Stop-Arvæv-Studiet
Stop-Arvæv-Studiet undersøger, om rifaximin-α kan påvirke tarmfloraen på en måde, der understøtter leveren og kan bremse udviklingen af arvæv ved alkoholrelateret leversygdom.
HVORFOR FORSKER VI I ALKOHOLRELATERET LEVERSYGDOM
Alkohol er en af de hyppigste årsager til alvorlig leversygdom i Danmark. Mange mennesker lever med vedvarende symptomer og nedsat livskvalitet, og for nogle udvikler sygdommen sig over tid til arvævsdannelse (fibrose) og i værste fald skrumpelever. Der findes i dag ingen godkendt medicin, der specifikt kan bremse udviklingen af alkoholrelateret fibrose. Den vigtigste behandling er fortsat at reducere eller stoppe alkoholforbrug – men det lykkes ikke for alle, og derfor er der et stort behov for nye behandlingsmuligheder.
HVAD ER IDEEN BAG RIFAXIMIN?
Rifaximin-α er et “tarmvenligt” antibiotikum, som virker lokalt i tarmen og kun optages i meget lille grad i kroppen. Det bruges allerede i nogle sammenhænge i sundhedsvæsenet (bl.a. ved leverkoma/encefalopati). I Stop-Arvæv-Studiet undersøgte vi, om rifaximin-α – ved at påvirke bakterier og barrierefunktion i tarmen – kan mindske den betændelses- og fibrosedrivende påvirkning af leveren (ofte omtalt som tarm–lever-aksen).
HVORDAN BLEV STUDIET GENNEMFØRT?
studiet var et lodtrækningsstudie (randomiseret), hvor deltagerne fik enten:
- rifaximin-α morgen og aften, eller
- placebo (virkningsløse tabletter),
i 18 måneder. Hverken deltagere eller behandlere vidste, hvem der fik hvad, mens studiet stod på (dobbelt-blindet). Deltagerne blev fulgt tæt med planlagte kontroller og prøver gennem hele perioden.
Resultaterne tyder på, at rifaximin-α kan have en gavnlig effekt hos patienter med alkoholrelateret leversygdom: sammenlignet med placebo så man mindre forværring af leversygdom/fibrose og tegn på mindre leverbetændelse hos dem, der fik rifaximin-α. Det er et lovende signal, men det betyder ikke, at rifaximin-α allerede nu er en standardbehandling mod alkoholrelateret fibrose—der er fortsat behov for, at andre forskergrupper kan gentage fundene, og at effekten vurderes i større studier.
HVAD BETYDER DET FOR PATIENTERNE OG HVAD ER NÆSTE SKRIDT?
Hvis man på sigt kan dokumentere en stabil og klinisk relevant effekt, kan en medicinsk behandling potentielt blive et vigtigt supplement til eksisterende indsatser (rådgivning, støtte til alkoholreduktion, behandling af komplikationer og tæt opfølgning). Næste skridt er typisk, at resultaterne:
- bekræftes i nye, uafhængige studier, og
- vurderes i større kliniske forsøg, før en behandling eventuelt kan blive godkendt til en ny indikation.
- Innovationsfonden (tidl. Højteknologifonden)
- EU Horizon 2020 (GALAXY projektet bevillingsnr. 668031)
- OUHs Frie Forskningsmidler
- A.P. Møller Fonden
- Toyota Fonden
- Knud og Edith Eriksens Mindefond
- Novo Nordisk Fonden (MicrobLiver Challenge Grant, NNF15OC0016692)
Find artiklen her:
Studiet er støttet af følgende:
- Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi ,Odense Universitetshospital, Odense, Danmark. Udfører løbende analyser af blodprøver taget i forbindelse med deltagers kontrolbesøg.
- Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital, Odense, Danmark. Vurderer vævsprøver fra leveren taget før opstart i studiet og efter endt behandling med projektmedicinen.
- Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CMBR), Københavns Universitet, Danmark. Undersøger genetik, betændelsesprodukter i blodet, og stofskiftehormoner. Desuden koordinerer CBMR hvordan samtlige prøver og data fordeles mellem de forskellige partnere. CBMR arbejder også på matematiske metoder til at samle store mængder data fra mange forskellige målinger, for at forstå det fulde sygdomsbillede.
- Biomedical Research Foundation Academy of Athens, Athen, Grækenland. Undersøger hvordan gener bliver reguleret af microRNA.
- Steno Diabetes Center Copenhagen, Danmark. Undersøger stofskifteprodukter og fedtstoffer i blod, lever, urin og afføring.
- Nordic Bioscience A/S, Danmark. Måler såkaldt ”protein fingerprinting”, en metode til at undersøge nydannelse og fjernelse af arvæv i leveren.
- Laboratorium for leverfibrose og portal hypertension, Goethe Universitet, Frankfurt, Tyskland; og European Foundation for the Study of Liver Failure (EFCLIF), Barcelona Universitet, Spanien. Foretager dyrestudier for at be- eller afkræfte sygdomsmekanismer i mennesker. Desuden koordinerer EFCLIF EU projektet Microb-Predict.
- Novo Nordisk Center for Proteine Research, Københavns Universitet, Danmark og Max Planck Institute of Biochemistry, Department of Proteomics and Signal Transduction, München, Tysk-land. Måler æggehvidestoffer (proteiner) i blodet og leveren.
- Norgine Denmark, Danmark. Producerer og leverer projektmedicinen der indgår i studiet.
- Sygehusapotek Fyn, Odense, Danmark. Pakker og modtager projektmedicinen fra Norgine Denmark.
- GCP-enheden ved OUH, Odense, Danmark. Monitorer samt får sikkerheds- og hændelsesrapporter fra studiet.
- European Molecular Biology Laboratory, EMBL, Heidelberg Universitet, Tyskland. Måler mikrobiomets (tarmfloraens) sammensætning og aktivitet i afføringsprøver; samt genaktiviteten i blod (RNA). Desuden samler og opbevarer EMBL data fra analyser af biobankprøver hos partnere i forskningssamarbejderne GALAXY og MicrobLiver i et fælles ’datahub’. EMBL arbejder også på matematiske metoder til at samle store mængder data fra mange forskellige målinger, for at forstå det fulde sygdomsbillede.
- Afdeling for Sundhedsøkonomi, Oslo Universitet, Norge. Undersøger sundhedsøkonomien ved nye diagnostiske tests og nye behandlinger ved alkohol-relateret leversygdom.
- Laboratory of Viral Metagenomics, University of Leuven. Undersøger sammensætning og funktion af virus i tarmen.
