Skip to main content
FLASH
FLASH

Leverscreeningsstudiet har rundet 3.500 deltagere

Formålet med leverscreeningsstudiet er at finde leversygdom tidligt - i tre ud af fire tilfælde opdages leversygdom for sent

Man kan ikke selv mærke at man har arvæv i leveren og derfor findes leversygdom i tre ud af fire tilfælde for sent. Så sent at de er svære at behandle og mange ikke overlever. Problemer er at man ikke selv kan mærke, om der er arvæv i leveren. De almindelige ”levertal” – altså de blodprøver man eksempelvis kan få taget hos sin egen læge – kan heller ikke fortælle noget om arvæv i leveren. Man kan ikke på forhånd vide, hvem der udvikler arvæv i leveren og hvem der ikke gør. Derfor er det vigtigt at finde en mere nøjagtige metoder til at opdage arvævet tidligt, mens man har en chance for at gøre noget ved det.

Formålet med studiet er at finde leversygdom tidligt. Til det bruger vi en særlig stivhedsskanning, kaldet ”elastografi”, som kan måle, hvor stiv leveren er, som udtryk for mængden af arvæv.

Det kræver mange deltagere at sige noget om den almindelige danske befolkning. 3.500 danskere har allerede været igennem undersøgelsen nu og vi ser frem til mange nye deltagere igennem i 2021.

Læs mere om Leverscreeningsstudiet HER

Redaktionen afsluttet: 22.02.2021