Skip to main content
DA / EN
Forplantning

Global opvarmning: Dyr parrer sig oftere, når det er varmt

Gør klimaforandringer det lettere eller sværere for dyr og planter at formere sig? Det findes der ikke noget enkelt svar på. Flere studier peger dog på, at dyr parrer sig oftere, når vejret bliver varmere. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de får flere unger, eller at ungernes chancer for at overleve er gode. Hvordan hænger det sammen?

Af Birgitte Svennevig, , 23-03-2024

Foråret kommer tidligere, og dagene bliver lange og lune. Dyrene skal ikke bruge så meget energi på at holde varmen og finde føde som i køligere forår, og det giver overskud til ekstra …. sex.

Måske er det grunden til, at dyr parrer sig mere, når vejret i takt med klimaforandringerne bliver varmere. At de gør det, mener biologer at have set flere eksempler på, og det bekræftes af et stort metastudie fra 2022, hvor forskerne Natalie Pilakouta og Anais Baillet fra University of Aberdeen har gennemgået 53 studier af 22 arter lige fra frøer, sommerfugle og gekkoer til fugle.

Deres konklusion: Global opvarmning har måske ikke så katastrofal betydning for dyrs evne til at reproducere sig selv, som man kunne frygte – nærmere tværtimod. Men, understreger forskerne også, ingen ved, om den øgede parringsintensitet fører til flere unger – og ingen ved, hvor levedygtige, disse unger i så fald er.

Phymata americana, der tilhører rovtæge-familien, lever i Central- og Nordamerika, hvor den ligger på lur efter mindre insekter i blomster. (©Copyright Robert Webster)

Varmestress kan føre til, at gødningeflue-hunner af arten Scathophaga stercoraria danner færre af de organer, som de opbevare sæd i. (©LeCardinal, under licence CC-BY 2.0)

Mindre nedbør i den spanske nationalpark Doñana førte til mindre parringsaktivitet i parkens bestande af kronvildt (Cervus elaphus hispanicus). (©WWW.LUCNIX.BE)

Havgræssen S. maritima vokser langs Europas sydlige og vestlige kyster. Varmestress kan forhindre hanplantens forplantningsorgan i at udvikles ordentligt. (©Copyright Wikipedia)

Når deres vandhuller bliver koldere, bliver han-spadefodstudsernes kalden efter hunner også langsommere. (©Copyright JN Stewart)

Agerstedmoder, der vokser vildt, bl.a. uden for Paris, producerer nu 20 pct. mindre nektar end for 20 år siden. (©Copyright Wikipedia)

Flere parringer giver også flere rovdyr

- Der er så mange faktorer, der spiller ind, og det kan variere enormt meget. Lad os sige, at varmen fører til øget parringsintensitet. Men måske den også fører til en opblomstring af parasitter, som bringer mere sygdom med sig, siger populationsbiolog Owen Jones fra Biologisk Institut, SDU.

Et andet scenarie kunne være: Øget varme giver øget parringsintensitet og flere afkom. Måske fører det varmere klima også til mere tilgængelig føde til afkommet, så det klarer sig godt – eller måske bliver klimaet for tørt til at understøtte den føde, som det nye afkom har brug for.

Eller: Hvis dyrene ikke skal bruge så meget energi på at holde varmen og kan bruge den sparede energi på at parre sig, gælder det måske både byttedyr og rovdyr, og så vil andelen af byttedyr, der bliver ædt, fortsætte uændret.

Den vigtige tid før selve parringen

- Jeg forstår godt, at folk ønsker sig, at vi forskere kommer med en simpel forklaring og nogle sikre prognoser for, hvor let eller svært det bliver for dyr og planter at formere sig her på Jorden i forbindelse med klimaforandringerne. Men der er ikke noget enkelt svar. Alt griber ind i hinanden, alt er forbundet. Men selvom der er mange ting, vi ikke ved om de enkelte arter og økosystemer, så ved vi, at på det overordnede plan er tingene i gang med at ændre sig, siger Owen Jones.

Mens vi venter på studier af, hvordan det går det afkom, der fødes i en varmere verden, er vi til gengæld ved at få et indblik i, hvordan både dyr og planter reagerer, når det gælder selve formeringen og, for dyrenes vedkommende, ikke mindst indledningen til den.

Indledningen til selve parringsakten hedder i forskersprog mating latency og dækker over den periode, der går fra, at et dyr har spottet en potentiel mage, til parringen går i gang. Under mating latency bruger dyrene rigtigt meget energi på at vise sig frem og overbevise den udvalgte om, at man er sund og stærk. Nogle bruger ressourcer på at producere farvestrålende pyntefjer eller lange horn eller på at kvække, brøle, synge, hvisle eller stampe lyde til den udvalgte. Mating latency er tidskrævende, fordi det tager tid for det enkelte dyr at afsende, modtage og vurdere beskeder og signaler, før det beslutter, om det vil forsøge sig med parring.

Varme får bille, krondyr og tudse til at ændre adfærd op til parringen

Klimaforandringer kan påvirke dyrs mating latency. Det er bl.a. set hos den amerikanske bille Phymata americana, der lever i central- og nordamerikanske blomster, hvor den ligger på lur efter andre insekter. Iflg. metastudiet fra Pilakouta og Baillet bruger denne bille mindre tid på mating latency, når vejret bliver varmere. Måske – det er ikke noget forskerne endnu ved – betyder det, at den i varmt vejr er mindre kræsen med valg af en mage.

Et 25 år langt, spansk studie, der har fulgt krondyr (Cervus elaphus) i en spansk nationalpark i 25 år, fandt, at mindre nedbør i perioden førte til ringere fødegrundlag, hvilket igen førte til, at hannernes brunstperiode blev forsinket og mindre intens.

Et 22 år langt, amerikansk studie af spadefodstudser i det sydvestlige USA fandt, at de damme og vandhuller, hvor de parrer sig, er blevet koldere i perioden. Som resultat er hannernes kald blevet langsommere.

Planter viser også nye formeringsstrategier

Studier har vist, at planters forplantningsorganer meget hurtigt kan reagere på varmere klima. Fx går det hårdt ud over udviklingen af hanplanternes forplantningsorganer i visse kornafgrøder, når der er hedebølge; de bliver dårligere til at bestøve hunblomsterne, viser et studie fra University of Melbourne

Noget lignende er påvist i marskgræssen S. maritima, der vokser langs Europas sydlige og vestlige kyster: Når den udsættes for varmestress, udvikles hanplanternes reproduktionsorganer dårligere, og de stikker ikke langt nok ud af blomsterstanden, til at de effektivt kan bestøves af vinden.

Der findes imidlertid også planter, der med evolutionært set lynfart har tilpasset sig nye klimavilkår. Et studie fra French National Centre for Scientific Research har studeret agerstedmoderblomster (Viola arvensis), der vokser vildt på marker uden for Paris, og finder, at planten på de samme marker i dag danner 10 pct. mindre blomster og 20 pct. mindre nektar end for 20-30 år siden. Dette falder sammen med, at de i dag ikke bliver besøgt af lige så mange insekter som for 20-30 år siden. Iflg. studiets forskere er agerstedmoderen i gang med at udvikle sig hen imod at bestøve sig selv i stedet for at være afhængig af insekter.

- På den ene side kunne det ligne en succesfuld vej at slå ind på. Men omkostningen er, at plantepopulationen får mindre genetisk variation, og det kan gøre den mere sårbar over for skiftende miljøer og sygdomme, siger Owen Jones.

Varmestress kan give abnorme sædceller

- Miljøændringer kan sætte nogle meget hurtige evolutionære ændringer i gang i vildtlevende dyr. Det ser vi i disse studier, og de minder os om den overraskende effekt, som klimaforandringerne kan have på forskellige arter, siger Owen Jones.

Temperaturen i sig selv kan også have direkte indflydelse på et dyrs forplantningsorganer: F.eks. danner nogle fiske- og insektarter flere abnormt formede og langsommere sædceller, når de udsættes for hedebølge-lignende tilstande i laboratoriet.

Hunnerne hos den almindelige gødningsflue, Scathophaga stercoraria, danner færre af de organer, som den bruger til at opbevare sæd i. Blandt bananfluer fører varmestress til nedsat fertilitet hos hannerne, men ikke hos hunnerne. 

Jordens levende organismer har en eminent evne til at tilpasse sig skiftende miljøer, og det gælder især den egenskab, der er den allervigtigste for at kunne overleve som art: Evnen til at formere sig. Kun tiden vil vise, om Jordens planter og dyr evner at omstille sig på en måde, der ikke kun gør dem i stand til at formere sig i et hastigt ændrende miljø – men også til at producere afkom, der er levedygtigt nok til at føre arten videre. 

Mød forskeren

Owen Jones er populationsbiolog og lektor på Biologisk Institut. Han er desuden tilknyttet Center on Population Dynamics og SDU Climate Cluster.

Gå til profil

Redaktionen afsluttet: 23.03.2024