Skip to main content
RUST
På Campus

Frivillighed hænger ikke på træerne

Mandag den 2. marts bliver kaffemaskinen tændt i den spritnye café Ved Siden Af. Den har været flere år undervejs og kæmpet med at få frivillige, men nu er dagen kommet til, at den første kaffe kan brygges.

Af Mads Vikkelsø, , 01-03-2020

Det har været en lang rejse med mange bump på vejen, men nu kan Syddanske Studerende og fredagsbaren Nedenunder, præsentere et nyt tiltag på SDU. 

Det er på campus Odense, hvor man kan forsøde det tunge studieliv med en kop Nespresso kaffe i den nye cafe Ved Siden Af.

 Kl. 12 mandag den 2. marts står dampen op fra kaffemaskinen til receptionen på den nye cafe.

Den første bønne til caféen blev sået tilbage i 2017, men det skulle tage hele 2 år før bønnen blev til at kop kaffe. 

Stine Maach, som er bestyrelsesmedlem i den nye café og med i SDU’s bestyrelse for Syddanske Studerende, er lettet over, at projektet endelig er nået den første milepæl. 

Det været en lang proces med flere forsinkelser undervejs. Der har været problemer med leverandørerne til opbygningen, samt elinstallationer, der har siddet i vejen. 

Cafe Ved Siden Af ligger i de samme lokaler som fredagsbaren Nedenunder. På samme måde som fredagsbaren skal den nye cafe også være sin egen selvstyrende forening med egne bestyrer og frivillige. 

Foto: Mads Vikkelsø, tv. Ann-Sofie Ellebæk Nybroe Nielsen og th. Astrid Jensen


Frivilligheden

Astrid Jensen, 23 år fra psykologi og Ann-Sofie Ellebæk Nybroe Nielsen, 22 år og fra biologi, er de to studerende, som skal bestyrer caféen.

De glæder sig meget til caféen åbner og håber på, at de studerende på SDU vil tage godt imod det nye initiativ.

Indtil videre har caféen haft en svær start blandt de studerende på SDU, da den ikke har kunne trække helt så mange frivillige, som de to bestyrer havde håbet på. 

Ann-Sofie Ellebæk Nybroe Nielsen udtaler:

"Det har ikke væltet ind med ansøgninger, men det er også svært at sælge ideen om en kaffebar, hvor man kun kan se en arkitekttegning."

Begge bestyrer pointerer, at de ni frivillige, de har indtil videre, alle er klar på, at det er frivilligt. De gør det for at få nogle hyggelige timer med deres medstuderende. 

Foto: Mads Vikkelsø, de frivillige mødte hinanden første gang den 25. februar 2020


Begge bestyrer pointerer, at de ni frivillige, de har indtil videre, alle er klar på, at det er frivilligt. De gør det for at få nogle hyggelige timer med deres medstuderende. 

Målet er at komme op på 25 frivillige, og det mener Astrid Jensen og Ann-Sofie E. N. Nielsen ikke bliver noget problem.

De har en klar forventning om, at de efter lanceringen af caféen mandag den 2. marts, vil få flere forespørgsler på at blive frivillig. 

Som frivillig i Cafe Ved Siden Af, skal man være til rådighed tre gange om måneden af tre timers varighed. Der vil blive taget hensyn til travle perioder på studiet, men det forventes, at man ligger noget tid i caféen.

Udover et fælleskab med andre studerende, kan caféen også friste med gratis kaffe for de frivillige både i og uden for arbejdstiden. 

Foto: Mads Vikkelsø

 

Fælleskab

Det er netop fælleskabet, som har fået Louise Juul Rasmussen, 22 år og fra biologi til at blive en af de frivillige i caféen.

Hun er allerede en del af barteamet i Nedenunder og er superglad for det fælleskab, hun har fået af at stå i baren. 

Louise Juul Rasmussen, bruger i forvejen i masse tid ude på universitetet. Derfor hun så en god mulighed for at lærer endnu flere mennesker at kende ved at blive en del af  Ved Siden Af. 


Det er bare hyggeligt at  bruge tid med folk og møde nogen fra andre studieretninger

Lousie Juul Rasmussen, Læser biologi og er frivillig i cafe Ved Siden Af

Mangelvaren

Et hyggeligt sted, hvor man kan sidde og få en kop lækker kaffe, er noget som Astrid Jensen og Ann-Sofie Ellebæl Nybroe Nielsen synes, har været en mangelvare på SDU.

De mener, at den nye cafe kan tilbyde noget helt unikt for de studerende og gøre studiemiljøet på SDU mere hyggeligt.

Caféen skal både være et sted, hvor man kan sætte sig ned og læse, men også for studiegruppen, der skal have en pause fra pensumteksterne.

Foto: Mads Vikkelsø


Astrid Jensen og Ann-Sofie E. N. Nielsen håber, at de studerende vil bruge de hyggelige kroge, der er skabt nede i caféen.

"Selvfølgelig må de gerne komme og bare købe kaffe, men jeg vil også håbe, at de bliver."

Siger Ann- Sofie Ellebæk Nybroe Nielsen.

Selve kaffen bliver leveret af Nespresso og bliver brygget på en maskine af samme mærke. Dog af en lidt større kaliber, end den man kan have til at stå hjemme i køkkenet.

 Priserne på kaffen vil ligge på 10 kroner for en stor sort kop kaffe og 18 kroner for en specialkaffe såsom en ’latte’ eller ’cappuccino’. 

Pengene, der tjenes på caféen, skal kun gå dens udgifter.

Det er indtil videre ikke planen, at caféen skal være en overskudsforretning, men blot tjene sig selv hjem. I opstartsfasen vil den modtage tilskud fra SDU.  

Det er planen, at caféen skal holde åbent mandag til torsdag fra kl. 10-16.

Foto: Mads Vikkelsø
Redaktionen afsluttet: 01.03.2020