KI & IRS
Det første karrieremøde for yngre forskere er afholdt
153 yngre forskere deltog mandag den 16. marts i det allerførste karrieremøde for yngre forskere på Institut for Regional Sundhedsforskning og Klinisk Institut. Mødet satte fokus på karriereveje i universitetsverdenen og gav deltagerne indsigt i krav og muligheder på universitetet.
Karrieremødet blev afholdt for første gang, og programmet var sammensat på baggrund af input fra de yngre forskere selv. I december besvarede 75 forskere et spørgeskema om ønsker og behov til et karrieremøde.
Vi blev blandt andet klogere på:
- Kvalifikationskrav og stillingsophold for kliniske adjunkter
- Krav, kompetencer og forventninger på de øvrige niveauer i den akademiske karrierestige
- Hvordan man kan arbejde strategisk med sit CV. Brug for eksempel instituttets egen CV-skabelon eller lad dig inspirere af punkterne på cv-skabelonen ved DFF
- Tilbud og muligheder hos SUND Forskerstøtte
- SUND’s mentorordning for yngre forskere
Derudover holdt professor Britt Borregaard oplægget ”At forme sin forskerkarriere – strategiske valg og erfaringer på vejen”, hvor hun både delte konkrete råd og mere overordnede refleksioner til, hvordan man kan arbejde med at styrke sin forskerkarriere.
Næste karrieremøde for yngre forskere
Mødet afholdes fremadrettet to gange om året. Næste møde finder sted den 28. oktober 2026. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Program og informationer om tilmeldinger bliver meldt ud via hjemmeside og nyhedsbrev, når vi når længere hen på året.
Oplægsholdere
- Jakob Grauslund, Institutleder IRS
- Rikke Leth-Larsen, Institutleder KI
- Didde Riisager Hansen, forskningsrådgiver for IRS, SUND Forskerstøtte
- Troels Mygind Jensen, forskningsrådgiver for KI, SUND Forskerstøtte
- Britt Borregaard, professor KI
Relevante links:
DFF Nye krav til ansøgers CV og publikationsliste og justerede vurderingskriterier fra 2026
Guide: Opdater din Pure-profil
Guide: Tilknyt ORCID til din Pure-profil
Mentoring for Change – SUND’s mentorordning
Ph.d.-kursus: Funding for research
Tilmeld dig News – de kliniske institutters nyhedsbrev. Bemærk: Ansatte tilmeldes automatisk
Kontakt
Via nedenstående link kan du se kontaktoplysninger på ledelse og adminstrative personer ved Institut for Regional Sundhedsforskning.
SUND Forskerstøtte
Didde Riisager Hansen er kontaktperson for IRS og Troels Mygind Jensen er kontaktperson for KI. De er indgangsport for henvendelser, og hjælper med at skabe kontakt internt på SUND Forskerstøtte. Undtagelsen er udmeldinger, hvor der specifikt er sat navn på, hvem du skal henvende dig til.