194.000 har fortalt om bevægelsesvaner

194.335 danskere har svaret på Danmark i Bevægelses undersøgelse af, hvordan og hvor meget vi bevæger os i hverdagen. Dermed er der så mange svar, at man i hver eneste kommune i landet kan få et detaljeret indblik i, hvordan borgerne bevæger sig i fritiden, på arbejde/uddannelse, i hjemmet og som transport.

Blandt voksne fra 15 år og op er der afgivet ca. 140.000 besvarelser – 38 pct. af de adspurgte har udfyldt spørgeskemaet.

Blandt børn på 3-14 år har 26 pct. svaret på undersøgelsen, i alt ca. 54.000 børn. Det er foregået via en af forældrenes e-Boks, og for de mindstes vedkommende med en forælders hjælp. Dette benspænd har sandsynligvis resulteret i en lidt lavere svarprocent.

Samlet set har 34 pct. af de ca. 570.000 adspurgte børn, unge og voksne fortalt om deres bevægelsesvaner, og undersøgelsen er, også internationalt, blandt de største, der er lavet.

Kan skabe bedre rammer for et aktivt liv

”Vi er meget glade for alle de svar, vi har fået, og som vi nu skal dykke mere ned i,” siger en af de fire projektledere, Jens Høyer-Kruse fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet.

”Formålet med undersøgelsen er at styrke vidensgrundlaget om befolkningens bevægelsesvaner og give flere mulighed for at deltage i idræt og aktive fællesskaber. Vi håber, at vores resultater vil blive brugt af kommuner og organisationer til at skabe bedre rammer for et aktivt liv - fra legepladser og sikre skoleveje til stisystemer og åbne idrætsfaciliteter,” siger han.

Undersøgelsen af voksnes bevægelsesvaner blev første gang gennemført i 2020. Med de nye data fra 2025 kan den blandt andet give nogle fingerpeg om, hvorvidt særlige indsatser fører til, at flere bliver aktive i et område. Man vil fx kunne se, om Royal Run-løbene fører til, at flere løber – eller om dét, at en kommune er med i satsningen Bevæg dig for Livet, fører til flere aktive.

En rapport til hver kommune 

Danmark i Bevægelse er den eneste undersøgelse af idræt og bevægelse herhjemme, som er opdelt på kommuner. Derfor har det været meget vigtigt at få tilstrækkeligt mange besvarelser i hver eneste kommune, til at man kan lave gode og sikre estimater om, hvordan og hvor meget de forskellige aldersgrupper bevæger sig, og det er lykkedes.

Ifølge Jens Høyer-Kruse er særligt undersøgelsen af børns bevægelsesvaner interessant, fordi det er første gang den laves, og fordi datamaterialet er så stort:

”Med ca. 54.000 besvarelser fra de 3-14-årige har vi et helt unikt materiale, der betyder, at vi kan dykke ned i, hvordan specifikke børnegruppers bevægelsesvaner ser ud. Det kan fx være børn med sociale udfordringer, funktionsnedsættelser, sygdomme eller handicaps. Vi kan dermed være med til at bringe en viden frem om børns bevægelse i hverdagen, som måske kan resultere i tiltag, som gør det lettere for børn at dyrke idræt og være aktive,” forklarer Jens Høyer-Kruse.

De fleste andre undersøgelser om børn og bevægelse fokuserer på, om barnet dyrker idræt i fritiden. I Danmark i Bevægelse er hele hverdagen med: Bevægelse i hjemmet, i skole/daginstitution, som transport og i fritiden.

”Kommunerne vil bl.a. kunne se, hvor skoen trykker, hvis de vil understøtte børns aktivitetsniveau: Handler det om bedre faciliteter, afstand til foreninger, tryghed på skolevejen, eller hvad kan gøres bedre?” forklarer Jens Høyer-Kruse.

Familiesammenhænge kortlægges

Som en del af spørgeskemaundersøgelsen er 25.000 tilfældigt udvalgte børn og en af deres forældre blevet spurgt om deres bevægelsesvaner – det vil sige, at i disse tilfælde har man i én familie skullet besvare to skemaer. Ca. 5.700 har svaret på denne undersøgelse af ’familie-dyader’, som forskerne kalder det.

”Her kan vi undersøge sammenhænge mellem børns og forældres bevægelsesvaner. Hvad betyder forældrenes opbakning til børns fritidsaktiviteter for eksempel? Hvorfor påvirker den voksnes socioøkonomiske status barnets bevægelsesvaner? Hvad betyder omgivelserne? Dét bliver spændende at dykke ned i,” siger Jens Høyer-Kruse.

Stort panel kan fortælle om udvikling

En anden gruppe, der indgår i undersøgelsen, er ’panelet’: Omkring 65.000 af dem, der fik spørgeskemaet i 2020, sagde dengang ja til at modtage spørgeskemaet igen i 2025. Her har været stor opbakning: 57 pct. har svaret på spørgsmålene, i alt knap 38.000 voksne. Paneldeltagerne er således med til at øge svarprocenten blandt voksne markant.

Panelundersøgelsen vil blandt andet give en viden om, hvordan bevægelsesvanerne ændrer sig, efterhånden som vi bliver ældre, og om særlige livsbegivenheder spiller ind.

Danmark i Bevægelse er støttet af Nordea-fonden, og det er håbet, at undersøgelsen bliver gentaget i 2030.