Bevægelsesmøder giver indsigt – og grobund for handling

Hvordan bevæger indbyggerne sig i lige netop jeres kommune? Hvor mange er aktive i foreninger – og hvad laver de dér? Og hvor mange er aktive på egen hånd med fx gåture eller cykelture? Er der et potentiale for, at flere kan være mere aktive?

Svarene kan findes i to store rapporter for hver eneste kommune, én om børns og en om voksnes bevægelse.

Men ét er at dykke ned i rapporterne, - noget helt andet er at få data fremlagt af en forsker, der kan kaste lys over interessante data for netop denne kommune og sætte fokus på nogle udvalgte områder.

Derfor har en lang række kommuner allerede booket forskerne bag Danmark i Bevægelse til såkaldte ’bevægelsesmøder’. Og det kan stadig nås – kontakt projektleder Jens Høyer-Kruse, hvis din kommune gerne vil booke et møde (find kontaktinfo her). Det er gratis at få ét besøg af en forsker fra projektet.

Vidt forskelligt, hvordan man gør

Det er vidt forskelligt, hvordan kommunerne tilrettelægger de møder, hvor en forsker gennemgår de lokale bevægelsesvaner.

Nogle steder er det en lille gruppe af kommunalpolitikere og medlemmer af Folkeoplysningsudvalg (paragraf 35,2-udvalg), der sammen hører forskeren fortælle om bevægelsesvanerne i kommunen. Dermed kan udvalgene lave strategier og politikker, der fører området i den retning, de ønsker.

Sådan et møde holdt man i Silkeborg Kommune i slutningen af oktober. Her deltog Fritidsrådet og Kultur- og Fritidsudvalget, i alt ca. 15 personer.

Andre steder i landet indbyder kommunen til en form for stormøde, hvor foreninger, aftenskoler, organisationer mv. får et indblik i befolkningens bevægelsesvaner i netop dén kommune op drøfter, hvad man skal arbejde med fremover.

Sådan et møde holdt Aalborg Kommune sidst i oktober 2026. Her var knap 400 deltagere og repræsentanter fra over 180 forskellige fællesskaber og foreninger samlet til Fritids- og Foreningsmøde, et møde, som kommunen planlægger at afholde hvert halve år med fokus på frivillighed, netværk, klyngesamarbejde og åben dialog med så mange interessenter som muligt.

”Fra projektets side stiller vi ikke krav om, at et bevægelsesmøde skal foregå på en bestemt måde,” siger projektleder Michael Lejbach Bertelsen fra Danmark i Bevægelse, der holdt oplæg både i Silkeborg og i Aalborg Kommune.

”I kommunen beslutter man selv, hvad der er behov for. Typisk har jeg eller en af de andre forskere en samtale med en person fra Fritidsforvaltningen forud for mødet, hvor vi aftaler, hvad vi især kan sætte fokus på.”

Silkeborg: Fokus på sårbare grupper

Silkeborg Kommune har et rigt foreningsliv, og både blandt børn og voksne er foreningsdeltagelsen højere end på landsplan. Befolkningen er mere aktiv end gennemsnittet, og naturligt nok fylder gåture og udelivsaktiviteter en del i det naturskønne Søhøjland.

Alligevel bevæger både børn og voksne sig mindre end anbefalingerne, noget der også gælder på landsplan. For Fritidsrådets formand Viggo Thinggaard, der også er formand for AOF Midt, var det en overraskelse, at en stor gruppe gerne vil i gang:

”Det kommer bag på mig, at næsten hver femte, 18,7 pct., ikke er i gang med regelmæssig motion, men gerne vil. Vi skal være nysgerrige efter, hvordan vi giver dem bedre muligheder for at komme i gang,” sagde han efter mødet i Silkeborg.

”Måske skal vi understøtte, at der er en bredere vifte af tilbud i vores landsbyer. Og måske skal vi se om vi kan hjælpe foreningerne med at åbne sig mere, fx ved at holde åbne arrangementer,” uddybede han.

Viggo Thinggaards bud er, at Fritidsrådet nu vil fokusere på især sårbare målgrupper blandt børn og voksne, måske især dem med ADHD, angst eller autisme/Aspergers Syndrom samt voksne, der er ledige eller på førtidspension og voksne med sygdomme som KOL og diabetes. Det er grupper, der bevæger sig væsentligt mindre i hverdagen end andre – ikke bare i Silkeborg Kommune, men også på landsniveau.

”Vi må være mere nysgerrige på, hvordan vi kan skabe de bedste tilbud til disse grupper. Måske skal vi samarbejde med nogle patientforeninger, for de har kompetencer, viden og relationer til målgrupperne,” siger han.

Desuden vil Fritidsrådet nu stille skarpt på teenagerne. Mens børn på 6-8 år i Silkeborg Kommune bevæger sig lidt mere end børn på landsniveau, skifter billedet for de 9-11-årige og de 12-14-årige: De bevæger sig lidt mindre end børn på landsniveau. Selv om foreningsdeltagelsen er høj, og teenagerne også er aktive på egen hånd, så er der et markant frafald i nogle aktiviteter, fx spejder/FDF, gymnastik og svømning.

”Det har været meget givtigt at få al denne nye viden om bevægelse i vores kommune. Nu kan vi bedre begynde at indhente viden målrettet og lægge strategier, så flere får mulighed for at være aktive,” fortæller Viggo Thinggaard.

Knap 400 aktører til møde i Gigantium

Aalborg Kommune valgte at invitere bredt ind til et Fritids- og Foreningsmøde under overskriften ’Rum til alle – plads til flere’: Landsbyråd, borgerforeninger, husflidsforeninger, idrætsforeninger, aftenskoler, lokale samråd og kommunens relevante dele af forvaltningen, f.eks. Klima, Kultur og Sundhed, Folkeoplysningsudvalget m.fl. deltog i stormødet i Gigantium.

Målet med mødet, som fremover kommer til at foregå hvert halve år, er at skabe en platform for samarbejde, nedbryde barrierer, skabe involvering og invitere til samarbejder – blandt andet ved at man får bevidsthed om hinandens styrker og potentialer.

”Vi vil gerne styrke dialogen mellem alle de relevante spillere på området, også kommunens embedsværk, civilsamfundet og politikerne,” fortæller koordinator Morten Arvidsson.

Faktisk fandt mange aktører, der ellers ikke har mødt hinanden, sammen på mødet, fortæller han. Et eksempel er Skleroseforeningen og en volleyballklub, som nu samarbejder om at skabe et volleyhold for skleroseramte.

”Jeg tror, mange deltagere var rigtig glade for at få en indføring i, hvordan og hvor meget vi bevæger os på forskellig vis i Aalborg Kommune,” siger Morten Arvidsson og fortsætter:

”Ganske vist er viden i sig selv ikke en garanti for, at der sker noget - men når den deles med både politiske beslutningstagere, topembedsfolk og civilsamfundsrepræsentanter i bred forstand, så er chancen for, at viden bliver omsat til konkret handling og kommer ud at leve, meget større. Og det er jo dét, viden skal, så vi i fællesskab bliver dygtigere, klogere og relevante.”