Hvad er det ved især den unge Andersens temperament og vilde stil, der 200 år efter stadig virker frisk og oplagt til samtidsrevsende, litterære eksperimenter? Det sætte vi fokus på denne eftermiddag i en samtale mellem forfatter Harald Voetmann, professor i nordisk litteratur Anne-Marie Mai og leder af H.C. Andersen Centret Torsten Bøgh Thomsen.
Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, Odense C
Hvordan aktualiserer man et forfatterskab, der er blevet læst og fortolket utallige gange siden dets første udgivelse? Og hvordan kan et 200 år gammelt eventyr som ”Den lille Havfrue” udfordre vores gængse forestillinger om køn krop og seksualitet i 2020’erne? De spørgsmål diskuterer dukkefører og dramatiker Astrid Kjær, skuespiller Troels Kortegaard Ullerup og leder af H.C. Andersen Centret ved SDU Torsten Bøgh Thomsen.
Nørregaards Teater, Filosofgangen 19, Odense C
Alen Mešković debuterede i 2009 med digtsamlingen Første gang tilbage og har siden udgivet romanerne Ukulele-jam (2011) og Enmandstelt (2016). Han er cand.mag i Moderne kultur og kulturformidling med speciale i filmanalyse. Denne eftermiddag vil han fortælle om filmindustriens gode forhold til Andersens eventyr, der findes i utallige tegnefilms-adaptationer verden over. Med udgangspunkt i enkelte filmeksempler vil Mešković invitere til samtale om de elementer i H.C. Andersens fortællinger, der gør, at filmatiseringer af hans eventyr er blevet så store kommercielle succeser verden over.
Forfatteren Pablo Llambías leder denne skriveworkshop, hvor man arbejder med sangskrivning. Der tages et afsæt i H.C. Andersens univers – det kan være i et af de faste udtryk, han har beriget sproget med, eksempelvis ”en lille fjer kan blive til fem høns”, et af hans eventyr, en af hans rejseberetninger, et af hans breve eller i episoder i hans livsforløb. Men sangteksten kan i øvrigt handle om alt fra samfundskritik, til personlig betroelse, sorg, savn, tro, håb og kærlighed. Deltagerne kan vælge at skrive sange til en kendt melodi, men man må også gerne bruge en selvkomponeret melodi.
Johanne Louise Heiberg og H. C. Andersen har et skæbnesvangert møde i Per Olov Enquists klassiske drama, 'Fra regnormenes liv'. Men hvordan er det at træde ind i 1800-tallet og i rollen som fru Heiberg? Skuespilleren Ellen Hillingsø fortæller om sin store rolle og succes som fru Heiberg i en samtale med professor Anne-Marie Mai. De to taler også om at værdsætte H.C. Andersen og læse hans eventyr op for nutidens publikum.
Fyens Stiftstidendes Mediehus, Banegårdspladsen 1, Odense C
Der er skrevet mange bøger om H.C. Andersens liv og forfatterskab. Er der overhovedet mere at sige? Kim Fupz Aakeson giver sammen med illustratoren Signe Kjær sit bud på, hvordan historien om H.C. Andersen kan fortælles i børnebiografien, 'Hans Christian Andersen – et liv med modgang, medgang og en masse eventyr' (2022). Bogen er skrevet for unge læsere, men alle kan få glæde af den og et nyt blik på den gamle digter. Kim Fupz Aakeson fortæller om sin bog i en samtale med professor Anne-Marie Mai.
café ceilig, H.C. Andersen Haven 3, Odense C
Luka Holmegaard debuterede i 2015 med romanen EMMA EMMA og har siden bl.a. udgivet romanen Graceland (2017) og bogen Look (2020). I sit aktuelle arbejde interesserer Holmegaard sig for de diskrete repræsentationer af trans- og queer-erfaringer, der findes i 17- og 1800-tallets kunst og litteratur. Denne eftermiddag vil Holmegaard i samtale med leder af H.C. Andersen Centret, Torsten Bøgh Thomsen, tale om queer elementer i H.C. Andersens biografi og forfatterskab med udgangspunkt i Andersens brevveksling og fælles læsning af den mindre kendte fortælling ”Venskabs-Pagten” fra 1862.