Skip to main content
Forsvarssamarbejde

Historiker: Nu skal Norden rykke tæt sammen om sikkerhed og forsvar

Der er meget at lære fra historien om, hvordan vi i en usikker verden sikrer en stærk sikkerhedspolitisk alliance i Norden. Vi har nemlig forsøgt det før, men uden held og med fatalt udfald for Danmark.

Af Winnie Laursen , , 23-04-2025

Professor i historie og fellow ved Nordic Humanities Center, Rasmus Glenthøj er ikke i tvivl: der er mange træk i den nuværende verdenspolitiske situation, der minder om midten af 1800-tallet, og som har givet nogle dyrekøbte erfaringer, der er værd at hente frem. 

-Det er en god parallel, for i 1800-tallet havde man også en regelbaseret verdensorden, der brød sammen i forbindelse med Krimkrigen (1853-1856), altså da Vestmagterne Frankrig og Storbritannien var i krig mod Rusland i Ukraine, siger Rasmus Glenthøj og fortsætter:

-Det betød krig og kaos, og det er basalt set det samme, vi oplever lige nu, siger han.

En skandinavisk union

Med frygten for russisk ekspansion i Norden, blev der dengang ifølge Glenthøj lagt seriøse planer for, at Danmark, Norge og Sverige skulle indgå i en union. I første omgang en forsvarsmæssig union, der var tænkt til at skulle udvikle sig til en politisk union. En af hovedkræfterne bag den plan var Oscar den første, der var en særdeles stærk konge af Sverige og Norge.

Forsvarssamarbejde i Norden – nu skal det lykkes
Bertel Haarder og Rasmus Glenthøj deltager i en offentlig samtale foran et publikum i et mindre lokale med en stor plakat af Folketingets mødesal i baggrunden. Samtalen omhandler forskning fra Nordic Humanities Center.

Se video med professor Rasmus Glenthøj, der i samtale med tidl. minister Bertel Haarder stiller skarpt på sikkerhedspolitikken i Norden

Se videoen her

På mange måder ser vi nogle af de planer fra dengang udspille sig i den situation, vi oplever nu.

Rasmus Glenthøj, professor i historie

 -På mange måder ser vi nogle af de planer fra dengang udspille sig i den situation, vi oplever nu, siger Rasmus Glenthøj, der i samarbejde med den norske historiker Morten Nordhagen Ottosen har skrevet bogen ”Union eller Undergang” om årene 1814-1870, hvor de blandt andet undersøger, hvorfor den politiske skandinavisme dengang fejlede. For det gjorde den.

-Prisen for at der ikke var kommet faste og ratificerede aftaler på plads dengang, den betalte Danmark i 1864, da Preussen erklærede krig. Dengang kom der nemlig ikke nogen soldater fra Sverige og Norge til undsætning, siger Glenthøj og tilføjer:
- Dengang undlod man i den nationale selvstændigheds navn at tage de nødvendige skridt til at få samarbejdet tømret helt fast i tide, siger han.

Storskalakrig i Europa

I dag står Europa og Norden igen i en historisk sikkerhedspolitisk krise. I februar kom Forsvarets Efterretningstjeneste med en trusselsvurdering, der opsummerer, at Rusland om cirka fem år kan være klar til en storskalakrig på det europæiske kontinent – hvis altså ikke NATO opruster i samme tempo. Et af svarene på det scenarie har den danske regering helt tydeligt slået fast: et tæt samarbejde i NATO og i Norden om sikkerhed og forsvar.  

Historisk billede af Norge, Sverige og Danmark som broderfolk

- Det som de engang ikke tog seriøst, det tager de stærkt alvorligt nu. Og hvorfor? Fordi verden igen er farlig, siger Glenthøj og minder om den milliardordre på pansrede mandskabsvogne, som det danske forsvar i april har lagt hos den finske producent Patria.

Nye muligheder

- I dag med Sverige og Finland optaget som medlemmer i NATO, er der skabt nye muligheder. Vi indkøber hos hinanden, vi sørger for at øve militært med hinanden og at lave fælles planer for, hvis vi bliver angrebet. Reelt set kommer vi til at have et samlet nordisk forsvar, og med den viden vi har om historien, så er der i den grad brug for det, siger Rasmus Glenthøj, der til Forskningens Døgn på Syddansk Universitet den 26. april 2025 stiller op til paneldebat om emnet. 
 
Redaktionen afsluttet: 23.04.2025