Forskere stiller skarpt på Ukraine-krigens konsekvenser for Norden
Med krigen i Ukraine er forestillingen om Danmark og Norden som en fredelig plet på verdenskortet, hvor krig hører til i historiebøgerne, stærkt udfordret. Hvad kan vi lære af historien, når vi skal navigere i en ny verdensorden, og hvilken betydning får det for vores identitet som folk? Det er fokus for årets forskningsprojekt hos Nordic Humanities Center.
- Emnet var aktuelt, da vi søgte, og verdensudviklingen har siden vist, at det er blevet endnu mere aktuelt. Sørgeligt aktuelt kan man sige.
Ordene kommer fra professor Rasmus Glenthøj, der sammen med professor i historie Rasmus Mariager står i spidsen for projektet ”I krigens skygge – Danmark, Norden og geopolitikkens genkomst”.
Hvilke konkrete forandringer i det danske samfund er udtryk for, at geopolitik igen spiller en rolle?
- Jeg fornemmer, at vores forestilling om at leve i rolige tider er væsentligt ændret. Man ser en anspændthed i vores samfund, vi har øget oprustning og med Sverige og Finlands indtræden i NATO-samarbejdet er der også kommet nye alliancemønstre, siger Ramus Mariager og fremhæver også Europas vej væk fra afhængighed af russiske fossile brændstoffer, som et konkret eksempel på de bevægelser, der udspringer af krigen i Ukraine.
”Man ser en anspændthed i vores samfund, vi har øget oprustning og med Sverige og Finlands indtræden i NATO-samarbejdet er der også kommet nye alliancemønstre
Vi må ikke være naive
Rasmus Mariager blev i 2024 nomineret til Jyllands-Postens faglitteraturpris for sin bog ”Sjælekampen”, der handler om hvordan Den Kolde Krig satte sit aftryk på danskernes hverdagsliv. Og netop danskernes tryghed og sikkerhed i en turbulent tid blev også adresseret i statsministerens nytårstale. Her understregede Mette Frederiksen, at fjenden ikke alene er Rusland. Og at truslen ikke kun kommer fra Putin, men også fra den opbakning han får fra styret i Nordkorea og fra Kina.
- Vi må ikke være naive. Selv hvis Putin underskriver en fredsaftale med Ukraine, må vi ikke tro, at han stopper der. At han vil være tilfreds. For Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser, sagde statsministeren.
Grimme sider af fortiden
Ifølge Rasmus Glenthøj, der har ekspertviden inden for det 19. århundredes krige, sikkerhedspolitik og nationalisme, er der meget i den situation, vi står i nu, der minder om 1800-tallets såkaldt multipolære verden, hvor stormagter handlede med mindre stater, som det passede dem. Og hvor Danmark som bekendt kom alvorligt i klemme mellem stormagter i nederlaget i 1864.
- Det er fornuftigt nu at se på de mere grimme sider af fortiden, tage dem alvorligt og lære af dem. Dengang søgte man en skandinavisk union mellem Danmark, Norge og Sverige for at opnå tilstrækkelig størrelse til at overleve i en farlig verden. Hvilke overvejelser tog man ikke med i ligningen, siden det gik galt alligevel? Det er værd at hæfte sig ved i dag, siger Rasmus Glenthøj.
Holdet af forskere, der arbejder sammen om dette års tema, består af mennesker med meget forskellig ekspertise indenfor de humanistiske videnskaber. Der er viden om østeuropæisk historie og amerikansk historie, om fotografiets historie og danske kunstnere bag Jerntæppet, om sovjetisk udenrigspolitik og om design og arkitektur. Muligheden for at gå til årets tema fra mange vinkler er altså i den grad til stede.
”- Det er fornuftigt nu at se på de mere grimme sider af fortiden, tage dem alvorligt og lære af dem.
Stort fagligt spænd
-Vi kommer til at lære meget af hinanden. Samtidig inviterer vi også aktører uden for centeret ind, så vi kan lytte til deres erfaring og perspektiv. Vi udgiver fælles artikler, og der vil blive arrangeret debatter i forbindelse med store aktuelle begivenheder med Danmarks overtagelse af EU-formandskabet til efteråret som en åbenlys anledning, siger Rasmus Glenthøj.
Om projektet
Årets hold på Nordic Humanities Center:
Der er i alt otte fellows tilknyttet centeret, og de kommer fra både Syddansk Universitet og Københavns Universitet
- Rasmus Mariager, professor i historie på KU (co-PI)
- Rasmus Glenthøj, lektor i historie på SDU (co-PI)
- Malene Breunig, lektor i dansk på SDU
- Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske studier på SDU
- Mette Sandbye, professor i fotografistudier på KU
- Tea Sindbæk Andersen, lektor i østeuropastudier på KU
- Kristian Handberg, postdoc, kunsthistorie på KU
- Jon Reinhardt-Larsen, postdoc, historiker på SDU
Alle kommende arrangementer fra forskergruppen på Nordic Humanities Center bliver annonceret på centerets hjemmeside og LinkedIn-kanal.