Skip to main content
Mundtlighed og dialog

Elevers navigeringer

Et etnografisk literacy-inspireret begreb for hvordan elever finder ud af hvad der er passende at sige når de skal tale med hinanden og læreren.

Forfatter: Julie Marie Isager (jmi@hum.ku.dk) 

Navigering er et etnografisk literacy-inspireret begreb for hvordan elever finder vej i hvad der er passende når de taler og skal tale med hinanden og læreren. Når elever taler med hinanden og med læreren i skolen, foregår det i bestemte situationer, og for at kunne begå sig i sådanne situationer må eleverne være sensitive for hvad der er passende at sige.  

Elever navigerer når de forholder sig til de personer, materialer, argumenter og modaliteter de møder i skolekonteksten, og i nogle sammenhænge også ud over skolekonteksten. Sådanne navigeringer kan undersøges ved at fokusere på hvad elever gør og hvad de siger - ved at følge dem og deres overvejelser om hvad de forholder sig til i skolen eller i faget, og hvad de konkluderer når de forsøger at begå sig i dialoger.  

Navigeringer kan fx både være at lytte til lærerens fremstilling af faget, at læse vejledninger og opgaveformuleringer grundigt; det vil sige at navigere efter eksplicitte ytringer. Men det kan også være mere analytisk at aflæse tonefald, kropssprog og mere implicitte angivelser af hvad der anses for passende i de sammenhænge som eleverne er i. I princippet kan navigeringer sagtens være ikke at sige og gøre bestemte ting af mange grunde, fx at det ikke er relevant eller at det vil være uhensigtsmæssigt at gøre/sige sådan. 

Navigering er et alternativ til at sige at eleverne er strategiske i uddannelseskontekster. Strategi kan have negative konnotationer: Strategi kan lyde bevist, planlagt med det formål at slippe igennem uden at gøre arbejdet. Det er muligt at elevnavigeringer ikke er planlagte, og elever er i skolen stillet så de er nødt til at navigere fordi læreren vil noget og ofte noget bestemt med dem i undervisningen (se undervisningens ytringshistorik).  

At følge hvordan elever navigerer er både relevant for spontan og for planlagt mundtlighed, og det betyder at det kan bruges som begreb til at undersøge både eksperimentarie, præsentationsrummet, performance og mundtlige eksaminer.   

Læs mere om navigering her:  
Isager, J. M. (2021). “Mundtlig eksamen er en kunst” – Danske gymnasieelever til mundtlig eksamen i Historie og Engelsk.

Moje, E. B. (2013). Hybrid literacies in a post-hybrid world: Making a case for navigating. In K. Hall 1952-, T. Cremin, B. Comber, & L. C. Moll (Eds.), International handbook of research on children’s literacy, learning and culture (pp. 359–372). Wiley-Blackwell.