Fedme – hvad er sandt og falskt?
Jan-Wilhelm Kornfeld er professor og forsker i fedmens molekylærbiologi. Her svarer han på fem påstande om fedme
Påstand
Nu har vi fået slankemedicin som Wegovy og Zepbound, og så er verdens fedmeproblem løst.
Forkert
Medicinen er dyr, og selv i rige lande findes der mennesker, der ikke har råd til den. Fedme er ikke længere noget, som kun folk i I-landene kæmper med. Den største stigning i antallet af mennesker med fedme ses nu i udviklingslandene, hvor kun de færreste har råd til medicinen. I dag er der flest fede voksne, målt på pct. af befolkningen, i Stillehavets østater og mellemøstlige lande som Kuwait, Qatar, Jordan og Saudi Arabien. USA kommer først på en 30. plads (38,16 pct. af den voksne befolkning). Danmark ligger nr. 136 med 17,71 pct. Tal for alle verdens lande kan ses hos Global Obesity Observatory.
Påstand
Hvis man indtager færre kalorier, end man forbrænder, vil man tabe sig.
Rigtigt
Det er simpel fysiologi. Men det er ikke nok kun at indtage lidt færre kalorier, f.eks. 200, for der sker noget i kroppen, som opvejer de manglende 200 kalorier. Kroppen bryder sig ikke om at være i kalorieunderskud, så når den mærker, at der mangler 200 kalorier, vil den reagere med at forbrænde færre kalorier – den nedsætter simpelthen sit basale stofskifte. Man skal altså være forberedt på at skære mere ned i sit kalorieindtag eller sørge for at sætte forbrændingen op og være mere fysisk aktiv.
Hvad er fedme?
Iflg. WHO er man fed, hvis man har et BMI over 30 og overvægtig, hvis BMI ligger mellem 25 og 30. BMI udregnes således: Vægt i kg divideret med (højde x højde). Eksempelvis: 90 kg divideret med (1,80 m x 1,80 m) = 90 divideret med 3,24 = BMI 27,78. BMI skelner ikke mellem fedt og muskler, og det kan derfor være mere retvisende at måle på en af disse to måder:
- Talje-hofte-ratio: Dette er omkredsen rundt om livet divideret med omkredsen rundt om hofterne. Det er almindeligt at angive en talje-hofte-ratio ≥0,90 hos mænd og ≥0,85 hos kvinder som abdominal fedme og overvægt.
- Livvidde: Man har let øget risiko, hvis livvidden er >94 cm og >80 cm for hhv. mænd og kvinder. Man har forøget risiko, hvis livvidden er >102 cm og >88 cm for hhv. mænd og kvinder.
Påstand
Fedme kan være arveligt.
Rigtigt
Der findes visse gener, der prædisponerer for fedme. Hvis man har nogle særlige varianter af f.eks. genet FTO, vil man være gennemsnitligt flere kg tungere. Hvordan disse gener får vægten til at stige, er ukendt, men studier af mus, der mangler FTO-genet, antyder, at genet påvirker hjernens appetitregulering og aktivering af belønningscentre, så man føler tilfredsstillelse ved at spise fed og kulhydratrig mad og derfor spiser mere og tager på. Det er de samme belønningscentre, som udløser tilfredsstillelse ved at ryge, drikke alkohol eller tage stoffer. Der findes andre arvelige fedme-gener, som også er aktive i hjernen og som øger appetitten, så man spiser mere.
Påstand
En krop kan have fedtdepoter, som man nærmest aldrig kan slippe af med.
Rigtigt
Men det er nok ikke de depoter, som de fleste af os tænker på. Vi lagrer alle fedt forskelligt. Nogle lagrer det omkring organerne, så det evt. kan ses på maven. Andre lagrer det på hofter og lår. Faktorer, der har indflydelse på, hvor fedt lagres, og hvor svært det er at slippe af med, er køn, gener, alder og øvrige sundhed. Men hvis man kommer nok i kalorieunderskud, vil selv genstridige fedtdepoter forsvinde. De vil også forsvinde før kroppens allermest stædige fedtdepoter, som udgøres af fedt i huden og fedt i knoglemarven. Det er til gengæld fedtdepoter, som man ikke skal ønske sig at miste. Fedt i huden hjælper med at isolere, og fedt i knoglemarven er vigtig for at bevare knoglernes sundhed.
Påstand
Man kan godt være fed og sund.
Rigtigt
Man kan ikke udelukkende regne med, at BMI siger noget om ens sundhed – heller ikke hvis tallet er højt og klassificerer en som overvægtig eller fed. BMI siger ikke noget om hvor meget fedt, der er på kroppen, hvor det sidder, eller om det er sundt fedt. Fedt på hofter og lår kan være sundt, mens det usunde fedt sidder omkring organerne og ofte ses som deller på maven. Mennesker med den sidste type kalder vi æbleformet, den anden pæreformet. Æbleform er usund, pæreform sund. Kvinder er oftere pæreformede og mænd oftere æbleformede. Hvorfor noget fedt er sundt og andet usundt, ved vi ikke. Det har også stor betydning for dit helbred, om du lige er blevet fed, eller om du har været det i mange år.
Mød forskeren
Jan-Wilhelm Kornfeld er professor og medstifter af Center for Adipocyte Signaling (Adiposign), Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Han forsøger at forstå, hvordan geners aktivitet dysreguleres i fedme. Det foregår bl.a. ved at studere fedtceller fra fede mus og mennesker. Sammen med læger, kemikere og eksperter i gen-terapi arbejder han også på at udvikle nye behandlingsmåder, som i fremtiden forhåbentlig kan korrigere den dysregulerede genaktivitet i fede menneskers fedtceller. Hans forskningsgruppe støttes af Novo Nordisk Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Sygeforsikringen ”danmark”, Danish Diabetes And Endocrine Academy og Danish Cardiovascular Academy.