Tea Sindbæk Andersen er lektor i østeuropastudier ved Københavns Universitet. Teas forskning fokuserer på Sydøsteuropas samtidshistorie, især på spørgsmål relateret til kulturel erindring, historiebrug, identitetspolitik og populærkultur i det jugoslaviske område.
Hun er forfatter til Usable History? Representations of Yugoslavia’s difficult past from 1945 to 2002 (Aarhus UP 2012), som undersøger, hvordan de interne jugoslaviske massakrer og folkedrab begået under Anden Verdenskrig er blevet fremstillet og diskuteret i historieformidling og populærkultur i det socialistiske Jugoslavien og dets efterfølgerstater. I senere projekter har hun forsket i, hvordan krigen i Bosnien-Herzegovina er bliver erindret i litteratur, historieundervisning og offentlige monumenter
Tea Sindbæk Andersen er sammen med Barbara Törnquist-Plewa blandt andet redaktør af Disputed Memory. Emotions and memory politics in Central, Eastern and South-eastern Europe (De Gruyter 2016) og The Twentieth Century in European Memory: Transcultural Mediation and Reception (Brill 2018).
Tea Sindbæk Andersen var fra 2016 til 2021 medlem af Memory Studies Association’s executive committee og i samarbejde med Jessica Ortner arrangør af MSA Annual Conference 2017 i København, der samlede mere end 600 memory-forskere fra hele verden.
Hun er PI for det kollektive forskningsprojekt Postwar memory generations: Contested memory, historical narratives and history education in Bosnia-Herzegovina and Serbia (2023-2025): https://ccrs.ku.dk/research/centres-and-projects/postwar-memory-generations/