Bestyrelsesformandens årsfesttale 2026

Deres Majestæt.

Kære alle sammen.

Jeg har glædet mig til i aften, hvor vi markerer SDU's 60-års jubilæum.

Deres Majestæts morfar deltog ved åbningen af universitetet, og det er en særlig glæde for os, at De deltager i aften. Stor tak for det.

Der er meget, vi kan være stolte af. Jeg takker alle medarbejdere og studerende for den store indsats, der med ambitioner og initiativ ydes på daglig basis.

SDU har længe været optaget af at dele ud af sin viden. Lad os tage tilbage til årsfesten 1977. Her fik den daværende rektor, Aage Trommer, overrakt en gave fra de studerende - "det gyldne koben". Gaven var givet med et smil. Men opfordringen var alvorlig nok: Universitetet må ikke lukke sig om sig selv.

Det var - og er stadig - en god opskrift på et stærkt universitet: At være dybt optaget af forskning - uden at blive indadvendt. At værne om faglighed - og samtidig åbne dørene mod verden. Fremragende formidling i højsædet. Det synes jeg meget godt sammenfatter de 60 år, vi fejrer i aften.

I vores liv ved vi ofte, hvornår vi gør ting første gang. Vores første kys, kæreste - brandert og bil. Vores første dag på SDU!

Det er ikke så ofte, at vi ved, hvornår vi gør tingene sidste gang - men i aften er det sidste gang, at jeg får lov til at holde årsfesttale for SDU, da min periode ikke kan forlænges igen. Jeg takker for den tid, jeg har fået her.

Sidste gang er det fristende at lukke op for, hvad der egentlig foregår. Men hvor langt tør man gå?

Jeg søgte råd hos rektor. Hans råd var: "du kan gå langt, meget langt". Vi ved senere i aften, om det var et klogt råd.

Mange er måske nysgerrige på, hvordan samarbejdet mellem formand og rektor foregår.

Vi tyvstartede med en middag på en restaurant i Odense centrum mellem jul og nytår 2022. SVM-regeringen var endnu ikke dannet.

Jeg skulle bryde isen og tænkte, at et indsigtsfuldt spørgsmål kunne være en vej. Så jeg spurgte rektor, om han havde lyst til at fortælle om sit menneskesyn.

Rektor undertrykte sin overraskelse over mit vid og svarede - med et glimt i øjet: Jeg tror grundlæggende på, at der findes tre slags mennesker - dem, der kan regne, og dem, der ikke kan!

Det lykkedes os hurtigt at etablere en arbejdsform præget af åbenhed, sympati og gensidig inspiration. Det gjorde indtryk på mig, at rektor fortalte om sin udelte loyalitet overfor SDU som han har demonstreret både som studerende, underviser, forsker, dekan og nu rektor samt far til studerende.

Det er rektor, der bærer de akademiske kæder og "er" universitetet. Men bestyrelsen har en forpligtelse, der i minimalistisk fortolkning omfatter ansættelse af rektoratet, godkendelse af strategi - og budget og regnskab. Magtfulde opgaver. Men vi udviklede heldigvis samarbejdet til at dække meget mere og komme 360 grader rundt.

Og jo - jeg drak to øl den aften, men forholdet blev bragt ud af verden, inden der kom en sag ud af det.

Solen, der repræsenterer energi, varme samt lys og oplysning, skinner på SDU.

Men det gør den ikke af sig selv.

En del af forklaringen er netop, at vi har gjort det, de studerende efterlyste i 1977: åbnet os mod verden. Mod virksomheder. Mod fonde. Mod internationale forskningsmiljøer. Og mod det samfund, vi er sat i verden for at skabe værdi sammen med.

"Fyn er fin", skrev Lasse og Mathilde. Hvis Signe Svendsen, som vi skal høre senere, skulle skrive en tilsvarende sang i dag, ville det hedde "Region Syddanmark er fin". Mindre mundret, men lige så sandt. Og mange af os her i aften mener jo, at SDU er epicenter for Region Syddanmark.

Da jeg blev 60 sidste år, tænkte jeg: "Tillykke - nu er du for gammel til at dø ung". Men 60 år for et universitet er, modsat for et menneske, en ung alder. Et universitet kan blive 1.000 år - ja, ældre endnu. Så vi er forpligtede til at have det lange oplysningslys på, når vi styrer SDU ind i fremtiden.

Og vi kan tillade os det lange lys - for jeg tror aldrig, at SDU har haft bedre vilkår. Det skylder vi i høj grad vores meget dygtige minister, Christina Egelund. Stor tak for det.

Men vi må ikke tage støtten for givet. Vi har en fælles opgave i at anskueliggøre, hvor stor værdi vi tilfører samfundet - ellers kan vi ikke forvente, at de gode vilkår fortsætter. Vi må, som man siger, være indstillet på, at forandring er en forudsætning for at bevare de gode vilkår.

Da jeg blev en del af SDU's bestyrelse for godt syv år siden, havde jeg en række fordomme. Bl.a. om tempo. Eller mangel på samme. Jeg tog det op med rektor. Hvorfor kunne tingene ikke gå hurtigere? Rektor mente jeg måtte forstå, at ting tager tid. Man kan ikke få en baby på én måned ved at ni graviditeter starter samme aften. Siden da har jeg måttet erkende, at tempoet er langt højere, end det synes fra tilskuerpladserne.

Det kan jeg dokumentere: På kort tid har SDU, sammen med partnere, skabt Mærsk McKinney Instituttet 2.0, Large Structure Productions, Vejle campus.

Lige så vigtigt er den støtte, vi modtager fra fonde, EU og virksomheder. I perioden fra 1. januar 2023 til nu er universitetets årlige eksterne finansiering steget med mere end 500 millioner kr. og forventes i indeværende år at andrage tæt på 1,7 mia. kr. Vores største indtægtskilde er nu eksterne midler, der overstiger de to andre hovedindtægtskilder, uddannelse og basis. Lad mig sige det tydeligt: Uden ekstern finansiering ville vi være et anderledes og mindre universitet.

Jeg takker de generøse fonde og vi kvitterer med: You ain't seen nothing yet.

Disse resultater kunne ikke have været nået uden den fantastiske indsats ydet af gode mennesker gennem årtier. Vi står på skuldrene af giganter, og det er kun på grund af det gode arbejde, at vi kan skue frem mod nye solbeskinnede horisonter.

Forskning og uddannelse er som bekendt vores stolte kongeriges vigtigste råstof. Sporene er lagt - tandlæge og tandpleje til Odense, Medtech, Innovationsaksen, Vejle.

Vi holder fast i fagligheden. Vi bliver ved med at vise, at SDU gør en markant forskel. Dørene forbliver åbne.

SDU er 60 år - men de bedste år er foran os!