsmål og er uenige med den foregående talers udsagn. Samtalerne har en debatterende karakter, hvor deltagerne udveksler holdninger, er uenige og argumenterer for deres sag. Samtalen er kendetegnet ved en høj grad af meningsudveksling.  

3. Den kritisk associerende samtale har kumulative træk (Mercer, 1995), men det er kumulativt uddybende træk. De samtalende uddyber og udvider hinandens udsagn, de er kollaborativt associerende. Denne samtales udsagn er ofte længere end debatterende udsagn. De samtalende er ikke blot kumulativt enige, men inddrager ny viden og nye perspektiver i samtalen. Denne samtaletypes begrænsning er de samtalendes manglende kritiske spørgsmål til hinanden; de samtalende har overordnet den samme forståelse af eller etiske holdning til et emne. De gør sig uddybende og problematiserende overvejelser med udgangspunkt i forskellige supplerende perspektiver.

4. Den kritisk kreative samtale rummer både konvergente og divergente træk (Maine, 2015). De samtalende inddrager fx spørgsmål, sammenligninger og hypoteser, men de tager også stilling og foretager vurderinger, og dermed rummer samtalen både konvergente og divergente træk. Den samme ytring kan indeholde en både bredere og mere integreret forståelse af både kritiske og kreative indslag.
Alle fire samtaletyper har den kritiske dimension indlejret. De fire samtaletyper har fællestræk, som bliver synlige i de samtalendes samtaler, når de forholder sig til et emne, når de tager stilling på forskellig vis, og når de responderer på hinandens udsagn. De fire samtaletyper bliver synlige i forskellig grad i gruppesamtalerne; oftest indeholder en samtale flere samtaletyper, hvoraf én eller to er dominerende. 

Læs mere om de fire samtaletyper her:
Dam-Christensen, Eva (2021). Kritisk undersøgende samtaler i elevernes gruppearbejde i skolen. Et didaktisk designeksperiment i udskolingselevers faglige gruppesamtaler i danskfaget. UC Knowledge - University Colleges Knowledge database (ucviden.dk)