Skip to main content
SOC
Bachelorprojekt

Når graviditetsappen overtager graviditeten

Tre SDU-studerende har undersøgt, hvordan gravide bruger graviditetsapps til at søge information om deres graviditet. Resultaterne viser, at intensiv brug af graviditetsapps kan lede til nye bekymringer og komme til at forme graviditetsoplevelsen for den gravide.

By Camilla Wissing Mortensen, , 1/3/2022

Den søde ventetid.

En vending, der refererer til glæden ved at bringe liv til verden.

Men selvom graviditet er forbundet med lykke, kan det også være en periode med uvished, nervøsitet og kontroltab. Derfor søger mange gravide information på nettet for at genvinde følelsen af kontrol.

Informationssøgning hjælper dog ikke kun den gravide med at adressere og lindre bekymringer, men kan også lede til nye bekymringer og usikkerhed.

Det er nogle af de tendenser, der bliver observeret i et nyt projekt, hvor tre studerende på Syddansk Universitet har undersøgt gravides brug af graviditetsapps.

Overload af information

Undersøgelsen bygger på interviews med tre førstegangsgravide og fire andengangsgravide, der alle anvendte graviditetsapps under deres graviditet.

Resultaterne viser, at graviditetsapps giver gravide en forståelse for deres graviditet og fostrets udvikling, men samtidig også, at appsene kan blive en stressfaktor, da de giver en ’overload’ af informationer og anbefalinger, som den gravide skal forholde sig til.

- En af de interviewede kvinder forklarede for eksempel, at hun tog alt information fra appsene meget bogstaveligt, og at hun nærmest blev besat af at gøre det hele rigtigt. Hun beskrev, at hun var overbevist om, at fosteret ville blive misdannet eller andet, hvis ikke hun motionerede og brugte kemikaliefri rengøringsmidler og make-up, forklarer Camilla Vesterager Hansen, der står bag projektet sammen med Emma Balslev Brandsborg og Anne Bentzen Nielsen.

- Det er udtalelser som disse, der indikerer, at de gravide læner sig meget op ad og har stor tillid til informationerne i deres graviditetsapps. Uden at forholde sig til, hvordan og hvor meget de bruger deres app, bliver de gravide i vores undersøgelse enormt influeret af de ting, de læser, fortsætter Camilla Vesterager Hansen.

En gennemsnitlig graviditet

Graviditetsapps er generelt standardiserede og tager udgangspunkt i, hvordan den typiske graviditet forløber. Det betyder derfor, at graviditetsapps kan være med til at skabe et overdrevent fokus på det ’normale’ graviditetsforløb. 

Om projektet

Projektet bygger på semistrukturerede dybdegående interviews med tre førstegangsgravide og fire andengangsgravide, som alle anvendte graviditetsapps under deres graviditet. Interviewene varede mellem 60-90 minutter. Grundet Covid-19 blev seks af interviewene afholdt online, mens ét blev afholdt fysisk.

For at forberede kvinderne bedst muligt på interviewene blev de opfordret til at føre dagbog over deres brug af graviditetsapps og deres tanker i forbindelse med brugen. Dette blev f.eks. gavnligt ved de gravides estimering af eget tidsforbrug, da de på forhånd havde fået tid til at reflektere over deres brug.  

Fem af de gravide blev rekrutteret ved hjælp af Facebooksiden ”Barselshuset Århus”, der er en del af foreningen ”Bedre Barsel”, mens to af de gravide blev rekrutteret ved hjælp at de studerendes netværk. 

- Problemet med graviditetsapps er, at informationerne er baseret på en gennemsnitlig eller ”normal” graviditet. Hvad vi har set hos de gravide er, at der er en vis frygt for ikke at være inden for normalen, fordi de forbinder ’afvigelser’ fra appens informationer med, at der er noget alvorligt galt med deres foster. På den baggrund bliver appens informationer opfattet som sandheden, siger Camilla Vesterager Hansen.

I et af interviewene forklarede en af kvinderne for eksempel, at hun blev enormt bekymret fem måneder inde i sin graviditet, da appsene informerede om, at det på det tidspunkt i graviditeten er normalt at have fået mave – noget, den gravide ikke havde fået. Den gravide fik derfor foretaget mange private scanninger, da hun var overbevist om, at der var noget galt med barnet.

Camilla Vesterager Hansen påpeger, at det især har konsekvenser for de førstegangsgravide, der ikke kan trække på tidligere erfaringer og derfor er mere påvirkelige overfor appens informationer. Derfor bliver de gravide bekymrede, hvis appens informationer ikke stemmer overens med det, de føler på deres egen krop.

- Derudover beskriver enkelte af de gravide også, hvordan appen påvirker deres egen intuitive fornemmelse og faktisk fremprovokerer bestemte følelser eller oplevelser. En af de gravide fortalte for eksempel, hvordan fornemmelsen af kvalme opstod, efter at hun i graviditetsappen havde læst om, hvornår man typisk oplever kvalme i sin graviditet, siger Camilla Vesterager Hansen.

Med sig overalt

Ifølge undersøgelsen handler en stor del af problematikken om, at internettet, og dermed diverse sundhedsapps, er lige ved hånden. Det gør, at vi altid har hurtig og ubesværet adgang til sundhedsinformationer.

- For mange er mobiltelefoner blevet en fast del af hverdagen, og det gælder også for de gravide i vores projekt. Derfor bliver informationerne fra diverse graviditetsapps også mere påtrængende og får et mere insisterende allestedsnærvær i de gravides liv, og brugen af graviditetsapps kommer til at indgå i de gravides almindelige rutiner og er noget, de lige tjekker lejlighedsvis, præcis som mange gør med Facebook og Instagram, siger Emma Balslev Brandsborg.

Derfor mener de tre studerende også, at undersøgelsen i lige så høj grad er med til at understrege, hvorfor digital sociologi er relevant. 

På mange måder indikerer projektet, at problemstillingen stikker dybere end brugen af graviditetsapps. Det handler også om vores mobilbrug og om, at teknologien bliver brugt til alt

Emma Balslev Brandsborg, BA i Sociologi og kulturanalyse

- På mange måder indikerer projektet, at problemstillingen stikker dybere end brugen af graviditetsapps. Det handler også om vores mobilbrug og om, at teknologien bliver brugt til alt.

- Et det for eksempel os, der styrer og tilpasser teknologien til vores behov, eller kommer teknologien til at styre os? Det sidste synes at være på spil her, hvor graviditetsapps ikke kun er en hjælp, men også kan ende med at forme de gravides bekymringer og behov. På nogle områder ’overtager’ appsene nærmest graviditeten, hvor den gravides egen intuition bliver skubbet til side til fordel for informationerne fra graviditetsapps, siger Emma Balslev Brandsborg.

Kan ikke erstatte fagprofessionelle

Graviditetsapps bliver ikke kun udviklet af private, men også af flere sundhedsinstanser, herunder Sundhedsstyrelsen. Appsene er tænkt som en hjælp til gravide, og selvom de kan føre til nye bekymringer, mener de tre studerende alligevel ikke, at løsningen er at stoppe med at bruge graviditetsapps.

- De gravide skal ikke nødvendigvis stoppe med at bruge apps, for de kan have gavn af hurtigt at kunne finde informationer og f.eks. finde ud af, at det, de mærker, ikke er alvorligt. De fagprofessionelle behøver heller ikke stoppe med at anbefale graviditetsapps til gravide, men det er bare væsentlig at huske, at appsene ikke kan stå alene, påpeger Anne Bentzen Nielsen og fortsætter:

- Fagpersonerne bør i stedet rådgive om, hvordan de gravide skal bruge graviditetsapps, og hvordan de navigerer i dem. Graviditetsforløb er individuelle, og i den forbindelse er det vigtigt, at de gravide bliver informeret om, at der er gode råd at hente i appsene, men at informationerne ikke altid vil være gældende for alle.

Projektet viser altså, at digital sundhedsinformation nok kan supplere, men ikke kan erstatte den personlige dialog og sundhedsfaglige rådgivning, som de gravide får i mødet med fagprofessionelle. 

- Tværtimod udtrykker de førstegangsgravide, at de ville ønske, der var flere konsultationer og mere hjælp i de første tolv uger af deres graviditet. Det vidner om, at den personlige dialog fortsat er vigtig i en tid, hvor teknologien muliggør en nem og let tilgængelig måde at tilegne sig informationer på, afslutter Anne Bentzen Nielsen. 

Bachelor i Sociologi og kulturanalyse

Undersøgelsen er en del af et bachelorprojekt af Emma Balslev Brandsborg, Camilla Vesterager Hansen og Anne Bentzen Nielsen. Alle tre har studeret Sociologi og kulturanalyse på Syddansk Universitet i Esbjerg.

Du kan læse mere om bachelorstudiet her.

Editing was completed: 03.01.2022