Fra 1960'erne blev civilforsvaret i stigende grad indkoporeret i velfærdsstatens ideologi og arkitektur: Skoler blev bygget med ekstra brede gange og døre samt rindende vand i klasselokaler, så de hurtigt kunne omdannes til nødhospitaler; offentlige bygninger som biblioteker og rådhuse fik beskyttelsesrum og grønne arealer blev i hemmelighed udpeget til nødkirkegårde.
Rosanna Farbøl undersøger i dette delprojekt, hvordan velfærd og kold krig smeltede sammen i civilforsvarsarkitekturen med særlig fokus på tiden efter 1960.
En del af projektet er en komparativ analyse af civilforvar i tre byer: to britiske (Liverpool og Sheffield) og en dansk (Aarhus). Civilforsvar har på en måde altid været en del af byens historie, men dette var mere påtrængende under Den Kolde Krig, fordi byen med sin store koncentration af indbyggere blev anset som særligt sårbar.
Dette delprojekt undersøger hvordan nationale civilforsvarspolitikker afspejledes på lokalt niveau, herunder hvad der var særligt urbant ved det lokale civilforsvar. Det forsøger samtidigt at vurdere transnationale forskelle og ligheder mellem en stat med og uden atomvåben.
Endelig sætter delprojektet fokus på beskyttelsesrummet, populært kaldet bunkeren, både som metafor og konkret bygning. Dette delprojekt studerer således på den ene side hvordan politiske og kulturelle fortællinger blev reproduceret og materialiseret i civilforsvaret, samt hvordan materialitet, byrum og arkitektur bidrog til skabelsen af kulturel mening i atomalderen.