Menu

Åbent Hus i Slagelse den 24. februar

Hvis du har lyst til at vide mere om studierne og studiemiljøet på SDU Slagelse, så kom til:

Åbent Hus
Lørdag den 24. februar 2017
Kl. 10.00 – 12.00

Mød studerende og undervisere fra de forskellige studier på SDU, Sdr. Stationsvej 28, 4200 Slagelse.

Hør om dine studiemuligheder ved informationsstandene. Du kan finde dit drømmestudium på SDU Slagelse, lige meget om dine favoritfag er sprog og kommunikation, eller om du har drømmen om et karrierejob inden for økonomi og regnskab.

Du kan deltage i de korte oplæg, som giver god information om studiet, undervisningsformer og studiemiljøet:

  • kl. 10.10-10.30 - lokale A 2.04:
    Kvote 2 og testbaseret optag
  • kl. 10.40-11.00 - lokale A 1.04:
    International Virksomhedskommunikation - engelsk og international marketing
    International Virksomhedskommunikation - engelsk og kommunikation
    Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation 
  • kl. 11.10-11.30 - lokale B 1.18:
    Erhvervsøkonomi HA - Generel erhvervsøkonomi
    Erhvervsøkonomi HA- Human Resssource Management
  • kl. 11.40-12.00 - Caféen på 2. sal:
    Fra gymnasieelev til universitetsstuderende

Du kan også få en hyggelig snak i studenterbaren 'Kutteren' og tage en guidet tur rundt på universitetet med en studerende.

Hvis du er interesseret i at blive 'Studerende for en dag', kan du få gode informationer og træffe en endelig aftale ved Åbent Hus-arrangementet. Ved at deltage i undervisningen en dag eller to får du et rigtig godt indblik i studiet, og du vil klart fornemme, om en universitetsuddannelse er noget for dig.

Få også mere at vide om:

Studerende og erhvervslivet

Uanset hvilket studium du vælger, vil du i løbet af din studietid på SDU Slagelse møde det lokale erhvervsliv i og uden for undervisningen. SDU Slagelse har et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, hvilket betyder, at du kommer til at deltage i forskellige virksomhedscaseforløb, bliver tilbudt praktik/projektorienteret forløb i en virksomhed, får muligheden for at skrive projekter i samarbejde med en virksomhed og kan få særlig support, hvis du ønsker at etablere din egen virksomhed. Med andre ord: Vi sørger for, at du bliver klædt på til en karriere i det offentlige og private erhvervsliv.

Studerende i centrum

Studerende har mange muligheder for at få indflydelse på studiemiljøet på universitetet. Det er studerende, som står for mange af de faglige aktiviteter, foredrag og kurser, ligesom de er involveret i studiestarten for nye studerende samt i den årlige RUS-tur. De sociale events som fx De Studerendes Dag og SDU Slagelse Dag er også arrangeret af studerende, ligesom en gruppe studerende styrer Fredagsbaren og sidder i Festudvalget. Studerende, som sidder i Student Forum, har stor indflydelse på studiemiljøet, da udvalget bliver taget med på råd i afgørende tiltag og forandringer.  

Biblioteket

På Syddansk Universitetsbibliotek har du blandt andet mulighed for at studere den litteratur, som bruges på de forskellige uddannelser. Derudover kan du møde bibliotekspersonalet og høre om informationssøgning etc.

Studieboliger og Studiebyen Slagelse

På 'Det Gamle Posthus', som er nabo til SDU, kan du møde byens boligforeninger og skrive dig op til en studiebolig i byen. Hør også om de mange kultur- og fritidstilbud i Studiebyen Slagelse og mød Slagelse Erhvervscenter og Vækstfabrikken.

På SDU Slagelse udbydes følgende studier:

Bacheloruddannelser:

Masteruddannelser

Diplomuddannelser

Hvis du har spørgsmål om Åbent Hus 2018, er du meget velkommen til at kontakte campuskoordinator Kirsten Lambert på tlf. 6550 9114 eller kirsten@sdu.dk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies