Skip to main content
Nyheder
HCAC LIVE

Astrid Kjær og Troels Kortegaard Ullerup: Den normkritiske H.C. Andersen: køn, krop og seksualitet

Hvordan kan 'Den lille Havfrue' udfordre vores gængse forestillinger om køn krop og seksualitet i 2020’erne? Det samtaler dukkefører og dramatiker Astrid Kjær og skuespiller Troels Kortegaard Ullerup med leder af H.C. Andersen Centret, Torsten Bøgh Thomsen, om på Nørregaards Teater.

Hvordan aktualiserer man et forfatterskab, der er blevet læst og fortolket utallige gange siden dets første udgivelse? Hvilke elementer skal betones og nedtones? Og hvordan kan et 200 år gammelt eventyr som ”Den lille Havfrue” udfordre vores gængse forestillinger om køn krop og seksualitet i 2020’erne? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil komme omkring på denne eftermiddag i en samtale mellem dukkefører og dramatiker Astrid Kjær, skuespiller Troels Kortegaard Ullerup og leder af H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet Torsten Bøgh Thomsen.

Astrid Kjær står bag den anmelderroste forestilling FISHTAIL, der er baseret på ”Den lille Havfrue” og som spiller på Nørregaards Teater i april med Troels Kortegaard Ullerup i en af hovedrollerne. Forestillingen præsenteres som ”et nonbinært dukketeater”, der undersøger ”den ensomhed der opstår når man ikke bliver set, som den man er. Når man er et ubestemt sind i en bestemt krop.” Samtalen tager udgangspunkt i forestillingen og breder sig derfra ud til spørgsmål om, hvad det er ved netop ”Den lille Havfrue”, og forfatterskabet i det hele taget, der stadig er aktuelt ift. identitetsmæssige problemstillinger samt hvilke udfordringer og muligheder, der er ved at oversætte Andersens tekster til scenekunst.

 

Alle er velkomne!


Arrangeret af H.C. Andersen Centret, SDU i samabrejde med Nørregaards Teater og AniMaNi.

Nørregaards Teater
Foyeren er åben en halv time før. Børneteaterbaren er åben.
Spilleperioden for FISHTAIL på Nørregaards Teater er:
APRIL
tirsdag 18. kl. 10.00 & 12.00
onsdag 19. kl. 10.00 & 12.00
torsdag 20. kl. 10.00 & 12.00
Læs mere om forestillingen her:nrt.dk/forestillinger

Find eventet på Facebook
Find vej:

HCAC LIVE er støttet af H.C. Andersen Fonden.

H.C. Andersen Fonden

 

Onsdag 19. april 2023 kl. 17-18

Nørregaards Teater, Filosofgangen 19, Odense C

Reservér plads

Billetsalget er lukket.

Arrangementer

Se alle arrangementerne i HCAC LIVE-serien

Redaktionen afsluttet: 03.04.2023