Skip to main content
MERE
Fiskeri

Overvågning fører til stress og mistrivsel blandt danske fiskere

Kameraovervågning på skibe påvirker arbejdsmiljøet negativt blandt danske jomfruhummerfiskere. Det konkluderer et nyt studie.

Af Camilla Wissing Mortensen, , 31-05-2023

Forestil dig dette scenarie: Du er på arbejde. Du sidder ved din computer, godt i gang med dagens opgaver. Du laver en rejseafregning, skriver en mail, taler med din kollega om en kompliceret sag. Mens alt dette står på, optager et lille kamera i loftet alle dine bevægelser.

Det er nok de færreste af os, der vil finde scenariet behageligt. Det er da også dokumenteret, at medarbejdere opfatter elektronisk overvågning på arbejdspladsen som et udtryk for mistillid, og at det bl.a. fører til lavere motivation og præstation.

Alligevel er videoovervågning hverdagen for en del af de danske erhvervsfiskere, der fanger jomfruhummere i Kattegat.

Fiskerne fortæller i studiet, at overvågningen er både urimelig og unødvendig. De peger på, at elektronisk overvågning typisk er sat op for at beskytte medarbejderne, men i fiskeriet er det installeret for at overvåge deres arbejde 

Eva Roth, lektor

Da torskebestanden i dette farvand er under pres, underlagde myndighederne jomfruhummerfiskeriet kameraovervågning i december 2019 for at kontrollere, at de danske fiskere overholder landingsforpligtelsen på undermålstorsk.

Men kameraovervågningen på skibene påvirker fiskernes arbejdsmiljø og leder blandt andet til stress, mistrivsel og afmagt. Det konkluderer et nyt studie, som forskere fra Syddansk Universitet og University of Göteborg har lavet.

Stress og mistrivsel

I studiet har forskerne indsamlet data om fiskernes arbejdsmiljø, sundhed og tillid til myndighederne gennem et online-spørgeskema og et fokusgruppeinterview. Spørgeskemaet bygger på principperne bag Copenhagen Psychosocial Questionnaire, der bliver brugt til at vurdere psykisk stress på arbejdspladser.

I spørgeskemaet angiver 89 % af de adspurgte fiskere blandt andet, at kameraer ombord på skibene krænker privatlivets fred, mens 85 % svarer, at det fører til arbejdsrelateret stress. Derudover mener 70 % af fiskerne, at kameraer giver mistrivsel på jobbet.

- Vores resultater viser med al tydelighed, at kameraerne har indflydelse på fiskernes arbejdsforhold, fastslår Eva Roth, der er lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi og en af forskerne bag studiet.

Kamera som kontrolforanstaltning

Kameraer ombord på skibene skal kontrollere, at fiskerne overholder den såkaldte landingsforpligtelse og ultimativt sikre, at de ikke overskrider bifangstkvoten på torsk.

Da torskebestanden i Kattegat er under pres, har det siden 2012 ikke været tilladt at fiske efter torsk i farvandet. Myndighederne har dog allokeret en bifangstkvote, der bestemmer, hvor stor en mængde torsk fiskerne utilsigtet må fange, mens de fisker efter andre arter som jomfruhummere.

Hvis vi skal vende situationen, skal vi starte med at bygge tillid op. For uden tillid vil fiskerne ikke forhandle om eventuel trade-off mellem fysisk kontrol og kameraovervågning 

Eva Roth, lektor

I Danmark er der landingsforpligtelse på fiskearter, som er underlagt kvoter. Det betyder, at kvoterede fiskearter som torsk skal bringes i land, før de efterfølgende enten anvendes eller destrueres. Landingsforpligtelsen blev indført for de første fiskearter i 2013 for at forhindre ”highgrading”, forklarer Eva Roth.

- Highgrading er en fiskepraksis, hvor fiskerne kun frasorterede og bragte de store fisk i land, mens resten blev smidt overbord, altså ”discarded". Praksissen blev brugt til at strække den tildelte kvote på fiskearten.

Udtryk for mistillid

Men i dag bliver bifangstkvoten på torsk slet ikke opfisket, og der er heller ingen tegn på highgrading i jomfruhummerfiskeriet. Bifangsterne har i det hele taget været kraftigt faldende siden 2017. Derfor opfatter fiskerne kameraerne som et udtryk for mistillid fra myndighederne.

- Fiskerne udtaler i studiet, at overvågningen er både urimelig og unødvendig. De peger på, at hvor elektronisk overvågning andre steder er sat op for at beskytte medarbejderne, er det i fiskeriet installeret for at overvåge deres arbejde, siger Eva Roth.

Kort om studiet

  • I studiet har forskerne indsamlet data gennem en litteraturgennemgang, et online-spørgeskema og et fokusgruppeinterview. Spørgeskemaet bygger på principperne bag Copenhagen Psychosocial Questionnaire, der bliver brugt til at vurdere psykisk stress på arbejdspladser. 
  • Spørgeskemaet blev sendt til mellem 140 og 160 jomfruhummerfiskere, hvoraf 70 spørgeskemaer blev fuldt besvaret og 32 delvist besvaret.   
  • Studiet er finansieret af Fiskeafgiftsfonden.      
  • Læs hele rapporten her

I studiet svarer 89 % af deltagerne således, at kameraer ombord på skibene viser manglende tillid fra myndighedernes side. 72 % af fiskerne peger desuden på, at de kun ’i ringe grad’ eller ’i meget ringe grad’ stoler på de udmeldinger, der kommer fra myndighederne.

- Fiskerne føler, at myndighederne mistænker et helt erhverv for at snyde. Men fiskerne fremhæver, at det ikke giver mening, for de lever af havets ressourcer, og derfor har de en interesse i at beskytte disse ressourcer.

Nej til kameraer

De høje tal er problematiske, fordi mistilliden kan påvirke forholdet mellem fiskerne og myndighederne på langt sigt. I studiet har forskerne undersøgt, hvilke lempelser der skal til, for at fiskerne vil acceptere kameraer ombord. Her angiver hele 80 % af fiskerne, at de slet ikke vil have kameraer ombord.

Svaret på det høje tal kan ifølge Eva Roth blandt andet findes i tillidsrelationen.

- Hvis vi skal vende situationen, skal vi starte med at bygge tillid op, for uden tillid vil fiskerne ikke forhandle om eventuel trade-off mellem fysisk kontrol og kameraovervågning, altså om lempelser i den fysiske kontrol kan få dem til at acceptere den elektroniske overvågning.

- Det vil gøre det vanskeligt at finde et kompromis, der tilgodeser nødvendig regulering og kontrol af fiskeriet, og som samtidigt sikrer fiskernes arbejdsmiljø, siger hun.

Behov for dialog

I studiet konkluderer forskerne derfor, at der skal være en bredere dialog mellem parterne, så man sikrer en gensidig forståelse og nedbringer dobbeltkontrol.

Derfor bør den kommende evaluering af kameraprojektet også inkludere et fokus på de implikationer, som kameraovervågning har haft for fiskernes arbejdsgange og arbejdsmiljø.

- Jomfruhummerfiskerne føler sig magtesløse. De føler ikke, at landingsreglerne giver mening, og mener, at myndighederne mangler forståelse for og viden om deres virkelighed.

- De mener, at de mange regler er svære for den almindelige dansker og politikerne at forstå, og at sagen er for kompliceret til, at medierne forstår, hvad den handler om. Derfor føler de heller ikke, at deres side af sagen er blevet hørt, afslutter Eva Roth.

Mød forskeren

Eva Roth er lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi. Hun forsker blandt andet indenfor det maritime område med fokus på fiskeri og akvakultur, ressourceøkonomi, fødevaresikkerhed, biodiversitet og bæredygtighed.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 31.05.2023