Abstinenser fucker med både din krop og din hjerne

Af Maja Thiele, Maja.Thiele@rsyd.dk, 29-03-2022

Mange bruger nytåret som anledning til at love sig selv rygestop, mindre alkohol, og smallere hofter. Lige så mange ved, hvor svært det kan være.

Hvis du er én af dem, som år efter år forgæves har forsøgt at kvitte smøgerne eller alkoholen første januar, så er det sandsynligvis fordi abstinenserne har fået has på dig.

Uanset om man er afhængig af nikotin, alkohol, eller heroin, så er mekanismerne bag abstinenser overraskende ens. Abstinenser starter i hjernen, men breder sig hurtigt til resten af kroppen.

Ens egen krop er altså den værste fjende i kampen for at komme ud af sin afhængighed. Heldigvis forsvinder de fysiske abstinenser typisk indenfor den første uge, men de psykiske abstinenser kan fortsætte i mange år.

Sådan opstår afhængighed

Abstinenser opstår fordi hjernen udvikler tolerans overfor et stof. Stoffet kan være nikotin, alkohol, morfin, ja, nogle påstår endda at man kan blive afhængig af sukker, selvom forskerne har delte meninger om sukkerafhængighed.

Tolerans viser sig ved, at hjernens belønningssystem gradvist udtrættes af gentagent brug, hvorefter der skal mere og mere af det afhængighedsskabende stof til, for at udløse samme effekt som efter første forsøg.

Man bliver altså ikke afhængig første gang, man prøver at ryge. End ikke heroin, som er det mest afhængighedsskabende stof, gør én afhængig efter en enkelt gang.

Stoffer overopheder hjernens belønningssystem

Det afhængighedsskabende stof virker ved at ’overophede’ hjernens belønningssystem.

Umiddelbart efter man inhalerer sin nikotinrøg, sniffer banen med kokain, eller bunder de to tequilashots ved baren, bades hjernens synapser i unaturligt høje niveauer af signalstoffer som udløser glæde, velbehag, følelsesmæssig ro, og i nogle tilfælde endda eufori.

Det kan også forklare hvorfor trangen efter et stof kan vare ved i årevis efter man er stoppet. Hjernen kan simpelthen ikke få samme ’kick’ ad naturlig vej, som ved det gamle stofbrug.

 Læs mere: 'Hvorfor skader alkohol leveren'

Afhængighed påvirker følelser, sult og meget mere

Det vigtigste signalstof for belønningssystemet, der styrer følelser som velbehag og ro, hedder dopamin. Også serotonin, endorfiner, og det hæmmende signalstof GABA spiller vigtige roller, når belønningssystemet aktiveres af afhængighedsskabende stoffer – og når kroppen mangler stofferne.

Belønningssystemet hører til det limbiske system, et evolutionært oldgammelt område dybt i hjernen, som styrer nogle af de simpleste funktioner: følelser, sult og tørst, seksualdrift, hukommelse og indlæring, fordøjelse, salt- og vandbalance, hjerterytme, blodtryk og stofskifte.

Dét at belønningssystemet sidder i det limbiske system forklarer også hvorfor det ikke bare er hjernen, men hele kroppen, som lider når man får abstinenser.

 Læs mere: ''Druk' i virkeligheden: Hvad ville en konstant promille på 0,5 gøre ved dig?'

Derfor lider kroppen under abstinenser

Når hjernen først har udviklet tolerans, er den vænnet til den daglige dosis af stof.

Når så den daglige dosis ikke ankommer som forventet, mangler det limbiske system sit vanlige bad af signalstoffer, og reagerer derfor ved spille Rasmus Modsat: Følelser af ro, udadvendthed og glæde vendes til uro, irritabilitet og nedtrykt sindsstemning.

Det autonome nervesystem bliver overaktivt hvilket giver høj puls, højt blodtryk, svedtendens, rysten på hænderne, tynd mave, og kvalme.

Fysiske absistenser kan give tilbagefald

De fysiske abstinenser kan sagtens være så slemme, at det får én til at falde tilbage til den dårlige vane. Fysiske abstinenser kan kræve akut indlæggelse og behandling, og endda være livsfarlige på grund af kramper, bevidsthedsløshed, og overophedning.

Derfor behandler man typisk abstinenser ved at give noget, som minder om det stof, hjernen og resten af kroppen mangler: Nikotinplaster eller tyggegummi til trængende ex-rygere, benzodiazepiner til alkoholabstinenser, metadon til personer med et heroinmisbrug.

Det kan holde de fysiske abstinenser væk, mens man trapper langsomt ned og vænner hjernen til et liv uden stoffet.

De psykiske abstinenser forfølger dig i årevis

Akutte abstinenser viser sig dog ikke kun fysisk, men også psykisk i form af eksempelvis uro, koncentrationsbesvær, ændret appetit, og ændret humør. Der er endda undersøgelser som viser, at langvarig afhængighed kan ændre det limbiske system permanent.

Det forklarer, hvorfor psykiske abstinenser kan vare mange år, typisk ved at særlige situationer, lugte, eller lyde fremkalder en stærk, næsten uimodståelig, trang til stoffet. De psykiske følgevirkninger kan i værste fald også vise sig som tendens til depression eller angst.

Et sløvt limbisk system kan nemlig ikke fremkalde samme positive følelser ved de ting, som vi mennesker normalt bruger til at aktivere belønningssystemet: dans og musik, socialt samvær eller forelskelse med mere.

Derfor vil det ofte være de psykiske abstinenser, som fører til tilbagefald, fordi de kan forfølge én i årevis, i modsætning til de fysiske abstinenser.