Tid og sted: Stenten - 10:00 - 16:00
Videnscenter for Psykotraumatologi på SDU har landets største ekspertise i forebyggelse, behandling og forskning inden for traumer og traumerelaterede lidelser.
Til Forskningens Døgn deler vi ud af vores viden ved at præsentere et par af de projekter, vi har bidraget til.
Her kan du blandt andet blive klogere på, hvordan traumer kan påvirke hele familien – og hvordan man kan passe på hinanden samt hvordan seksuelle overgreb tidligere i livet kan påvirke parforhold og seksualitet langt ind i voksenlivet.
Så kom forbi til en snak og få et indblik i lidt af det, vi laver.