Skip to main content

Moderne kræftbehandling i øjenhøjde

Moderne kræftbehandling i øjenhøjde

Tid og sted:  Stenten i SUND-bygningen - 10:00 - 16:00

Fra 12 år Mød vores forskere Krop og sundhed Letbanestop: SDU University

Kræftbehandling er i dag mere målrettet og avanceret end nogensinde før. Men hvordan planlægges behandlingen egentlig? Hvordan virker stråleterapi og medicinsk kræftbehandling – og hvilke bivirkninger kan følge med?

På standen kan du selv prøve kræfter med nogle af de metoder, som læger og forskere arbejder med til daglig. Du kan blandt andet:

  • Designe din egen strålebehandling ved at indtegne tumor og raskt væv på en scanning – præcis som når behandlingen planlægges i klinikken.
  • Finde en tumor på en scanning og følge, hvordan den forandrer sig efter behandling.
  • Følge en patients vej fra diagnose til behandling, hvor dine valg undervejs har betydning for forløbet.
  • Opleve senfølger og funktionsbegrænsninger på egen krop og få indblik i, hvordan alder og fysisk tilstand spiller en rolle i valg af behandling.

Mød læger og forskere, der arbejder med avanceret strålebehandling, medicinsk kræftbehandling og AI i klinikken – og som hver dag tilpasser behandlingen til den enkelte patient, også når alder og skrøbelighed spiller en rolle.