Slagelse: Lærere viser vej til foreninger

Det kan være sin sag at starte til basketball, svømning eller fodbold i en forening, hvis man er nybegynder i idrætten og ikke er vant til at gå til noget i en klub. På Marievangsskolen i Slagelse har man i nu to år gjort en ekstra indsats for at få de elever, der ikke er en del af et fritidsfællesskab, godt i gang.

’Marievangsskolen Get2Sport’ bygger bro mellem skolelivet i 0.-9. klasse og foreningerne i området: To lærere har i alt 15 timer om ugen til at kontakte elever, der har brug for at komme ind i fritidsfællesskaber, tage en snak med børnene om deres ønsker, etablere kontakt til foreninger – og indimellem følger de børnene til træning de første gange.

Indsatsen er en del af Danmarks Idrætsforbunds projekt Get2Sport, og den udvides nu til to skoler mere.

Resultaterne er nemlig gode. Generelt er foreningsdeltagelsen blandt eleverne steget, viser projektets egne opgørelser. Et eksempel: Blandt de børn, der gik på 3. årgang i juni 2024, er foreningsdeltagelsen steget fra 63 pct. til 83 pct. året efter, i juni 2025. Samtidig er andelen, der svarede ’Nej, men jeg vil gerne’, faldet fra 30 pct. i 2024 til 14 pct. i 2025.

Skolen er et stærkt udgangspunkt

Marievangsskolen Get2Sport er udvalgt af Danmark i Bevægelse som et af fem gode eksempler på, hvordan indsatser i kommunerne kan skabe mere bevægelse. Lektor Evald Bundgaard-Iversen og postdoc Birgitte Westerskov-Dalgas står bag case-rapporten ’Brobygning mellem skole og foreningsliv i Slagelse Kommune’.

”Projektet viser, at skolen kan være en stærk aktør i forhold til at få børn i gang med foreningsidræt. Skolen har direkte adgang til alle børn, også dem, der ikke er foreningsaktive, og til deres forældre. På Marievangsskolen skaber de lærere, der arbejder som brobyggere, en glidende overgang for børnene fra skole til forening – ofte ved børnene ikke, at de er med i en særlig indsats,” fortæller Evald Bundgaard-Iversen.

Han spår, at man med tiden kommer til at gøre indsatsen mindre håndholdt, for den er ressourcetung – men det er også tydeligt, at det håndholdte virker:

”Skolen har et andet indblik i et barns liv, end man har i foreningerne. Fra skolens side kan man koble flere indsatser sammen omkring et barn, både dét, der angår undervisningen, og dét, der angår fritidslivet. Det er en styrke,” tilføjer han.

Indsamler data om alle elever

Marievangsskolen har tre spor og ca. 650 elever, bl.a. børn fra boligområdet Ringparken og Sydbyen i Slagelse, hvor socioøkonomiske og kulturelle forhold gør, at man kan forvente udfordringer med at få børn til at deltage i foreningerne.

Det særlige ved indsatsen er, at der foregår en struktureret indsamling af data om hvert enkelt barn. Disse oplysninger tager brobyggerne senere udgangspunkt i, når de vælger, hvem der skal have et puf for at komme i gang med en aktivitet i fritiden.

Hvert år i sensommeren holdes et stort kick-off-arrangement, hvor lokale foreninger præsenterer deres aktiviteter. I 2025 deltog 18 foreninger. Her udfylder eleverne et spørgeskema, hvor de udpeger deres Top 3-aktiviteter på dagen og oplyser, om de går til noget i forvejen, eller om de kunne tænke sig at gå til noget.

”Brobyggerne holder samtaler med så vidt muligt alle de børn, der gerne vil i gang med at gå til noget,” fortæller projektleder Mads Svendsen-Tune, fritidskonsulent i Slagelse Kommune. ”Det er forskelligt, hvor meget hjælp børnene har brug for. Nogle skal blot have at vide, hvor klubben ligger, og hvornår de må komme, - så sørger de selv for resten. Andre kræver lidt mere.”

Brobygning bygger på relationer

Når de to lærere/brobyggere har fundet ud af, hvad et barn gerne vil gå til, etablerer de kontakt til foreningerne. Seks af de lokale foreninger har en Get2Sport-ressourceperson, som støtter og hjælper de frivillige ledere og trænere med de udfordringer, de møder i Get2Sport-regi.

”Det gælder om at slå til, mens interessen er varm hos barnet. Brobyggeren ringer til ressourcepersonen eller en anden kontakt i foreningen, og så kan man hurtigt lave en aftale om, hvornår barnet kan komme, - gerne inden for nogle dage eller en uge,” forklarer Mads Svendsen-Tune.

I nogle tilfælde følger brobyggeren barnet over til træning i foreningen. I foreningen er ressourcepersonen klar over, at der kan være nogle udfordringer med nogle børn, som kommer via Get2Sport – men langt fra alle.

”Det fine er, at barnet oplever, at det er helt naturligt, at læreren interesserer sig for, om det går til fodbold, svømning eller noget andet i fritiden. De to har i forvejen en relation,” siger Mads Svendsen-Tune.

Opbakningen på skolen er afgørende

På skolen indtænkes Get2Sport som en del af den samlede indsats omkring børn og familier.

Ledelsen er en aktiv del af indsatsen i det daglige og indtænker Get2Sport i skolens fælles fokus på at skabe sammenhæng mellem skole, forældre, foreninger og kommune med fokus på børnenes sociale, mentale og faglige trivsel. Og alle skolens medarbejdere inddrager Marievangsskolen Get2Sport i de indsatser, der omkring et barn og familien, både faglig og socialt. Ved forældremøderne bliver der for eksempel også informeret om Get2Sport.

”Det er helt afgørende, at der er så stor opbakning til indsatsen på skolen. De to lærere ville f.eks. ikke kunne fungere som brobyggere, hvis ikke der var sat timer af til det,” siger Mads Svendsen-Tune.

Systematik og klar opgavefordeling

Evald Bundgaard-Iversen fremhæver den stærke organisering:

”Der er en god systematik i indsatsen. Det lykkes at indsamle data om børnenes fritidsliv, og her er en god kobling til foreningslivet. En vigtig læring for andre er: Man skal bryde indsatsen ned i konkrete opgaver, som nogen har ansvaret for. Der skal være nogen, der ’er den’. Her lykkes det godt.”

Marievangsskolen Get2Sport er finansieret af DIF og Slagelse Kommune med ca. 800.000 kr årligt, og indsatsen er forlænget, så den også foregår i skoleåret 2026-27 og nu bredes ud på to skoler mere. Herefter er det håbet, at indsatsen kan fortsætte med hel eller delvis finansiering fra fonde.