Skip to main content
RUST
På Campus

En julalistisk julekalender skal redde dit julehumør

Julen varer lige til påske. Det mener Emilie Søndergaard Christiansen og Stine Ploug Christiansen. De har optaget en julekalender for at redde dit julehumør fra at fryse til i eksamensfrost. Den handler, om det eneste rigtige en julekalender skal handle om. Jul.

Af Mads Vikkelsø, , 11-12-2019

Jeg møder Emilie Søndergaard Christiansen og Stine Ploug Christiansen en grå november dag på medietorvet. Det er her, de holder til, for de læser begge journalistik på tredje semester.

For lidt over et år siden, var det her de mødte hinanden første gang. Som andre nye studerende prøvede de at finde noget, de havde til fælles.

De kunne begge to lide katte, men det er ikke lang tid, det holder en samtale i live.

Det var der noget andet, der gjorde. Magi er det der bragte dem sammen. Men det er ikke en hvilken som helst magi. Det er julemagi.

Fra venstre: Stine Ploug Christiansen og Emilie Søndergaard Christiansen. Foto: Mads Vikkelsø

Januar er den værste måned på hele året

Emilie Søndergaard Christiansen, Vært på podcasten en julalistisk julekalender 

Den værste måned

Jeg har taget brunkager med.

Tanken var, at de skulle skabe lidt julestemning på denne grå november dag.

På vej til interviewet med de to julepodcastere, hørte jeg et afsnit fra deres julekalender sidst år. I afsnittet havde Emilie og Stine inviteret to venner ind i studiet til at smage på juleslik og -småkager.

Mens de sidder og guffer pebernødder og skumjulemænd ind i mikrofonerne, fortæller Emilie om oprindelsen af det søde juleguf. 

Mine brunkager bliver taget godt i mod.

Emilie og Stine er lidt spændte på vores samtale. De vant til at sidde i den anden ende af mikrofonen.

Nu er det dem, der skal komme med svarene.

 Julestjerner tændes i deres øjne, mens de forklarer, hvor glade de er for jul. Stine og Emilie er af den type, som begynder med nisser og julemusik i oktober.

Til gengæld er januar den værste måned på året. 

 ”Det er så antiklimatisk.”

Siger Stine med et suk. Emilie nikker og stemmer i 

  ” Januar er den værste måned på hele året.”

Det knaser fra brunkagerne. 

Emilie prøver at sætte ord på, hvad der gør jul så specielt.

I mangel på ord der kan beskrive deres fælles passion, nævner hun ordet julemagi. 

Det er stemningen, familien og traditionerne. Det hele kastet op i luften og drysset med lidt af julemandens tryllestøv, gør det til en tid, men ikke kan andet end at glæde sig til.

Til spørgsmålet om man kan få for meget jul, svarer de begge enstemmigt i kor. 

 ”Nej” 

Der må gerne være en overflod af jul, hvis det stod til Emilie og Stine.

En rigtig ’Gertrud Sand’ jul er godt.

Stines kæreste har også måtte finde sig i juleånden som en ekstra roommate. Han er hoppet lidt med i juleslæden, men nisselandeskabet i vindueskarmen er han ikke helt nået til endnu.

Det bliver sat op en dag han er på arbejde, forsikrer Stine om. 

Emilie griner og tilføjer, at det er det nemme ved at bo alene, som hun gør. Så skal man ikke tage hensyn til andre. 

Et strammere format

Det er andet år, at Stine og Emilie producerer deres julepodcast. Ideen opstod sidste år, da de opdagede deres fælles forelskelse i jul.

De havde hørt, at der var en studenterradio på SDU og da der ingen julekalender var, slog de til. Det blev meget hektisk sidste år, for de kom sent i gang med optagelserne.

24 afsnit plus et ekstra nytårsafsnit er ikke noget man laver på en eftermiddag. Det var nogle lange dage til tider, der strakte sig fra ni morgen til elve aften.De har lært fra sidste år og begyndte allerede at forberede i slutningen af september.

Ambitionsniveauet er højere i år. Man skal høre, at der er sket en udvikling. 

60 gæster kommer forbi og får nissehuer på i år, også har Stine og Emilie gjort sig umage med at komme mere ud af studiet. Afsnittene bliver også kortere.

Det bliver et strammere format. Flere af temaerne er de samme som fra sidste år, men de er nyfortolket.

 Det har ikke været svært at få gæster til programmet. Jul samler og det gør Emilies og Stines podcast også.

Alkohol og podcast er ikke altid den bedste cocktail. I hvert fald ikke hvis der indtages snaps under optagelser. Det lærte Emilie og Stine sidste år.

De havde en julefrokost og nytårsspeciel, der stak lidt af.  

”Man kan tydeligt høre forskel fra start til slut”

Griner StineI år har man meget mere at glæde sig til end julefrokosten.

Der vil være nye emner. Nye koncepter og en guirlandekonkurrence, der udspiller sig i hvert afsnit. Vinderene kan glæde sig til en præmie, der smager af våde dildchips.   

”Så må man gerne blive klogere, når man lytter til os”

Siger Emilie og fortæller, at de har krydret de 24 afsnit med fakta om vores skøre og søde traditioner. De har også gæster som ikke fejrer jul. 

Jul det er cool. Det er mit jam

Emilie Søndergaard Christiansen, Vært på podcasten en julalistisk julekalender

22…23…24

Jeg spørger, hvad det er julekalenderen kan. De svarer, at det er hyggen. Noget så dansk som hygge. Julehygge. At samles om nedtællingen og dele julemagien.

Bamses julekalender og Pyrus er i toppen af Stines og Emilies julekalenderkæde. Det er noget man bare kan sætte på og slappe af til. 

De er ikke pinlige berørte over, at de så er glade ved jul. Hvorfor skulle de det. 

”Jul det er cool. Det er mit jam.”

Siger Emilie.

Ligesom Mc Einar kommer Emilie og Stine også til at ligge på Spotify. Deres podcast kan endvidere streames fra Castbox og iTunes. Der er ingen undskyld for ikke at komme i den rigtige julestemning.

Der er 24 gode grunde til at gøre det. Plus et nytår. 

Fra venstre: Stine Ploug Christiansen og Emilie Søndergaard Christiansen. Foto: Mads Vikkelsø
Redaktionen afsluttet: 10.12.2019