Workshops for forældre og børn
I denne indsats inviterer vi forældre til workshops og tilbyder anbefalinger og inspirationsark. Materialerne giver forældre viden om betydningen af søvn og skærmbrug for børns trivsel, læring, udvikling og sociale liv – samt konkrete værktøjer til at handle på baggrund af den viden.
Børnene deltager også i et undervisningsforløb i klassen inden hver forældreworkshop. Her bliver de præsenteret for de samme emner som forældrene – bare i børnehøjde.
Tre workshops med fokus på dialog
I løbet af projektet afholder vi tre forældreworkshops med temaet gode søvn- og skærmvaner. Her lægges vægt på dialog mellem forældrene, så erfaringer og perspektiver kan deles og inspirere.
Inspirationsark til hjemmet
Efter hver workshop får forældrene et inspirationsark med hjem. Arkene indeholder:
- Viden om søvn- og skærmvaner
- Refleksionsspørgsmål om familiens vaner
- Værktøjer til at etablere og vedligeholde skærmaftaler
- Forslag til aktiviteter, som forældre og børn kan lave sammen for at styrke dialog og forståelse
Formålet med indsatsen
Målet er at understøtte både børn og forældre i hverdagen:
- At fremme god søvnpraksis hos skolebørn
- At styrke gode skærmvaner i familien og i klassen
- At bygge bro mellem forældres og børns opfattelse af det digitale liv