Skip to main content
RUST
På campus

Når drømmeuddannelsen er en togtur værd

Som studerende er 24 timer i døgnet ikke altid nok. Det gør det ikke nemmere at skulle pendle flere timer dagligt for at komme frem til drømmeuddannelsen og samtidigt have tid til at gøre sit bedste som studerende.

Af Frederikke Malling, , 07-03-2020

Pendler- og studieliv 


Pendlerlivet kan være udfordrende for studiet og læsningen. Til trods for lange togtider føler hverken Nicklas eller Alexzander, at det har haft store konsekvenser. Men det har sommetider gjort, at noget undervisning til tider er blevet prioriteret fra. 

For Nicklas har den lange togtur sommetider haft betydning for studiet:  

”Pendlertiden på ca. to timer har gjort, at jeg har skippet undervisninger og ikke kommer afsted.” 


Dog mener han også, at togturen har gjort, at der nogle gange er blevet forberedt lidt mere, end hvad der måske ellers ville være blevet:

”Man sidder alligevel i toget, og der er ikke så meget andet at lave. Jeg tror helt klart selv, at jeg er sådan et menneske, der laver mange overspringshandlinger, så jeg har fået meget ud af at sidde i toget og kunne læse, som jeg måske ikke havde fået gjort, hvis jeg havde været derhjemme.” 

Alexzander har i stedet haft taktiske pjækkedage, hvor han skippede korte dage med undervisning, som han havde haft førhen, eller som han kunne læse sig til. Disse dage gav i sidste ende det manglende overskud til de lidt længere dage.



Nogle gange handler pendlerlivet altså også om prioritering og planlægning, så man får mere ud af sin undervisning, og så man samtidigt kan overskue en ellers lang og sommetider uoverskuelig hverdag med mange timers transport.


Nicklas Ravn Jørgensen

Pendler- og studieliv 


Pendlerlivet kan være udfordrende for studiet og læsningen. Til trods for lange togtider føler hverken Nicklas eller Alexzander, at det har haft store konsekvenser. Men det har sommetider gjort, at noget undervisning til tider er blevet prioriteret fra. 

For Nicklas har den lange togtur sommetider haft betydning for studiet:  

”Pendlertiden på ca. to timer har gjort, at jeg har skippet undervisninger og ikke kommer afsted.” 


Dog mener han også, at togturen har gjort, at der nogle gange er blevet forberedt lidt mere, end hvad der måske ellers ville være blevet:

”Man sidder alligevel i toget, og der er ikke så meget andet at lave. Jeg tror helt klart selv, at jeg er sådan et menneske, der laver mange overspringshandlinger, så jeg har fået meget ud af at sidde i toget og kunne læse, som jeg måske ikke havde fået gjort, hvis jeg havde været derhjemme.” 

Alexzander har i stedet haft taktiske pjækkedage, hvor han skippede korte dage med undervisning, som han havde haft førhen, eller som han kunne læse sig til. Disse dage gav i sidste ende det manglende overskud til de lidt længere dage.



Nogle gange handler pendlerlivet altså også om prioritering og planlægning, så man får mere ud af sin undervisning, og så man samtidigt kan overskue en ellers lang og sommetider uoverskuelig hverdag med mange timers transport.


Det sociale liv

En lang togtur gør også, at sociale sammenkomster og fester på studiet skal planlægges lidt mere, fordi der er et par timer i tog frem og tilbage.

Hverken Nicklas eller Alexzander mener dog, at det sociale liv er blevet særligt påvirket, selvom det selvfølgelig har haft sine udfordringer.

”Der har selvfølgelig været ting, man ikke kunne deltage i, fordi man har haft togrejsen, så der er klart nogle ting, man har skulle prioritere frem og tilbage, men det har ikke påvirket mig som sådan.” Til det tilføjer han: ”De spontane ting som lige at tage ud og hygge eller mødes med studiegruppen, det er der en barriere for,” fortæller Nicklas om småudfordringerne ved det sociale liv.

Alexzander fortæller, at der er mange på hans studie, som pendler, og dermed bliver der fællesskab, hvor alle er i samme båd.

Men selvom det ikke kan mærkes meget på uddannelsen, mener Alexzander, at det selvfølgelig kan mærkes hjemme i København og den gamle omgangskreds:


Det er lidt stramt, at man har mindre tid til at se sine venner i hverdagen. Normalt plejede jeg at se mine venner hver dag

Alexzander, journaliststuderende

Men selvom det er en omvæltning, ser Alexzander dog også lyst på det og påpeger, at de jo selvfølgelig stadig har weekenderne sammen. 

Brugen af togtiden

Når man samlet bruger seks timer om dagen på offentlig transport, ligesom Alexzander har gjort, bliver man nødt til at finde en måde at slå alle timerne ihjel på, så turen kan virke bare en anelse mere overkommelig.

Men når det kommer til brugen af togtiden, så er de to pendlere ret uenige.

Nicklas mener, at togtid ofte er en god mulighed for at indhente noget læsning:

”Hvis jeg har motivationen til det, så læser jeg til det fag, som jeg skal have, og andre gange hvor jeg er lidt tom i hovedet og bare skal have tiden til at gå, ser jeg lidt Netflix.”

Selvom tanken om læsning i toget er produktiv, så mener Alexzander, at det ikke helt holder, i hvert fald ikke for ham selv: 

”Den der myte med, at man kan få læst og arbejdet, det er sådan en offentlig løgn, vi går og fortæller hinanden. Det kan man ikke.” 

Dermed bliver Nicklas og Alexzander et fint eksempel på, at man kan være pendler på mange måder.

Men Alexzander bruger også sommetider pendlertiden på at få indhentet det forsømte, nemlig søvnen:

”Nogle dage er jeg så træt, at jeg bare sover hele vejen til Odense, og andre dage sidder jeg og hører noget podcast. På vej hjem plejer jeg at snakke med de andre, som også pendler.” Til det bemærker han: ”Togturen bliver meget kortere, end hvad den ellers ville have været, når man følges med sine medstuderende.”

Togturen kan derfor tage sig meget forskelligt ud. Ifølge Nicklas er der mulighed for at studere, høre noget musik, læse en bog eller lignende.

Men ifølge Alexzander kan turen også bruges på at være social og snakke med sine medstuderende.


Alexzander Lundquist Thomsen

En gang pendler, altid pendler?

Jeg spurgte Nicklas og Alexzander, om de kunne være interesseret i at pendle igen engang ude i fremtiden, når nu de havde prøvet det på studiet. Her var der igen delte meninger. 

For Nicklas handler det mere om rutinen, som man skal ind i, så for ham var det ikke utænkeligt at skulle pendle igen:

”Med de erfaringer som jeg har gjort mig som pendler nu, der tror jeg egentlig godt, at jeg kan komme hurtigt ind i rutinen igen.
Jeg tror, jeg er lidt et rutinemenneske, så for mig kan det godt fungere, så jeg tror godt, jeg ville kunne pendle til et arbejde ude i fremtiden.” 

For Alexzander skulle det kun være, hvis han blev tilbudt det absolutte drømmejob:

”Det kunne jeg godt, men det skulle virkelig være et godt job, det skulle være væsentligt bedre, end hvad jeg kunne få i København.” Hvortil han tilføjer: ”Det er ikke helt umuligt, men det skulle være en væsentlig opgradering.”


Pendlerlivet sejrede ikke

Både Nicklas og Alexzander har taget et valg om at pendle flere timer dagligt, men de har begge fået mere eller mindre nok.

Nicklas er nemlig i fuld gang med at finde en bolig i Odense, for at komme tættere på studiet og vennerne. 

Alexzander har valgt at flytte til Odense i et par måneder i det her semester, men flytter uden tvivl tilbage til København igen efterfølgende. 

Ifølge Nicklas bliver det rart at være foruden pendlerturen:

”Det er delvist hårdt at pendle, og så er det også venner og hverdag, det kommer til at handle om. Så jeg tænker, det kunne være meget nice at have en hverdag i Odense og være sammen med de nye bekendtskaber.” Hvortil han senere indskyder: ”Det er meget rart at samle det sted, man bor, studiet, kammerater og studiegruppe, så det er løsningen på en del småting.”

For Nicklas bliver det dermed en løsning at flytte fra Næstved til Odense for at komme tættere på studiet og kammerater.

På samme måde er pendlerlivet ikke en langvarig løsning for Alexzander, som holder meget af København, hvor han bor:

Jeg vil jo rigtigt gerne bo i København, det er jo der, jeg har min omgangskreds, min kæreste og min familie, så jeg vil jo gerne blive i København, men på den anden side er det også nederen at bruge seks timer af sin dag på offentlig transport

Alexzander, journaliststuderende

Alexzander har dermed også taget en beslutning om at rykke til Odense i et par måneder i dette semester, men han er ikke i tvivl om at skulle tilbage til København igen efterfølgende.

Er det dét værd?


”Det var jo H.C. Andersen, der sagde at rejse er at leve, og der vil jeg sige, det er det ikke, når det er hver dag i Intercitytoget til og fra Odense,” sådan fortæller Alexzander om den lange pendlertur fra København til Odense, men selvom turen er lang og træls, så mener han i den grad, at det er det værd for at kunne gå på sin drømmeuddannelse: 

”Jeg vil virkelig journalistisk, så det er helt klart det værd.” 

Så selvom den daglige togtur langt fra er Alexzanders højdepunkt i hverdagen, så håber han på, at det engang i fremtiden bliver det hele værd, når uddannelsen er i hus.

Nicklas mener også, at det klart er det værd:

For mig er det helt klart det værd, hvis det er drømmestudiet 

Nicklas, danskstuderende

Derudover mener han også, at det er en del af processen, hvis man gerne vil opnå sine drømme og få sin uddannelse. Ifølge Nicklas skal man altså ikke lade en sølle togtur stå i vejen for at springe ud i sin drømmeuddannelse.

Gode råd 


Udover de to pendleres forskellige tilgange til pendlerlivet, har de begge en håndfuld gode råd til andre studerende, som måske skal tage stilling til, om de vil pendle, eller hvor pendlerlivet venter lige rundt om hjørnet.

Alexzander råder mulige eller kommende pendlere til at forsøde togturen en smule, så man har noget ligefrem at glæde sig lidt til. Ifølge ham selv er han ikke den gode til at hygge om togturen, men én ting har han dog forsødet den med:

”Jeg var meget glad for Den Korte Radioavis, og så gemte jeg altid episoderne til togturen, og det hjalp lidt på det.” Hvortil han tilføjede: ”Så det hjælper lidt, hvis man prøver at forsøde turen, men det er jo nederen lige meget hvad.”

Nicklas mener, at det også kan handle lidt om éns tanker omkring transporttiden: 

”Det handler også om et mindset. Ventetid og rejsetid er nok ikke noget, nogen synes er særlig fedt, så det handler jo om at indstille sig på det og forberede sig på at lave noget i toget.”

Hans gode råd er altså, at man husker at se positivt på turen, også selvom det sommetider kan være en udfordring. Derudover påpeger han, at man bare skal kaste sig ud i det og se, om det kunne være noget, og hvordan det bedst fungerer for en selv.

Redaktionen afsluttet: 07.03.2020