Få inspiration til branding af landdistrikterne
Et nyt inspirationskatalog giver inspiration til dig, der arbejder med branding af landdistrikterne.
Ligesom i andre lande står landdistrikterne i Danmark over for en række udfordringer i forhold til affolkning og økonomisk nedgang. Udviklingen udfordrer landdistrikternes bæredygtighed, der bliver truet yderligere af den globale konkurrence.
Derfor forsøger landdistrikterne i stigende grad at ’brande’ sig selv for blandt andet at fastholde deres borgere og tiltrække nye borgere, studerende og turister. Det sker ofte via place branding – på dansk stedbranding eller geobranding.
Mens place branding i mange år har været noget, turistforeningerne og destinationsselskaberne har stået for – og ofte har været forbundet med turisme og storbyer – er der i løbet af det sidste årti kommet større fokus på, hvordan aktører i landdistrikterne kan arbejde med place branding.
Én af udfordringerne er dog, at der i de små byer og lokalsamfund ikke nødvendigvis er en organisering til at facilitere denne proces.
Katalog samler hovedresultater
I sit ph.d.-projekt har forsker Barbora Gulisova derfor undersøgt, hvordan place branding foregår i landdistrikterne for at blive klogere på, hvordan aktører kan gribe place branding an i de mindre lokalsamfund.
Læs og bestil kataloget
Du kan læse kataloget i en pdf-version.
Har du problemer med at downloade kataloget, så skriv til: cwm@sam.sdu.dk
Projektets hovedpointerne har hun nu samlet i et inspirationskatalog til dig, der arbejder med branding i landdistrikterne.
Formålet med kataloget er at give et indblik i forskellige place branding-processer og inspiration til, hvordan du kan arbejde med branding – hvad end du sidder centralt i kommunen eller er en aktiv ildsjæl i en mindre by eller lokalsamfund.
Nysgerrig efter mere?
Er du blevet nysgerrig på Barboras Gulisovas forskning, har vi samlet en række publikationer og artikler. På siden finder du også den fulde ph.d.-afhandling.
Mød forskeren
Barbora Gulisova er postdoc og forsker i stedbranding, turisme og landdistriktsudvikling.