Delfinerne kommer

En konsekvens af klimaforandringerne er, at flere og flere dyr, som vi i dag ikke vil betegne som danske, nu svømmer rundt i vores farvande. For havpattedyrenes vedkommende har danskere fx spottet pukkelhval, spækhugger, kaskelothval, vågehval, hvidnæset delfin og øresvin (også en delfinart).

Er disse dyr så danske nu? Og hvis de er, hvad betyder det så? Magnus Wahlberg er biolog og hval-ekspert på SDUs marinbiologiske forskningsstation, og han svarer:

- I første omgang siger man, at for at en dyreart kan siges at være dansk, skal den yngle i Danmark. Hvis den gør det, skal den forvaltes efter dansk lov; om den skal fredes, om der skal tages særlige hensyn til den, osv. Men der kan også være andre arter, som rejser gennem Danmark på vej fra overvintrings- til yngleområder, f.eks. mange fugle og muligvis også nogle hvaler, som vi også har pligt at beskytte.

Hvad har vi med at gøre derude?

Følgende havpattedyr yngler i Danmark – og må dermed betegnes som hjemmehørende i Danmark: Spættet sæl, gråsæl, marsvin og måske også hvidnæset delfin. Sælerne og marsvinet kender vi fra de indre farvande, mens den hvidnæsede delfin primært holder til i Nordsøen og Kattegat, hvor vi mennesker ikke færdes ret meget.

I de senere år har der været så mange observationer af spækhuggere og øresvin i danske farvande, at man nu bør undersøge nærmere, om de mon blot er passerende gæster, eller om de er danske arter, mener Magnus Wahlberg.

- Hvis øresvin og spækhuggere skifter status til hjemmehørende, vil det få enorm betydning for naturbeskyttelsen i vores havområder. De lever nemlig ude på havet, hvor vi i den grønne omstillings navn har planer om at bygge store havvindmølleparker, og der er lovkrav om at tage hensyn til de dyr, der lever i området. Vi bliver nødt til at vide, hvad vi har med at gøre derude, siger han.

Spækhuggere kan blive Danmarks største rovdyr

Magnus Wahlberg og hans kolleger er i øjeblikket optaget af at finde ud af mere om de spækhuggere, der med mellemrum dukker op i Kattegat og Skagerrak. Forskerne vil gerne så tæt på en af dem, at de kan tage en hudbiopsi til DNA analyse.

- Den DNA-analyse kan vi sammenligne med DNA fra grupper, der lever ved fx Shetlandsøerne eller ud for Norges kyst. Hvis der er et match, vil vi konkludere, at dyret hører til den gruppe, og at det blot er en gæst i Danmark. Hvis der ikke er et match, står vi måske med et medlem af en gruppe, der vil vise sig at være hjemmehørende i Danmark, siger han.

Udover DNA-prøver bruger forskerne også profilfotos af spækhuggernes finner og optagelser af deres lydproduktion til at finde ud af, hvilke grupper, de tilhører.

Hvis spækhuggeren får status af hjemmehørende i Danmark, vil den være Danmarks største rovdyr.