SFO’en er en vigtig arena for børns bevægelse

I skolefritidsordningen er mange børn aktive - de leger måske på legepladsen, spiller bold, løber, danser, kører på løbehjul eller klatrer. Hele 77 pct. af de 6-11-årige børn, der går i SFO, bevæger sig mindst tre dage om ugen i SFO-tiden, viser Danmark i Bevægelse, Syddansk Universitet.

Det gør SFO’en til en vigtig arena for børns bevægelse. Her er børnene fysisk aktive, når skolen er overstået, og inden forældrene kommer hjem fra arbejde.

”Det varierer fra kommune til kommune, hvor ofte børnene bevæger sig i SFO-tiden. Men selv i den kommune, hvor bevægelse fylder mindst, er det stadig 62 procent af SFO-børnene, som bevæger sig mindst tre dage om ugen i SFO-tiden,” fortæller postdoc og projektleder Michael Lejbach Bertelsen fra Danmark i Bevægelse.

”Dermed indtager SFO’en en vigtig position i børns liv som et sted med fysisk aktivitet, og der er et potentiale for at udvikle det endnu mere,” påpeger han.

Skolefritidsordningen er et sted, hvor mange børn bevæger sig næsten hver dag – men der er forskel fra kommune til kommune. Her ser vi kun på de børn, der går i SFO. Kortet viser, hvor stor en andel af SFO-børnene der bevæger sig der mindst tre dage om ugen.
-

Børns bevægelse - kommune for kommune

Det er vidt forskelligt fra kommune til kommune, hvordan og hvor meget børn bevæger sig i hverdagen. Det bliver tydeligt, når man ser på tværs af de 98 kommunerapporter om børns bevægelsesvaner, som Danmark i Bevægelse for nylig har udgivet – en for hver kommune.

Rapporterne viser bl.a. børns bevægelse i hjemmet, skolen, SFO og fritiden og i forbindelse med transport. Ca. 55.000 børn har besvaret undersøgelsen, heraf 24.600 børn i SFO-alderen, 6-11-år, som går i folkeskole, privatskole/friskole eller specialskole. Undersøgelsen er støttet af Nordea-fonden.

På landet går færre børn i SFO

Der er variationer mellem kommunerne i, hvor ofte børn bevæger sig i SFO-tiden. Men der er også store forskelle på, hvor mange børn der overhovedet går i SFO. Her er forskellen mellem land og by tydelig.

På landsniveau går 79 pct. af skolebørnene i et skolefritidstilbud mindst en gang om ugen – ca. fire ud af fem børn. Men især i landkommunerne er det færre: På tværs af landets 31 landkommuner går kun 65 pct. af børnene i SFO mindst en gang om ugen.

I nogle kommuner er det endnu færre; I Tønder Kommune gælder det kun 50 pct. af børnene, i Haderslev Kommune 55 pct. og i Jammerbugt Kommune 57 pct.

Langtfra alle børn går i SFO. Kortet viser, hvor stor en andel af skolebørn under 12 år der går i SFO mindst én dag om ugen – kommune for kommune.
-

”Hvad kommer børnene hjem til, når de ikke går i SFO? Er de bevægelsesaktive derhjemme, måske sammen med søskende eller venner, eller sidder de foran en skærm? Hvordan kan man tilbyde aktive fællesskaber, når klokken ringer ud og skoletiden slutter?” spørger Michael Lejbach Bertelsen.

Han peger på, at det for både forældre og kommunalpolitikere er relevant at undersøge, hvorfor børnene ikke går i SFO – og hvad der træder i stedet.

I den anden ende af skalaen er der en række bykommuner, fortrinsvis omkring hovedstaden, hvor mere end ni ud af ti børn går i SFO. Lyngby-Taarbæk Kommune topper listen med 96 pct., men også i Egedal, Furesø, Gentofte, Frederiksberg, København, Skanderborg og Allerød kommuner er andelen høj: Her går over 92 pct. af børnene i SFO.

Udfordrende at få børnene i gang

Knap halvdelen af alle forældre til 6-11-årige skolebørn, 48 pct., oplever udfordringer med at få deres børn til at være fysisk aktive efter skoletid. For eksempel angiver 20 pct., at barnet har brug for ro og alenetid. Og 14 pct. af forældrene svarer, at deres barn hellere vil bruge fritiden på skærmaktiviteter.

”Når så mange forældre oplever, at det ikke er så let at skabe bevægelse i hverdagen for deres børn efter skoletid – så er det måske ekstra vigtigt, at børnene er fysisk aktive inden for skole- og SFO-tiden,” siger Michael Lejbach Bertelsen, der ser et særligt potentiale i SFO’er:

”Timerne i SFO kan være et aktivt ’hul’ mellem skolen og det tidspunkt, hvor forældre og børn kommer trætte hjem - et vindue i hverdagen, hvor børnene kan få en masse gode oplevelser med bevægelse, for eksempel gennem friluftsliv med bål, hulebyggeri og klatring,” siger han.

Han opfordrer kommunerne til at se nærmere på, hvor mange børn der bruger SFO’en, og hvor ofte børnene bevæger sig, når de er der – data, der fremgår af Danmark i Bevægelses kommunerapporter.

”I nogle kommuner kan potentialet ligge i at få flere børn til at bruge SFO’en, mens det i andre kan handle om at skabe mere bevægelse blandt de børn, der allerede bruger den – eller begge dele,” påpeger han.

Tilsammen påvirker de to forhold, hvor meget SFO’en fylder som arena for bevægelse blandt skolebørn under 12 år i kommunen.

Kortet viser, hvor stor en andel af alle skolebørn under 12 år der bevæger sig i SFO mindst tre dage om ugen. Andelen afhænger både af, hvor mange børn der går i SFO, og hvor mange af SFO-børnene der bevæger sig der mindst tre dage om ugen.
-

FAKTA:

Store kommunale forskelle på SFO-børns bevægelse

På landsniveau er 77 pct. af de 6-11-årige børn, der går i SFO, fysisk aktive i SFO-tiden mindst tre dage om ugen. Der er dog variationer mellem kommunerne:

• I toppen ligger Nyborg Kommune, hvor 87 pct. af SFO-børnene bevæger sig tre dage eller mere hver uge i SFO-tiden. Også Sønderborg, Ishøj, Slagelse og Vallensbæk kommuner ligger i top.
• I bunden findes Skive Kommune, hvor 62 pct. af SFO-børnene bevæger sig mindst tre dage om ugen i SFO-tiden. Også Nordfyns, Herning og Esbjerg kommuner ligger i bund med under 68 pct. af SFO-børnene, der er aktive i SFO-tiden.

FAKTA:

Forældrenes oplevede barrierer for børns bevægelse

Forældre peger især på disse barrierer for 6-11-åriges bevægelse efter skoletid:

• Mit barn har brug for ro eller alenetid, når det kommer hjem fra skole - 20 pct.
• Mit barn vil hellere bruge sin fritid på skærmaktiviteter - 14 pct.
• Det koster mange penge (fx kontingent eller udstyr) - 11 pct.
• Aktiviteter ligger på tidspunkter, der ikke passer ind i vores familieliv - 9 pct.
• Mit barn er for fysisk træt til at bevæge sig, når det kommer hjem fra skole - 8 pct.

FAKTA:

Danmark i Bevægelse

• Danmark i Bevægelse er den hidtil største nationale undersøgelse af danskernes bevægelsesvaner. Den er gennemført i 2020 og 2025 og omfatter bevægelse i fritiden, som transport, i hjemmet og på arbejde/uddannelse.
• I 2025 deltog godt 198.000 danskere: ca. 143.000 voksne og 55.000 børn.
• Resultaterne findes bl.a. i 196 kommunerapporter – 98 om børn og 98 om voksne – samt i projektets database.
• Projektet undersøger også kommunernes indsatser for at fremme bevægelse.
• Bag projektet står Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.
• Nordea-fonden støtter projektet med 17,8 mio. kr.

KONTAKT:

Michael Lejbach Bertelsen, projektleder, postdoc på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Tlf. 6550 3277. Mail: milebe@health.sdu.dk.

Jens Høyer-Kruse, projektleder, akademisk medarbejder på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Tlf. 6550 9537. Mail: jhkruse@health.sdu.dk

Jonna Toft, kommunikationsmedarbejder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Tlf. 5120 7560. Mail: jonnatoft@health.sdu.dk