Skip to main content
DA / EN

Institut for Regional Sundhedsforskning

Internationalisering i fokus og ny ph.d.-pris ved forårets institutforum

Temaet for forårets institutforum var ”Internationalisering” og bød blandt andet på et oplæg af Mirco Reimer-Elster. Derudover kårede vi for første gang årets ph.d.-studerende på IRS og den ære løb Alexandru Diaconu med.

Af Nana Olejank Hansen, , 21-04-2026

Jakob Grauslund bød velkommen til forårets IRS Institutforum med en kort update på, hvad der er sket på instituttet siden sidst. Og der er sket en del: Ni nye professorer har vi sagt velkommen til, og en ny forskningsstrategi er udarbejdet, vedtaget og startet op.

Temaet for dagen var Internationalisering, og her var sammensat et program med både ”upsides” og ”downsides”. Vi havde besøg af egne forskere, men også repræsentanter fra forskellige støttefunktioner på SDU.

Mirco Reimer-Elster, USA- og Tysklandsanalytiker, radiovært, klummeskribent og historiker gjorde os klogere på Trumps USA med oplægget ”Amerikas splittede stater". For hvad er op og hvad er ned – også i et større perspektiv.

Oplæg og oplægsholdere:

  • Jakob Grauslund, Institutleder: Velkomst
  • Malene Korsholm, Sekretariatsleder: Nyt fra IRS
  • Laura Andreoli, Lektor IRS Dansk Gigthospital: Moving research moving boundaries
  • Cathrine Nguyen og Christian Hvid, SDU International Staff Office: Hvordan kan vi hjælpe med jeres næste internationale rekruttering?
  • Karen Schreiber, Lektor ved IRS Dansk Gigthospital: Hosting an Educational Visit
  • Mirco Reimer-Elster, USA- og Tysklandsanalytiker: Amerikas Splittede Stater
  • Janni Lee B. Bang Brodersen, SDU Safe: Databeskyttelse og Informationssikkerhed på SDU anno 2026
  • Torben Thygesen og Anette Schrøder, SUND SDU: Tandlæger og tandplejere på SDU: Nye uddannelser, nye forskningssamarbejder
  • Didde Riisager Hansen, Forskningsrådgiver SUND Forskerstøtte: Fundingsupportpakker: What’s in it for me.

Årets ph.d.-studerende er Alexandru Diaconu

Ved sidste institutforum blev seniorforskeren anerkendt; nu er turen kommet til de ph.d.-studerende.

Årets ph.d.-studerende blev for første gang kåret for at anerkende en studerende, der har udmærket sig gennem høj forskningskvalitet, stærkt fagligt engagement samt positiv indflydelse på forskningsmiljøet eller samfundet.

Kandidaterne blev inden indstillet af deres vejledere. 13 kandidater var indstillet og herefter blev fem udvalgte blev præsenteret på institutforum. Efter en meget tæt afstemning fra salen, blev årets ph.d.-studerende Alexandru Diaconu fra Esbjerg & Grindsted Sygehus udnævnt.

Han blev præsenteret af sin hovedvejleder Michael Holte, som beskriver Alexandru som en yderst dygtig ph.d.-studerende med en fremragende videnskabelig tilgang, som bidrager i afdelingen både med humor og et højt fagligt niveau.

Traditionen tro rundede vi institutforum af med fællesspisning og netværk.

Årets ph.d.-studerende 2026 - Nominerede og indstillede

Nominerede til årets ph.d.-studerende 2026:

  • Alexandru Diaconu, Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Sofie Krogh Wolsing, Sygehus Lillebælt
  • Tobias Midtvedt Windedal, Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Astrid Jensen Damgaard, Dansk Gigthospital
  • Josefine Magdalene Jensen, Sygehus Lillebælt

Derudover var følgende indstillet:

  • Bettina Mølri Knudsen, Sygehus Lillebælt
  • Caroline Matilde Elnegaard, Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Casper Jensen, Sjællands Universitetshospital
  • Elise Jonasson Nielsen, Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Lone Gamrath, Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Martin Locht Pedersen, Sygehus Lillebælt
  • Mohammad Ahmad Issa, Sjællands Universitetshospital
  • Simone Ejstrup Enemark, Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Sven Hoedt Karstensen, Sygehus Sønderjylland

IRS Institutforum havde denne gang overskriften "Internationalisering". (©Nana O. Hansen)

Laura Andreoli fra IRS Dansk Gigthospital beskrev, hvordan hun er flyttet fra Italien til Danmark for at arbejde. (©Nana O. Hansen)

Karen Schreiber fortæller, hvordan de på Dansk Gigthospital og Center for Viden om Gigt har succes med såkaldte Educational visits. (©Nana O. Hansen)

Omkring 80 mennesker havde fundet vej til Odense og forårets IRS Institutforum. (©Nana O. Hansen)

Mirco Reimer-Elster holder oplægget Amerikas splittede stater (©Nana O. Hansen)

Torben Thygesen og Anette Schrøder fortæller om tandlæger og tandplejere på SDU: Nye uddannelser, nye forskningssamarbejder. (©Nana O. Hansen)

Som noget nyt kårede vi årets ph.d.-studerende. Her præsenterer Jakob Grauslund den nye pris. (©Nana O. Hansen)

Årets ph.d.-studerende Alexandru Diaconu ses her med sin vejleder Michael Holte (©Nana O. Hansen)

Redaktionen afsluttet: 21.04.2026