Team
Maja Klausen
Maja Klausen er lektor i Medievidenskab og projektleder for ToSleep. Indenfor kritisk sundhedskommunikation kombinerer Maja perspektiver fra eksistentielle mediestudier og kulturstudier i empirisk funderede undersøgelser af brugeres digitale livsverdener og af, hvad det vil sige at leve et godt liv i et digitalt og dataficeret samfund. Se forskerprofil.
Yukun You
Yukun er postdoc og arbejder med design og brug af digitale medier og teknologier med særligt fokus på digital trivsel. Hun har en ph.d. i medie- og kommunikationsvidenskab fra Universitetet i Oslo, hvor hendes ph.d.-projekt undersøgte praksisser for digital frakobling/detox via mobilapps. Hendes forskningsinteresser centrerer sig om ambivalenser, konflikter og spændinger i bredere processer som dataficering, platformisering og intensiveret AI-udvikling. Yukun arbejder tværdisciplinært på tværs af medie- og kommunikationsstudier, gamification, HCI og design og anvender mixed methods, herunder interviews, spørgeskemaundersøgelser, etnografi, datascraping og workshops. Se forskerprofil.
Sofie Exner Koch
Sofie er ph.d.-studerende med særlige interesser i mediekultur og mediehistorie, relationer mellem stat og borger samt det post-digitale samfund. Hun har en kandidatgrad i Kultur og Formidling fra Syddansk Universitet. Hendes empiriske forskning i projektet er tværdisciplinær og trækker på arkivmateriale og aviser, policy- og dokumentanalyser samt netnografiske studier af søvn på sociale medier. Se forskerprofil.
Advisory board
ToSleep's rådgivende panel består af fem førende forskere inden for områder af særlig betydning for projektet: Sundhedsvidenskab, digital frakobling, søvnvidenskab, dataficering og tidslighed. I alfabetisk rækkefølge:
- Birgitte Rahbek Kornum, Professor. Københavns Universitet, Danmark.
- Carsten Stage, Professor. Aarhus Universitet, Danmark.
- Emily Keightley, Professor. Loughborough Universitet. Storbritannien.
- Stine Lomborg, Professor. Københavns Universitet, Danmark.
- Trine Syvertsen, Professor. Universitetet i Oslo, Norge.