Tid og sted: Lokale U64-U71 - 10:00 - 16:00
Kvantecomputere og kvanteteknologier fylder måske ikke i aviserne på samme måde som AI endnu - men de er på vej til at få enorm betydning for vores hverdag! Det er teknologier, der kan revolutionere alt fra udvikling af ny medicin, portefølje-optimering i finansverdenen og cybersikkerhed. Og fundamentet for dem alle sammen? Matematik!
På vores stand kan du:
- Få en jordnær introduktion til kvanteverdenen. Hør hvorfor kvanter opfører sig så anderledes end alt det, vi kender - og hvordan vi kan udnytte det til at gøre ting, der før virkede umulige.
- Møde forskerne bag banebrydende kvantematematik. Centerleder professor Jørgen Ellegaard Andersen og centrets forskere fortæller om deres arbejde, visioner og internationale samarbejder.Kl. 10.30 – 11.00 og Kl.13.30 – 14.00 kan du høre et oplæg ved professor Jørgen Ellegaard Andersen.
- Se, hvordan matematik bliver til teknologi. Få konkrete eksempler på, hvordan abstrakte matematiske principper giver helt nye måder at beregne, forudsige og forstå verden på - og hvorfor teknologien ikke kan fungere uden dem.
- Stille alle de spørgsmål, du har! Ingen spørgsmål er for simple – og ingen er for svære. Forskerne forklarer både det grundlæggende og det avancerede på en måde, alle kan være med på.
Kom forbi og få et fascinerende indblik i, hvordan matematik i dag er med til at skabe morgendagens kvanteløsninger.