I Kolding hjælpes udsatte borgere ind i et mere aktivt liv

Sårbare og udsatte borgere, der står uden arbejde eller uddannelse, er blandt dem, der bevæger sig mindst. Alligevel er de sjældent målet for kommunernes indsatser for bevægelsesfremme, viser Danmark i Bevægelses undersøgelser.

Men i Kolding Kommune har man fundet en model, der fungerer. Ca. 300 udsatte borgere er kontinuerligt med i indsatsen Mening og Mestring hen over et år.

Her er mennesker med psykisk sårbarhed, tidligere misbrugere, personer med diagnoser eller jævnlige depressioner, og mange døjer med ensomhed. Nogle har selvmordsforsøg bag sig. I Mening og Mestring får de en mere fysisk aktiv hverdag, et fast holdepunkt og en mere tydelig hverdagsstruktur, og mange beretter om, at de får en ny selvtillid, der giver dem mod til at løfte andre dele af hverdagen.

”Jeg vil tro, at ca. en femtedel af deltagerne kommer i job eller går i gang med en uddannelse, men vi kender ikke det præcise tal. Mange har været i andre forløb på socialområdet forud, og Mening og Mestring var måske netop det, der skulle til, for at de kunne finde selvtillid til at starte et nyt spor i livet,” fortæller projektleder Anette Hvidtfeldt, Kolding Kommune.

Kan få mange i gang - forholdsvis billigt

Postdoc Birgitte Westerskov Dalgas fra Danmark i Bevægelse har kigget nærmere på Mening og Mestring som et godt eksempel på, hvordan kommuner kan arbejde med at fremme fysisk aktivitet. Hun siger:

”Indsatsen viser, at hvis viljen og evnen til at samarbejde er der, så kan en kommune forholdsvis billigt lave en indsats, der kan få mange udsatte borgere i gang med en mere aktiv livsstil. Mange deltagere fortæller om, at Mening og Mestring giver bedre trivsel og har stor betydning for, hvordan de klarer resten af deres hverdag.”

Læs rapporten her: Casestudie: Mening og Mestring i Kolding Kommune.

Vil løfte borgernes livskvalitet

Mening og Mestring er blevet til i et tværfagligt samarbejde på tværs af kommunens social- og arbejdsmarkedsforvaltning og sundheds- og fritidsforvaltning. Projektet koster ca. 500.000 kr. til finansiering af aktiviteterne.

Indsatsen begyndte i 2021, først som et pilotprojekt for 18-29-årige sårbare og udsatte borgere, der stod uden for uddannelse og arbejdsmarked, og siden 2023 som et mere forankret projekt for alle udsatte over 18 år.

Der er kontinuerligt omkring 300 deltagere knyttet til indsatsen, og samlet er ca. 400 borgere i løbet af et år i kortere eller længere tid aktive i en af de 11 aktiviteter. Anette Hvidtfeldt tipper, at siden 2021 har mere end 800 borgere deltaget.

Målet er give borgerne en højere livskvalitet ved at få dem med i fællesskaber, der giver mening for dem, og som foregår i civilsamfundet. Her kan de koncentrere sig om en aktivitet, de kan lide, og her er rummelighed til, at de kan være med, selv om de har nogle udfordringer. Borgerne støttes i at skabe struktur i hverdagen i en grad, så de får handlekraft til også at skabe forandringer i den øvrige del af deres liv.

Otte foreninger og tre kommercielle er med

Deltagerne kan gå til 11 aktiviteter på 18 hold, som gennemføres i otte idrætsforeninger og hos tre kommercielle samarbejdspartnere med deres instruktører. Kommunen køber aktiviteterne som en ydelse af foreninger og kommercielle udbydere.

Aktiviteterne foregår på separate hold i svømning, badminton, ridning, kickboksning, volleyball, yoga, bowling, fodbold, Loop fitness, sejlads, dart og skydning.

”Deltagerne oplever, at de bliver set som hele mennesker, og ikke bare som numre i systemet. Her kan de koncentrere sig om selve aktiviteten og lægge alt andet til side,” fortæller Birgitte Westerskov Dalgas, der deltog på syv hold hen over en uge.

”Instruktørerne har fokus på den aktivitet, der foregår, men samtidig er det tydeligt, at der er stor rummelighed på holdene. Alle kan forstå, hvis en deltager har brug for at sidde ude ved væggen et stykke tid. Deltagerne virker trygge – de får lagt nye lag til fortællingen om dem selv, og det styrker dem i en grad, så mange fortæller om, at de også har fået bedre hånd om andre opgaver i deres liv,” siger hun.

To medarbejdere fra kommunens Åben Rådgivning snakker med potentielle nye deltagere og mødes med dem ved aktiviteten den første gang. Minimum hver 14. dag er en rådgiver til stede på alle 18 hold, så deltagerne kan få svar på nogle af de spørgsmål, de tumler med. Anette Hvidtfeldt fortæller:

”Mange udsatte har før tænkt på, at de gerne ville i gang med fx yoga, men de ved ikke, hvordan de skal gøre. Vi lægger trædesten ud; projektet fungerer som en vej hen mod de almindelige fritidsaktiviteter. Når de starter på et af Mening og Mestrings hold, er de på en måde en del af fritidslivet; De er medlemmer af foreningen eller centret. Nogle finder med tiden over på andre hold. Andre har brug for en lang periode i Mening og Mestring,” siger hun.

Alle ledere er med i styregruppe

Mening og Mestring er tilrettelagt i samme organisering, som kommunen brugte til ’Bevæg dig for Livet’, nemlig med to styregrupper, en administrativ og en politisk. I den administrative sidder alle chefer med, og i den politiske alle udvalgsformænd og borgmesteren. Dette brede fundament har ifølge Anette Hvidtfeldt stor betydning for, at det tværsektorielle samarbejde lykkes.

Ifølge Birgitte Westerskov Dalgas er en af udfordringerne, når kommuner skal samarbejde på tværs af forvaltninger, at forvaltningerne opererer under forskellige logikker og har forskellige kerneopgaver.

”I social- og arbejdsmarkedsforvaltningen inddeler man borgerne i grupper, og man har en række lovbestemte tilbud, som man visiterer borgerne til. Et projekt som Mening og Mestring er ikke lovbestemt. Det er en ’kan’-opgave, og dermed er det sårbart for besparelser,” fortæller hun.

”Samtidig kan det være en udfordring for socialområdet, at de ikke kan sætte en paragraf på deltagerne. Helt lavpraktisk, hvordan skal man så journalisere indsatsen? Det har de måttet finde ud af i Kolding. Projektet fungerer godt – og det har ført til nogle ændringer i, hvordan man agerer på socialområdet.”

Brug for fokus i lovgivningen

Selv om Mening og Mestring ikke er et dyrt projekt, er det sårbart over for besparelser, så længe det ikke er forankret via lovgivningen, påpeger Birgitte Westerskov Dalgas:

”Hvis lovgivningen i højere grad lagde vægt på, at kommunerne skal arbejde med bevægelsesfremme for alle, også udsatte grupper, så ville indsatser som Mening og Mestring stå stærkere,” siger hun og fortsætter:

”Jeg håber, at den nye folkesundhedslov vil fokusere på gruppen af udsatte og sårbare borgere. Det er disse grupper, der ligger lavest hvad angår sundhed og bevægelse – og samtidig er det dem, kommunerne gør mindst for. Her er et tydeligt behov. Kolding Kommunes projekt viser, at det kan lade sig gøre.”