Det Naturvidenskabelige Fakultet

Mere end 2100 studerende er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Vi udbyder 9 bacheloruddannelser og 11 kandidatuddannelser, der fagligt spænder meget bredt. Derudover har vi ca. 100 forskerstuderende, der er i gang med at tage en naturvidenskabelig ph.d.-grad.

Vi har ca. 245 videnskabelige medarbejdere, der varetager forskning og undervisning. Derudover har fakultetet ca. 145 tekniske og administrative medarbejdere.

Det Naturvidenskabelige Fakultet har et stærkt internationalt forskningsmiljø. Udenlandske medarbejdere udgør ca. halvdelen af det videnskabelige personale, ligesom ca. 10% af fakultetets studerende er fra udlandet. Som en naturlig konsekvens heraf udbydes en del af vores kandidatuddannelser på engelsk.

Fakultetet er organiseret med 4 institutter og 16 centre, hvoraf nogle er tværfakultære. Du finder os primært på Campus Odense, men vi har også forskningsfaciliteter i Kerteminde (Marinbiologisk Forskningscenter) og på Sydfyn (Svanninge Bjerge Forskningsstation).

Uddannelser på Naturvidenskab

Se uddannelser

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies