Skip to main content
DA / EN
Projekt

Fysikklubber i Region Syddanmark

Projektet 'Fysikklubber i Region Syddanmark' tilbyder aktiviteter for unge på 14-18 år, både forløb i klubber i hele regionen, på konferencer og på endagsmøder på SDU. Formålet med klubberne og de øvrige aktiviteter er at skabe fællesskaber i fritiden for unge, som interesserer sig for fysik og astronomi for at øge deres interesse for naturvidenskab generelt.

Projektet 'Fysikklubber i Region Syddanmark' er finansieret af Villum Fondens program 'Science i Fritiden'. Ud over fysikklubberne, som bliver etableret i hele regionen, er der også andre fælles aktiviteter for unge, blandt andet en årlig fysikcamp og en "Fysik i fritiden"-konference på SDU.

FNUG er tilknyttet projektet, dels med følgeforskning om evaluering, dels med kommunikationsbistand.

 

Fysikklubberne bliver oprettet på 10 gymnasier og ungdomsskoler i regionen og er et tilbud til unge 14-18-årige om at mødes i et interesse-fællesskab i deres fritid. Klubberne skal med andre ord både være fagligt inspirerende og et socialt samlingssted. I det overordnede projekt bliver der udviklet aktiviteter til brug i klubberne, og der bliver afholdt fælles aktiviteter for samtlige klubber, blandt andet en årlig konference I Odense.

Allerede nu er der fysikklubber på Vestfyns Gymnasium, Nyborg Gymnasium og i UngOdense.

Physics Club 
I Physics Club mødes unge, som gruppe, skoleklasse eller individuelt, med forskere, studerende og andre fysik-interesserede til oplæg og debat om udvalgte emner inden for fysik og teknologi. Emnerne er primært inspireret af emner fra forskningen på SDU. 

Fra Atomer Til Galakser 
Den 21. februar starter et nyt kursusforløb af det populære "Fra Atomer Til Galakser", som Syddansk Universitet står bag i  samarbejde med UngOdense.
På kurset går deltagerne i fodsporene på de største fysikere som Bohr og Einstein og bliver ført ind i de allermindste bestanddele af stoffet og ud til de allerstørste og voldsomste begivenheder i universet. De laver forsøg med alt lige fra pålægschokolade og bordtennisbolde, til flydende nitrogen og optiske instrumenter. 

Underviseren Mette Als Kristensen er uddannet fysiker med speciale i partikelfysik, og har derudover en bred interesse i naturvidenskab blandt andet biologi, matematik og selvfølgeligt fysik og astronomi. Desuden deltager Mads T. Frandsen, der er professor og forskningsleder i partikel- og astrofysik på Syddansk Universitet, sammen med en række studerende og forskere fra SDU.

Læs mere om Fysikklubber i Region Syddanmark her

Editing was completed: