Organisering i almen praksis

Formålet med vores forskning er at undersøge, hvordan sådanne tiltag påvirker de praktiserende lægers trivsel og adfærd. Et centralt kendetegn ved forskningsgruppen er, at vi analyserer disse udfordringer via interdisciplinært samarbejde mellem praktiserende læger, sundhedsøkonomer og andre relevante fagprofessionelle.

Igangværende projekter:

• WELLCARE-projektet:
  I dette projekt undersøger vi betydningen af praktiserende lægers trivsel for deres respons på forskellige eksterne interventioner, såsom ændringer i honorarsystemet og indførslen af nye kliniske retningslinjer. 
• Akkreditering af almen praksis:
  Almen praksis blev akkrediteret fra 2016-2018. Formålet med projektet er at evaluere effekten af akkreditering målt på blandt andet behandlingskvalitet, patientoplevet kvalitet og de praktiserende lægers jobtilfredshed og motivation. 
• Kvalitetsklynger i almen praksis:
  Med overenskomsten for Almen Praksis 2018 blev et program for kvalitetsforbedring i almen praksis indført. Programmet var baseret på faglige fællesskaber (kaldet klynger) mellem praktiserende læger. I projektet undersøges de praktiserende lægers oplevelser af klyngerne samt deres holdninger, barrierer og facilitatorer for deltagelse i klyngerne. Vi undersøger også om valg af emner i klyngerne har påvirket behandlingsadfærden i almen praksis. 
• Honorarsystemer og incitamenter for alment praktiserende læger:

  I de seneste overenskomster er der sket flere ændringer med afregningssystemet. Blandt andet er der indført et differentieret basishonorar og et kronikerhonorar. Forskningsgruppen er engageret i projekter, der undersøger effekten af disse ændringer i afregningssystemet på lægernes motivation og behandlingsadfærd.
• Empati og medicinsk engagement i almen praksis:
  Formålet med projektet er delt op i to faser:
  Fase I: At måle og vurdere graden af empati og variationen i empati blandt praktiserende læger og analysere om der er sammenhængene mellem målet for lægers empati og oplysninger om lægen, praksis, jobtilfredshed mv.
  Fase II: At analysere sammenhænge mellem lægens empati og adfærds- samt
  behandlingseffekter i relationen til patienterne. Herunder adfærdsforhold vedrørende
  forbrugsmønstre af udvalgte sundhedsydelser (fx udskrivning af antibiotika, smertestillende medicin, laboratorietest og blodprøver), henvisningsadfærd og proxymål for patienternes sundhedsmæssige ”outcome” og evt. omkostningsmål.
  Opgaveflytning fra praktiserende læger til personale:
  I dette projekt undersøges, hvorvidt uddelegering af opgaver fra læger til deres personale har en betydning for jobtilfredshed og motivation i almen praksis samt for behandlingskvalitet og patienttilfredshed.
• Opgaveflytning fra praktiserende læger til personale:

  I dette projekt undersøges, hvorvidt uddelegering af opgaver fra læger til deres personale har en betydning for jobtilfredshed og motivation i almen praksis samt for behandlingskvalitet og patienttilfredshed.
• Medicinsk cannabis:

  Den 1. januar 2018 blev der indført en forsøgsordning i Danmark, der gjorde det muligt for praktiserende læger at udskrive medicinsk cannabis til særlige patientgrupper. Ordningen løber over fire år, og forskningsprojektet har til formål at undersøge læger og patienters viden om, holdninger til og erfaringer med henholdsvis udskrivning og anvendelse af medicinsk cannabis såvel som at kortlægge udskrivnings- og anvendelsesadfærden hos disse.
• Defensiv medicin:

  Dette projekt undersøger forekomsten og typen af defensive handlinger i almen praksis. En kvalitativ undersøgelse har tilvejebragt en dansk definition af defensiv medicin, som siden har dannet udgangspunkt for en auditregistrering af praktiserende lægers selvvurderede defensive handlinger. Udover typen af defensiv handling registrerer lægen sin begrundelse for at udføre handlingen.

Kontaktperson: Line Bjørnskov Pedersen