Direktør og forsker: Danmark har brug for en langsigtet og effektiv klimaindsats, før vandet kommer

Klimaforandringerne er ikke længere blot en fjern og abstrakt trussel, der kan bekæmpes eller går over. Deres impact er et vilkår, vi som samfund må tilpasse os.

Eksemplerne er talrige: langvarige tørkeperioder om foråret, fastlåste vejrsystemer om sommeren med skybrud og storme samt vinterperioder med uhørt store regnmængder.

For nylig så vi for eksempel et oversvømmelsesforløb i Aarhus, hvor dagsregn i kombination med skybrud gjorde, at kloaksystemerne ikke kunne følge med.

Det er hos borgerne og i de kommunale forvaltninger, konsekvenserne mærkes – og det er her løsningerne skal findes.

Investeringer i klimatilpasning er afgørende

Men er det klogt at genopfinde den dybe tallerken 98 gange, og har vi egentlig råd til denne tilgang på et så stort og komplekst et problem som klimatilpasning af Danmark?

Vi mener nej. I stedet har vi brug for en strategisk tilgang til klimatilpasning, som både rummer praktisk erfaring, videnskabelig indsigt og nationale rammer.

For at løse opgaven kræver det, at staten hjælper med at sikre gode rammer for klimatilpasning i den fysiske planlægning og afsætter øremærkede midler til investeringer i klimatilpasning og -sikring. Eksempelvis i form af dedikerede puljer til skybrudssikring, grøn regnvandshåndtering og udvikling af klimatilpassede byrum.

"Der mangler en national koordinationsinstans og et fælles værktøjskatalog, som kan støtte kommuner og andre væsentlige aktører." 

Henrik Seiding og Sebastian Mernild
Direktør for teknik og miljø, Aarhus Kommune, og professor, Syddansk Universitet

Og vi har brug for at se klimatilpasning som en del af vores samfundsmæssige robusthed. Det er ikke nødvendigvis klogt at begrænse vores investeringer inden for de kommunale anlægslofter.

Selvom regeringen har iværksat Klimatilpasningsplan I og nationale reduktionsmål, skaber disse ikke i sig selv tilstrækkelig implementeringskraft eller retning.

Der mangler en national koordinationsinstans og et fælles værktøjskatalog, som kan støtte kommuner og andre væsentlige aktører.  

For eksempel skal vi sikre vores forsyningsselskaber langt bedre økonomiske rammer for at medfinansiere den nødvendige klimatilpasning til sikring af væsentlig infrastruktur. Og vi skal alle rykke tættere sammen i maskinrummet.

LIFE ACT-projektet skal omsætte viden til klimahandling

Igangsættelse af EU-projektet LIFE ACT er et vigtigt første skridt i retning af udvikling af en samlet, praksis- og vidensorienteret tilgang.

Projektet kobler forskning, planlægning og lokal implementering og har som overordnet formål at opbygge tværgående kompetencer og kapacitet til bedre og hurtigere at løse den store og komplekse samfundsopgave, det er at videreudvikle Danmark i lyset af klimaforandringernes stigende samfundsmæssige påvirkninger.

Et konkret eksempel er et pilotprojekt i Skanderborg Kommune, hvor nye klimadata er blevet brugt til at planlægge regnvandssikring ved en ny daginstitution – med SDU som videnpartner og Aarhus som partner.

LIFE ACT skal ikke blot generere ny viden, men også sikre, at denne bliver omsat til løsninger i samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og civilsamfund.

Herfra kan erfaringerne bredes ud til alle kommuner og samtidig løftes op til staten, som derved får mulighed for at integrere lokal viden og erfaring i nationale beslutningsprocesser.

Det kan sikre, at klimahandling bliver et krav, der samtidig reflekterer de faktiske forhold i den kommunale planlægning og udvikling.

Kræver ny type samarbejde mellem staten og kommunerne

En klimatilpasset samfundsudvikling er en enorm opgave, og ikke en opgave, der reelt lader sig bortprioritere. Når vandet kommer, så kommer vandet.

Det uanset om vi er klar eller ej. Kommunerne står derfor med kapacitetsudfordringer.

Heldigvis har de allerede mange gode løsninger – løsninger, som staten skal bruge som afsæt for at udvikle fremtidige lovgivningsmæssige rammer, så disse rammer bygger på et solidt vidensfundament og kan virke i praksis.

"Når vandet kommer, så kommer vandet. Det uanset om vi er klar eller ej. Kommunerne står derfor med kapacitetsudfordringer."

Henrik Seiding og Sebastian Mernild
Direktør for teknik og miljø, Aarhus Kommune, og professor, Syddansk Universitet

Aarhus Kommune har for eksempel i forbindelse med stormflodsprojekter arbejdet med nye borgerinddragelsesmetoder, som har sikret både lokal forankring og bæredygtighed.

Hvis staten vil sikre en klimarobust nutid og fremtid, kræver det en ny type samarbejde mellem stat og kommune, hvor statslige rammer i langt højere grad bygger på indsigter fra lokal praksis, end det er tilfældet i dag.

Staten kunne for eksempel stille krav om, at nye byudviklingsprojekter dokumenterer klimatilpasningshensyn i lokalplaner og samtidig sikre adgang til statslig medfinansiering af større klimatilpasningsprojekter, der krydser kommunegrænser og sikrer fælles nationale værdier.

Og vidensinstitutionerne skal i langt højere grad turde deltage direkte i den samfundsmæssige udvikling og ikke blot studere den på afstand.

Danmark har brug for en langsigtet klimaindsats

LIFE ACT skaber muligheden for strukturelle løsninger, men det kræver, at staten udviser handlekraft og ansvar og skaber varige rammer.

Eksempler fra mobilitets- og boligpolitik viser, at det kan lade sig gøre – men også at det kræver vilje.

Som det fremgår af den nyligt vedtagne politiske aftaler om en langsigtet klimasikringsplan, er der nu momentum for at sikre, at lokale erfaringer og projekter integreres i en samlet national strategi.

Som fælles lederskab af danmarkshistoriens største EU-finansierede klimahandlingsprojekt LIFE ACT – der har et budget på 212 millioner kroner – er vi begge meget optaget af, at vores vision, tid, energi og inspiration kommer ud, så den gør en betydelig forskel i både kommunerne og hos borgerne.

Vi er optaget af, at LIFE ACT bidrager væsentligt til udviklingen af en fremtidssikret, bæredygtig og effektiv klimaindsats i Danmark.

Det skal sikre sammenhæng mellem forskning og praksis, mellem nationale ambitioner og lokal implementering – og mellem kortsigtede behov og langsigtet samfundsrobusthed.

Klimaforandringernes indflydelse på det danske samfund er nemlig ikke en krise, der skal overstås eller sikres imod. Det er blevet et vilkår (og en mulighed), vi sammen klogt skal lære at udvikle samfundet i takt med til gavn for alle.

Se hele kronikken udgivet i Altinget her