Skip to main content
FIIBL

Hvilken værdi har det, når SKOLE OL kommer til byen?

Tre-årigt forskningssamarbejde mellem FIIBL, Billund Kommune og DIF Skole OL.

Skole OL er en flerstrenget indsats, med både stævner og undervisningsforløb, hvor der i særlig grad er fokus på samarbejdet mellem lokale foreninger og de deltagende skoler. Omdrejningspunktet for Skole OL er værdierne: Fællesskab – Færdighed – Fairplay.

Fra 2021-2024 har Billund Kommune værtskabet for Skole OL Finalen. Billund Kommune ønsker at anvende det nye samarbejde til at styrke flere områder i kommunen. Som en del af dette samarbejde ønsker partnerne en større forståelse for, hvilken værdi det har for en kommune, når Skole OL kommer til byen. Det har FIIBL være med til at undersøge gennem et treårigt casestudiedesign med fire fokusområder:

  1. Fra kommunal strategi til samfundsmæssig værdi i børnehøjde
  2. Bedre og mere bevægelse i skolen for alle
  3. Skole OL Finalens betydning for værdiskabelsen
  4. Olympisk løftestang for foreningslivet

Undersøgelsen inddrager perspektiver fra kommuner, skoler, foreninger, frivillige og DIF Skole OL. Resultaterne er præsenteret i flere udgivelser, særligt gennem en midtvejsevaluering og et særnummer af MOV:E-magasinet.

Billund Kommunes værtskab for Skole OL Finalen viser, hvordan et strategisk partnerskab mellem en kommune og en national idrætsorganisation kan understøtte offentlig værdiskabelse. Med udgangspunkt i DIF Skole OL’s børneolympiske værdier og Billund Kommunes identitet som ’Børnenes Hovedstad’ har samarbejdet været drevet af en fælles vision: at styrke børns glæde ved bevægelse og deres oplevelse af fællesskab.

Læs mere om Skole OL

 


 

Udgivelser fra projektet

Særnummer af MOV:E magasinet: Skole OL i Billund Kommune

Midtvejsrapport 2023: Hvordan skaber Skole OL finalen værdi i Billund Kommune?

Evalueringsrapport 2022: Skole OL skaber fællesskaber blandt børn og unge

Vidensnotat: Skole OL i Billund Kommune danner rammen om idrætsundervisning i fairplay

Vidensnotat: Skole OL finalen - set fra et børneperspektiv

Kontakt

Har du spørgsmål til projektet, er du velkommen til at skrive til Lars Breum Christiancen.

Skriv til Lars